Annonce
Debat

Debat: Bevar de gamle vejskilte

Et vejskilt, som Nils Bennicke har malet. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær

Læserbrev: Som lille dreng havde jeg fornøjelsen af at rejse til Berlin med mine forældre i efterårsferien. På trods af at vi i fem dage ikke lavede andet end at gå rundt i historiens vingesus, var det at kigge efter de røde og grønne mænd med hat, som lyste op ved adskillige fodgængerovergange, det, jeg dengang fandt mest interessant.

Glæden ved at se det velkendte lyssignal til fodgængere med et anderledes udtryk skabte simpelthen større glæde, end at se resterne af den mur, der havde delt verden op i øst og vest.

Den samme glæde findes også i Svendborg: Nemlig ved synet af de hvide vejskilte med rød kant og røde bogstaver. Hvis det står til forvaltningen, skal disse nedslidte skilte smides ud sammen med de smil på læben, de frembringer hos beboere og turister.


Men det er alligevel tankevækkende, at man vælger at kappe de historiske bånd til fortiden ved at praktisere en “køb og smid ud kultur”, som forringer fremtiden.


Ret skal være ret: Der findes større glæder i verden og økonomisk kan kommunen sagtens betale nye blå skilte til 360 kroner stykket. Men det er alligevel tankevækkende, at man vælger at kappe de historiske bånd til fortiden ved at praktisere en “køb og smid ud kultur”, som forringer fremtiden.

Derfor vil jeg, som medlem af Alternativet, gerne sige tak til Enhedslisten for at tage kampen om byskiltene med i byråddet.

Og mon ikke det kan lande på et tørt sted for en corona-ramt maler i Svendborg at få lov til at male nyt liv i de gamle skilte.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce