x
Annonce
Læserbrev

Debat: Cittaslow-snegl er ikke ok

Lokaldebat: Som en glad borger i Svendborg Kommune vil jeg gerne knytte en kommentar til min opfattelse af, hvad der sker i min kommune.

Jeg er selvstændig erhvervsdrivende og har haft en meget dårlig oplevelse med at have en sygemeldt ansat. Efter seks måneders sygdom var hun næsten klar til at vende tilbage på arbejde. Men sygedagpengene stoppede, og jeg fik at vide, at der var ikke mere at hente her. Bare en måned mere ville have været nok til, at en ung kvinde kunne fortsætte på arbejdsmarkedet.

Svaret fra Svendborg Kommune var: Vi vurderer ikke, at der er en sikker prognose for, at du vil blive i stand til at vende tilbage til arbejdsmarkedet inden for 134 uger fra revurderingstidspunktet.

Øv! Den unge kvinde er glemt. Ok, sådan er det.

Men så at sætte en lille Cittaslow-snegle-smiley på afgørelsen, det er (dæleme) ikke ok.

Derudover: Alle erhvervsdrivende i kommunen har fået et brev fra borgmester om, at byggesagerne nu var under kontrol, og at behandlingstiden er meget hurtig.

Jeg har søgt byggetilladelse til et værksted, et fjernlager så vi kan få lidt skattekroner til kommunen. Efter fire uger spurgte teknisk forvaltning om der skulle være dyr i bygningen... Nej.

Efter fire uger mere rykker min tømrer for svar, og pludselig ser forvaltningen, at det er i en landzone. De otte uger er spildt – forventet tre-fire måneders behandlingstid mere.--

Jeg mener, at Svendborg Kommune burde lukkes! (lille smiley)

De ansatte burde prøve, om de kunne varetage dit eller mit arbejde. Ja, jeg er skuffet, så min mail er jo bare hyleri, men der er altså noget, som ikke er godt nok. Jeg har firma i Svendborg og Odense, og da jeg snakkede byggetilladelse med Odense gik der præcist fire timer efter, at jeg kontaktede Odense Kommune for en byggetilladelse, før de vendte tilbage. Der gik præcis otte uger før, vi rykkede for svar i Svendborg.

Fint nok, at de har længere behandlingstid, men at slutte en mail med Cittaslow – det gode liv, det er ikke ok.

Hvad så? Ja, så køber jeg da et hus i Odense eller Ringe.

Illustration: Svendborg Kommune
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Der skal bygges videre på succes

Der er efterhånden adskillige år siden håndværksbranchen lod alarmklokkerne ringe. Det gjorde den, fordi det kneb, og det kniber ret beset fortsat med at rekruttere nye, unge medarbejdere, som kan afløse de årgange, som er på vej på pension. Men der er godt nyt på vej. I hvert fald hvis man kigger på tallene fra erhvervsskolen i Svendborg. Ansøgerfeltet til håndværksuddannelserne er steget med 20 procent fra i fjor til i år. Det er den rigtige vej, og dykker man lidt ned i tallene, så fremgår det, at næsten alle grundforløbene er i fremgang. Kun food-linjen har ikke fået flere ansøgere i år, men dog heller ikke færre. Så alt i alt ligner det en historie uden minusser. Erhvervene vil kunne nyde godt af det og skolen, der har hårdt brug for fremgang, fordi økonomien fortsat er presset grundet mindre gode beslutninger i fortiden, vil blive styrket. Og styrkes skolen, er det godt for eleverne. Skolens direktør Allan Kruse peger på, at der er blevet arbejdet målrettet med brobygning og oprettelse af flere praktikpladser, og at det er væsentlige faktorer, når den positive udvikling skal forklares. Det er godt arbejde. Nu skal der naturligvis følges op på succeshistorien. De mange nye elever skal jo gerne blive til dygtige håndværkere, og her er det vigtigt, at det sker i et tæt samarbejde med de virksomheder, der sørger for praktikpladserne. Det handler både om, at de primære kompetencer skal være i orden - altså håndværket skal være på plads. Men det drejer sig også om de mere sekundære ting. Her handler det blandt andet om dannelse. Hvordan opfører man sig, når man træder ind i andre menneskers hjem? Kan man tale med kunderne, og kan man tale med de andre håndværkere? Kan man holde en pause uden at have næsen plantet i mobiltelefonen? Det er helt banalt, men det er også en vigtig del af uddannelsen, at eleverne ikke kun bliver dygtige kokke, mekanikere, murere eller noget helt fjerde. De skal uddannes hele vejen rundt, så de med en kliché bliver hele mennesker. Også den del er nemlig vigtigt for de håndværksmestre, der tager imod de nye lærlinge. Den øgede søgning til erhvervsskolens uddannelser er en god nyhed. Der er mere end rigeligt brug for dygtige håndværkere, og forhåbentlig kan denne opgang også tolkes som i hvert fald et lille brud med den norm, at den bedste ungdomsuddannelse er en gymnasial uddannelse. Den ene karrierevej er nemlig ikke bedre end den anden, og samfundet har brug for såvel håndværkere som akademikere. Det ene er ikke finere end det andet.

Annonce