Annonce
Svendborg

Debat: Cannabis er desværre stadig alternativ medicin - hvorfor?

Peder Jest. Klummeskribent for Fyns Amts Avis. FOTO: Andreas Bastiansen
Annonce

Hvorfor er cannabis stadig alternativ medicin? Det korte svar er manglende reelt samarbejde mellem de involverede parter, der hver især holder på sit eget fokus og dermed ikke får skabt synergi og samarbejde. Jeg synes det er synd for patienterne, men der er mulighed for at genoptage samarbejdet og gøre det til en win-win situation for alle parter.

Igennem fire år har man forsøgt at indføre cannabis som et muligt behandlingsmedikament i Danmark i en forsøgsordning, som endnu ikke er evalueret. Man kan på forhånd konstatere det ikke er lykkedes. Hverken for produktionsfirmaerne, lægeverdenen eller lokale politikere, som anede muligheder for en produktiv cannabisklynge på Fyn. Eller for patienterne, der stadig i større eller mindre stil må på det sorte marked med indkøb, med hvad det bringer af andre problemer.

Egentlig har der, især i begyndelsen, været en lang række initiativer og forsøg på at skabe et fælles fodslag til udvikling af en cannabisklynge på Fyn. Med Odense Kommune i spidsen for parterne har alle været samlet flere gange, og lederne har været enige i mulighederne, men nok ikke i virkemidler og investeringer i samarbejdet. Hver især har man efterløbende arbejdet videre, i bedste fald, med sit eget udviklingsområde.

Produktionsfirmaerne har selvsagt investeret meget i udvikling, produktion og sikkerhed. De har løbende haft tæt kontakt med teknisk support, herunder biologer og ingeniører fra Syddansk Universitet. Der er både udviklet effektive dyrkningsmetoder og oprensning af olieprodukter, også så et af firmaerne nu har ret til eksport til udlandet, hvor der måske er mere lempelig adgang til anvendelse af cannabis. Det er en stor opgave for firmaerne, indrømmet, men deres måske forståelige svaghed, har været, at de for tidligt har fokuseret mest på salg af produktionen. Ærgerligt, for dyrkningsvilkår- og viden er enorm i Danmark og på Fyn og har tiltrukket mange internationale interessenter. Men hvorfor mener jeg det er for tidligt, det er da enhver virksomheds ønske hurtigt at sælge sit produkt? Samtidig har politikerne med Folketinget i spidsen ønsket prøveperioden og ment, med positiv forståelse for visse patientgruppers behov, at lægerne skulle ordinere produktet.

Løsningen er kompleks, men svaret er ganske enkelt: Der foreligger viden om forskellige virkninger af cannabis, men der foreligger ikke videnskabelig evidens, derfor vil langt de fleste danske læger ikke ordinere det. Sagen er, at forskellige olieblandinger kan have forskellige mulige virkninger og bivirkninger. Man skal således have detaljeret viden om blandingerne og til hvilken dosering, der gives, når de anvendes, samt hvordan blandingerne virker på både det enkelte individ og grupper af patienter. Det opnås kun ved at have gennemført dobbelt kontrollerede blindforsøg i et opsat medicinsk studie. I det engelske sundhedsvæsen, for Danmark ofte medicinens moderland, har man i deres overordnede forskningsorganisation NICE besluttet, at ingen læger må ordinere cannabis, hvis der ikke foreligger klinisk kontrollerede undersøgelser, der bekræfter evidensen. Den danske lægeforening har tilsluttet sig dette synspunkt.


Fakta om evidens står således over politiske beslutninger, eller sagt på anden vis: Man kan trække hesten til truget, men ikke tvinge den til at drikke.


Hvorfor har man så ikke benyttet muligheden for at gennemføre sådanne forsøg, nu i en fireårsperiode? Det skal siges, at der er ganske få forsøg i gang, især i neurologisk regi. Men for det første er der ikke den store interesse i den lægelige forskningsverden i forvejen for at se på alternative medicinske løsninger, for det andet kræver det fondsmidler i et betydeligt omfang for at gennemføre projekterne. Her kunne producenterne og deres bagmænd assistere rigtig meget, men det har ikke været tilfældet, trods testning af sådanne muligheder.

Ser man det fra patienternes side, er der ellers områder nok, hvor man kunne have behov for afprøvning af cannabis som et medvirkende medicinsk produkt, og hvor virkning, bivirkning og interaktion med andre produkter burde testes. Oplagt i neurologien eksempelvis dissemineret sklerose, i kræftområdet som supplerende smertebehandling, ved svære kroniske tilstande hos børn og i ældreområdet etc. Borgerne og patienterne er forståeligt nok utålmodige, og det har ikke hjulpet, at nogle politikere har ment, deres beslutning kunne bestemme, at man skulle ordinere produkterne. Fakta om evidens står således over politiske beslutninger, eller sagt på anden vis: Man kan trække hesten til truget, men ikke tvinge den til at drikke.

For borgernes skyld bør alle parter forsøge samarbejdet igen med nye intentioner og præmisser. Vi taler om OPI-samarbejde - offentlig-privat innovation - hvor det stadig er muligt at etablere en cannabis-klynge på Fyn, og dermed endelig få andel i medicinindustrien og yderligere indflydelse i den ny Life-Science klynge, der er under etablering i Danmark. Sagen gavner altså både den enkelte borger og erhvervslivet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Langeland For abonnenter

Kræver undersøgelse: Erhvervsfolk vil have klart svar om broens forfatning

Fyn

Rabbits vinder drama i overtiden

Langeland

Pyromanerne på rådhuset

Danmark For abonnenter

Rasmus Paludan har fundet nyt hul i lovgivningen: Sætter 200 kroner på højkant til underskrivere af vælgererklæringer

Annonce