Annonce
Læserbrev

Debat: Behov for en nuanceret debat om pensionsalder

Læserbrev: Der er for tiden en del opmærksomhed på spørgsmålet om pensionsalder. Det er der ikke noget at sige til, for det er et emne, der berører næsten alle. I 2006 blev der lavet det såkaldte velfærdforlig, hvor det blev bredt vedtaget, at danskernes pensionsalder skal følge levealderen. Det er ikke uden grund, at forliget fik ordet ”velfærd” foran. For aftalen er en afgørende forudsætning for, at økonomien bag vores velfærdssamfund hænger sammen lige nu og i de kommende år. Netop derfor kan det blive et problem at finde pengene til velfærdsopgaverne de kommende år, hvis flere end dem, der allerede forlader arbejdsmarkedet før tid, skal have lov til at gå tidlig på pension. Hvis der bliver pillet for meget ved de aftaler, der sikrer en stigende pensionsalder i takt med, at levealderen stiger, så vil der ikke kun mangle penge i statskassen, der kommer også til at mangle flere hænder i såvel den private som i den offentlige sektor.

De fleste af os har udsigt til et længere liv og flere år med et godt helbred, end vores forældres generationer havde. Derfor har vi generelt også gode forudsætninger for at fortsætte flere år på jobbet. Og for dem, der er knap så godt stillet med hensyn til helbredet, findes der flere veje ud af arbejdsmarkedet. Godt 400.000 er omfattet af en ret til efterløn, seniorpension bliver en mulighed fra 59,5 års alderen og derudover findes fleksjob og førtidspension. Hvis man er så uheldig, at helbredet svigter før pensionsalderen, så er det svært at forestille sig et andet land, hvor vilkårene for behandling støtte og dækning af et indkomsttab er bedre end i Danmark. Det behøver man ikke sætte pensionsalderen ned for at kunne sige ja til. Til gengæld er vi ikke i mål med at sikre gode lange liv uden nedslidning for dem, der arbejder for mange år i de samme belastende funktioner og måske samtidig ikke er gode nok til at passe godt nok på sig selv på grund af en usund livsstil. Et flertal blandt folketingets partier har afsat 100 mio. kr. om året til bl.a. at forebygge nedslidning. Anvendt på den rigtige måde kan man nå langt med at hjælpe flere med at undgå at få problemer med helbredet før pensionsalderen. Det handler også om at anerkende, at man ikke nødvendigvis skal have det samme arbejde i 40 år, at en usund livsstil øger risikoen for nedslidning og at det er muligt at skifte jobspor. Det gør mange allerede, og det skal vi have endnu flere til at gøre i fremtiden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ærø For abonnenter

Svimlende mange prisindstillinger: - Vores næste udfordring er at få folk til at sejle med færgen

Debat

Debat: Kommunerne skal planlægge sig ind i klimakampen

Synspunkt: Det er ingen hemmelighed, at vi står overfor nogle enorme forandringer for at tilpasse os den grønne omstilling de kommende år. En del skal løses på de bonede gulve på Christiansborg, men også kommunerne har et stort ansvar for at sikre, at Danmark får sat gang i den nødvendige grønne omstilling og lever op til regeringens mål om at reducere CO2-udledningen med 70 procent. De danske kommuner er landets største bygningsejere og har den tætteste kontakt til borgerne. Samtidig er det de danske kommuner, der udvikler bysamfundene både med indhold og infrastruktur. Der findes snart ikke én kommune, som ikke har taget verdensmålene til sig. Og det sker ikke kun i form af overordnede visioner og teoretiske planer. Nej, kommunerne arbejder med dem i virkeligheden. Derude hvor det gør en forskel for den enkelte borger. Derude i lokalsamfundene, hvor man igennem dialog opnår enighed om at opsætte for eksempel solceller og vindmøller, etablere grøn varmeforsyning og ladestandere, som så bliver til et fælles, lokalt projekt. Som landets største bygningsejere skal kommunerne ikke blot være med til at drive udviklingen inden for renovering og energioptimering med nye innovative løsninger, men også tage ansvaret på sig og feje for egen dør, så energiforbruget og klimabelastningen mindskes mest muligt. Det er desværre lettere sagt end gjort. Derfor er det også nødvendigt, at kommunerne prioriterer de fysiske rammer for børn, unge og ældre. Ofte ser vi kommunalpolitikere og borgmestre, der er stolte over, hvor mange flere varme hænder de har ansat, men som sjældent kigger på de bygninger, de varme hænder skal modtage borgerne i. Der er et særligt ansvar hos borgmestrene for at kigge ud i de kommunale skoler, daginstitutioner, idrætshaller og plejehjem og se, hvad der kan forbedres. Det gavner både indeklimaet, oplevelsen hos brugerne og i den grad også CO2-udledningen. Det samme er tilfældet, når vi kigger på regelsættet for opsætning af vedvarende energi - eksempelvis solceller på offentlige bygninger. Det er utroligt kompliceret for kommunerne at gøre det rigtige, hvilket begrænser investeringerne. Her skal Christiansborg prioritere en løsning. På samme måde opstår der problemer, når det handler om at bane vejen for elbilernes indtog på de danske veje. Det er ikke let at sikre, at ladestanderne bliver hensigtsmæssigt fordelt og etableret på det rigtige tidspunkt. For ligesom der ikke skal være for få ladestandere, skal der selvfølgelig heller ikke udbygges i blinde. Derfor er der behov for en lokal planlægning af etableringen af ladestandere ved offentlig vej i forbindelse med arbejdspladser og indkøbsmuligheder – samt på større fælles parkeringspladser ved boliger og arbejdspladser. Også her skal kommunerne spille en vigtig rolle. Derfor bør der laves en kommunal plan i hver kommune for udrulningen af ladestanderne, hvorefter kommunerne i partnerskab med private aktører sikrer, at der opstilles standere i særligt de dele af byerne, hvor borgerne ikke har indkørsel og carport. For det er svært at forestille sig, at man vil købe en elbil uden at kunne lade den op, der hvor man bor. Derfor skal vi have en ladeinfrastruktur, der er på forkant med udviklingen i antallet af elbiler. Der er ikke nogen tvivl om, at kommunerne vil den grønne omstilling, og at installatørerne er klar til at være de grønne entreprenører, som udfører opgaven. Men det kræver, at kommunalpolitikerne tør sætte handling bag ord og får kommunerne meldt ind i kampen.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];