Annonce
Læserbrev

Debat: Børn skal have ret til omsorg og gode normeringer

Læserbrev: Forældre går på gaden og kræver bedre forhold i daginstitutionerne og minimumsnormeringer. Efter mange års udhulning af den kommunale økonomi og nedskæringer på børnene er det et meget tiltrængt opråb til politikerne.

Det glæder Enhedslisten, at vi ikke som under Thorning-regeringen står alene med et krav om minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Nu bakker flere partier op, men desværre ikke Socialdemokratiet. Det er ærgerligt, at Mette Frederiksen ikke vil støtte forældrenes krav, selvom hun proklamerer, at hun vil være børnenes statsminister.

Det er jo ikke anderledes end, at vi i dag har en maksimal klassekvotient på 28 elever i folkeskolen. Vi skal give børnene en ret til en voksen til tre børn i vuggestuerne og en voksen til seks børn i børnehaverne. Det giver tid til at være sammen med børnene i hverdagen.

Det kræver naturligvis, at der ikke lægges en årlig besparelse ind i det store regneark for kommunerne. Vi skal sikre antallet af ansatte følger med antallet af børn og antallet af ældre. Hvis ikke der afsættes penge nok til, at kommunernes økonomi følger befolkningsudviklingen, så flytter nedskæringerne bare over på andre kommunale områder.

Derfor har Enhedslisten lagt op til at afsætte fire milliarder kroner til at sikre minimumsnormeringer, så der kan ansættes 10.000 ekstra i daginstitutionerne. Det vil give omkring 40 millioner kroner til for eksempel Svendborg Kommune. Det kan lyde af mange penge, men det er ganske simpelt nødvendigt for at rette op på mange års nedskæringer.

Kom nu, Mette.

Annonce
Jesper Kiel skriver om minumsnormeringer. Foto: Katrine Becher Damkjær
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Min Mening: Ja tak til Højskolesangbogen

At en højskoleforstander (Kurt Finsten, Krabbesholm) kan undsige højskolesangbogen er mig fuldstændig ubegribeligt. Det gjorde han i et interview i nærværende avis 28. september. Meget tyder på, at han ikke er særlig fortrolig med sangbogen. Eller også har han ikke den fornødne dannelse til at vurdere værdien af den, hvilket jo må siges at være yderst uheldigt, når man er højskoleforstander. Hans hovedanke mod højskolesangbogen er vist, at den rummer for mange salmer. Hvis salmer er ham så meget imod, kan han jo bare springe dem over. Men nu er i hvert fald 75 procent af hans elever sikkert medlem af folkekirken, og mon ikke de en efterårsmorgen kunne nyde at synge "Nu falmer skoven" eller "I østen stiger solen op"? Det tror jeg. Dertil kommer, at højskolerne har et stort ansvar for at formidle historie og klassisk dannelse i et vist omfang. Hertil er højskolesangbogen meget velegnet, for mange af sangene fortæller både muntert og indholdsrigt om Danmarks historie og endnu flere er digte af høj poetisk kvalitet. Mange af sangene er fuld af visdom og dyb indsigt i menneskelivet, for eksempel "Mørk er november" af Thorkild Bjørnvig (210) eller den elskede "Linedanser" af Per Krøis Kjærgaard og mange, mange andre kunne nævnes - her blot to af de mest kendte. Og hvad med alle de skønne kærlighedssange? Hvem vil undvære "Du kom med alt det, der var dig" (453), af Jens Rosendal. Hvis man kun læser Jeppe Aakjær som naturromantiker tager man meget fejl. "Jeg er havren" kunne da godt bruges i klimadebatten, og "Jens Vejmand" rummer en stærk socialkritik. Kim Larsen, Shubidua, Poul Henningsen er også repræsenteret, og jeg kunne blive ved med at dokumentere variation i stil, tema, tid og social vinkling. Så der er skudt helt ved siden af at hævde, at højskolesangbogen bare er en enøjet hyldest til Gud, konge og fædreland. Og så har jeg endnu ikke nævnt alle de skønne melodier. Der findes utrolig mange vidunderlige melodier, gamle og nye, som er elsket af unge såvel som ældre. At tekst og musik harmonerer så godt i de fleste sange i højskolesangbogen er virkelig herligt og grundlag for noget af det bedste, nemlig fællessang, at synge sammen. Højskolesangbogen samler. Den samler på tværs af generationer. Alle, der holder af at synge, kan også komme til at holde af at synge efter højskolesangbogen, hvis tekst og musik altså præsenteres på den rigtige måde. Den er ikke forældet. Tværtimod fornyes den jo igen og igen. Ved hver ny revision ryger nogle sange ud og andre kommer ind. Men redaktionsudvalget smider ikke barnet ud med badevandet i et forsøg på at tækkes en mere eller mindre diffus tidsånd. De finder den hårfine balance mellem tradition og fornyelse. Man skal ikke bare komme eleverne på højskolen i møde af angst for "at presse et bestemt verdensbillede ned over hovedet på dem" som Kurt Finsten udtrykker det. Nu repræsenterer højskolesangbogen for det første ikke ét bestemt verdensbillede. For det andet kunne det jo være, at eleverne havde brug for nogle voksne, der faktisk mente noget og havde noget på hjerte som for eksempel en rigtig god sang fra højskolesangbogen med tyngde og vid. Jeg er ked af at sige det, men enten kender Kurt Finsten kun højskolesangbogen meget overfladisk, eller også er han simpelthen bare indskrænket, beklager.

Annonce