Læserbrev: Det var en sorgens dag, da FAA og Fyens meldte sig til mediernes kollektive knæfald for Facebook og dermed afskar mange debattører muligheden for at bringe lidt andre synspunkter til torvs under artiklerne. En eklatant amputation af den frie debat, medmindre man oprettede en profil på Facebook. Så man kan sige, at armen blev vredet godt og grundigt om på ryggen af læserne, hvis de ville fortsætte med at "være med".
Har FAA og Fyens en sponsoraftale med Facebook?
Citat chefredaktør Rikke Bekker: "Vi vil ikke have en anonym debat, hvor navneløse stemmer råber i munden på hinanden" Citat slut.
Sikke noget ævl.
Da I havde den oprindelige kommentar- og debatspor, udenfor FB's kommercielle rækkevidde, var der ikke råben i munden på hinanden (det kan i øvrigt ikke lade sig gøre i en debat, der kører på skrift. Det er en træls og nedladende metafor at bruge). Men dengang var debatten da ind imellem skarpkantet, men den var livlig, saglig, med bred deltagelse og med øjnene på bolden.
Hvordan syntes I på redaktionen selv, at den går nu?
For mig at se, er den ret død - som i nærmest STEN DØD. Der er langt mellem artikler, hvor man ser lidt kommentarer. Som regel er det et stort, fedt "0 kommentarer" man ramler ind i. Selv under artikler der ellers burde pirke lidt til de flestes holdninger.
Det er direkte sørgeligt, at I på redaktionen ikke har opdaget eller indset dette endnu. Og endnu mere sørgeligt, at I har overladt muligheden for at kommentere til et 100 procent kommercielt styret medie. I burde være "den flabede søster", der vælger egne veje, med egne midler og ikke bare være en blandt de utallige, hvor en Facebook-profil er en adgangsbetingelse.
I burde være "den flabede søster", der vælger egne veje, med egne midler og ikke bare være en blandt de utallige, hvor en Facebook-profil er en adgangsbetingelse.
PS: Muligheden for at oprette et debatforum, hvor brugerne tilmelder sig ved at verificere sig via sit telefonnummer, eksisterer faktisk. Og det ved I helt sikkert godt.