Annonce
Debat

Debat: Avisleder forsimpler bådplads-sag

Byrådsmedlem Pia Dam (S). Privatfoto

Læserbrev: Lørdagens leder af lokalredaktør Andreas Wraae Nielsen har summet rundt i mit hoved de sidste par dage. På en måde får han det til at lyde så let, det der med at tage beslutninger. Lyt til borgerne, og byg flere bådpladser, er konklusionen.

Alle politikere interesserer sig for borgernes ønsker, ideer og involvering lokalt. Men borgerne, også dem, jeg er i dialog med, har ikke altid samme holdninger til, hvad der skal ske i vores kommune.

I den omtalte sag står der også lokale borgere og venter på en bådplads; pladser, som de gennem deres skat er med til at finansiere og derfor kan mene bør være forbeholdt kommunens borgere. Et fuldstændigt lige så legitimt synspunkt som at mene det modsatte.

Annonce


Husker jeg rigtigt, så har udvidelser af eksempelvis den runde lystbådehavn været drøftet politisk for år tilbage og lagt ned af et borgerligt flertal.


På det politiske bord belyses dagsordenspunkter ud fra økonomiske og samfundsmæssige perspektiver, tidligere beslutninger, høringer, lovgivning, kommunens planer og strategier. Husker jeg rigtigt, så har udvidelser af eksempelvis den runde lystbådehavn været drøftet politisk for år tilbage og lagt ned af et borgerligt flertal.

Der skal bare flere bådpladser til, mener skribenten. Og ja, det er en fristende tanke at løse tingene på den måde. Flere bådpladser skal finansieres, og selvom jeg under flere mennesker sejlerlivet, så ved jeg, at vi har havne, kystsikringsprojekter, badebroer, omklædningsforhold for vinterbadere, saunaer, adgang til kysterne og et hav af andre vigtige prioriteringer på dagsordenen.

Når lederskribenten forsimpler og skærer sort/hvidt til, forsvinder de nuancer og forståelsesmuligheder, som er med til at forstærke en kvalificeret og konstruktiv debat.

Og det må alt andet lige være en journalists fornemmeste opgave at belyse sagen fra flere perspektiver og beskrive realistiske bud på løsninger. Hvorfor skulle man ellers læse avisen?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Beboere på småøerne får en forlomme i vaccinationskøen

Debat

Jeg beklager min uopmærksomhed

Annonce