Annonce
Læserbrev

Debat: Arbejder Moderniseringsstyrelsen nu med armslængdeprincip?

Læserbrev: Under sidste års svære overenskomstforhandlinger på det offentlige område spillede Moderniseringsstyrelsen en helt central rolle. Det lignede nærmest, at styrelsen var minister Sophie Løhdes forlængede arm, når hun spillede med de politiske muskler i et forløb, hvor hun blandede rollerne som minister og offentlig arbejdsgiver sammen.

Normalt skelner politikerne i lignende situationer mellem, hvornår de er politikere, ministre eller arbejdsgivere for den store gruppe offentligt ansatte, men i stedet brugte Løhde arbejdsgiverpositionen til at omsætte en tydeligt politisk dagsorden.

Der er derfor på alle måder god grund til, at der evalueres på hele forløbet omkring OK18-forhandlingerne - både hos minister Løhde og hos Moderniseringsstyrelsen. Den evaluering er styrelsen åbenbart i gang med lige nu.

For styrelsens direktør Poul Taankvist har tydeligvis fundet fredspiben frem, når han slår nye toner an og taler ret direkte til de statsligt ansatte (vælgere!). I stort anlagte interview med landsdækkende medier proklamerer han, at Moderniseringsstyrelsen har lært af hele forløbet og nu vil "... have et bredere fokus på gode og velfungerende arbejdspladser i den offentlige sektor", som han citeres for at have sagt.

Styrelsen har ifølge direktøren sat nogle nye pejlemærker, hvor der er mindre fokus på løn og arbejdstid. Til Information siger han, at ledere, medarbejdere og fagforeninger skal "have en samtale om, hvordan vi får den bedst mulige offentlige sektor, ledelse og styring."

Det lyder egentlig som en god plan, men er det ikke lige lovlig sent, at Moderniseringsstyrelsen kommer på andre tanker? Det ville have klædt den, hvis den allerede før eller senest under forhandlingerne havde erkendt, at der skulle mere armslængde til i forhold til minister Løhdes politiske projekt.

Skyldes den aktuelle selvindsigt hos Moderniseringsstyrelsen mon blot, at vi nærmer os et folketingsvalg, der meget nemt kan betyde, at Moderniseringsstyrelsens minister i en ny regering har en rød trøje på - og at Mette Frederiksen allerede har signaleret, at hun i givet fald vil kigge på styrelsen med kritiske briller?

I HK Stat Midt vil vi med meget stor interesse følge, hvordan Moderniseringsstyrelsen agter at omsætte sine nye, fine pejlemærker i praksis. Hvis det lykkes, får vi en langt mere kompetent og politisk mindre snæversynet styrelse. Hvis man til gengæld ikke formår at få den politiske armslængde genindført omkring styrelsen, så gør man sig fortsat angribelig, og så er der næppe langt til, at en ny regering med en anden farve vil overveje et alternativt setup til Moderniseringsstyrelsen.

Annonce
Brita Andersen skriver om evalueringen af overenskomstforhandlingerne i 2018. Arkivfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Vi skal stå sammen om Langeland

"En af de første og vigtigste opgaver for landets 98 nytiltrådte kommunalbestyrelser bliver at skaffe sig et økonomisk råderum. Citat: Økonomiske eksperter og garvede eksborgmestre i nyhedsmagasinet Danske Kommuner januar 2018. Ja, så. "Kommmunerne skal ikke forvente gaveregn fra centralt hold", lød det fra cheføkonom Morten Mandøe, KL, og han opfordrede lokalpolitikerne til at sætte nogle klare økonomiske pejlemærker for udviklingen de kommende fire år. Så langt, så godt. "Grundvilkårene vil altid være forskellige fra kommune til kommune. Men uanset om man sidder i en situation, hvor det går den ene eller anden vej, er det afgørende vigtigt, at man som politiker stiller sig i spidsen for en økonomisk politik, hvor man sørger for at skabe en økonomisk balance - altså tilpasser det serviceniveau, man har i kommunen til de økonomiske realiteter", pointerede kommunalforsker Kurt Houlberg, VIVE, med fokus på et "prioriteringsrum". Undskyld mig, tror de også på julemanden. Langeland Kommune er ikke et Disneys juleshow. Men en kommune med rigtige mennesker, der har brug for kommunal service på lige vilkår. Vi har sat pejlemærker på børn og ældre. Det er jo så at sige en gratis omgang at komme med et godt råd, når virkeligheden efterfølgende dokumenterer, at der i et anstrengt kommunalt budget ikke er en gaveregn til at fremtrylle et økonomisk kommunalt råderum - dette, i øvrigt, udefinerbare, hypotetiske instrument i moderne dansk politik. I hvert fald ikke i demografisk, socialt og økonomisk udfordrede Langeland Kommune, hvor det for alvor blev virkelighed få timer før 1. behandlingen af budget 2020, da en ansøgning om fattighjælp fra staten blev reduceret fra 58 millioner kroner til 40 millioner kroner. Altså blev det udefinerbare økonomiske råderum på Langeland reduceret med 18 millioner kroner. Og mere til, vel sagtens, fordi der er andre økonomiske hængepartier i sparekataloget. Og det her er "alvorligt", som Venstres tidligere borgmester Bjarne Nielsen gentog igen og igen i sin budgetordførertale. Han har ret. Men pas nu på med for mange skræmmebilleder. Som Bo Nissen (K) påpegede, skal vi forstå at skabe sammenhold i kommunalbestyrelsen, hvis opgaven at skabe balance i tingene skal lykkes. Eller som borgmester Tonni Hansen (SF) sagde, så drømmer han om, at en retfærdig kommunal udligningsreform snarligt tager form: "Jeg smiler med et ene øje, og græder med det andet." Men en kommunal udligningsreform ligger ikke og lurer lige rundt hjørnet. Det bliver op ad bakke. De rige kommuner med lav kommuneskat gider os ikke. Så vi må klare os selv. Og stå sammen om Langeland. Sådan. Langeland Kommunalbestyrelse ser på tingene med et menneskeligt ansigt og er enig om at frede socialt udsatte/sårbare børn og ældreområdet for besparelser. Udfordringen er, om det kan lade sig gøre, når det kommer til stykket, og budgettet skal hænge sammen. 18 millioner kroner er mange penge i et i forvejen udfordret kommunalt budget. Derfor har Folketinget et stort ansvar. Den socialdemokratiske mindretalsregering snakker om at styrke velfærden, men jeg synes jo nok, at staten, altså regering og Folketinget, med de seneste svingende udmeldinger til en finanslov svigter sin rolle med at skabe balance og forståelse i Danmark. Må jeg citere fra min kronik med overskriften "Besparelser rammer socialt skævt" i Fyns Amts Avis søndag 14. juli: "Folketinget har et stort ansvar for, at tingene, altså den kommunale service, hænger demografisk, socialt og økonomisk, altså landsdækkende, retfærdigt sammen i landets kommuner." Selv om signalerne fra Slotsholmen er udefinerbare vil jeg opfordre til, at temaer som livskvalitet, værdighed, bæredygtighed og tilgængelighed skal være fire vigtige overskrifter, når de politiske partier i Langeland Kommunalbestyrelse nu skal forhandle sig til rette og efterfølgende vedtage et 2020-budget, der hænger sammen, fordi det skal selvfølgelig være borgerne før systemet. Lad mig citere fra den politisk vedtagne værdighedspolitik på ældreområdet: "Det er kommunens holdning, at alle mennesker har værdi, og alle mennesker skal vide, at de har værdi. Dette kaldes menneskelig værdighed ... Denne ramme skal netop sikre et øget fokus på livskvalitet." Lad mig citere fra: 1) handleplanen for det specialiserede børneområde 2019-2024 og 2) på børnehaver i sparekataloget 2020: Ad1) "En tidlig, forebyggende indsats, hurtig og relevant hjælp til børn, unge og familier, som har brug for det ... I 2018 anvendte vi 20 procent på forebyggende indsatser og 80 procent på anbringelser. Et ambitiøst bud er, at vi i 2024 anvender 35 procent af vores midler på forebyggende indsatser, og at der samtidig sker et fald i antallet af anbragte børn samt at børn, som er anbragt, for en større dels vedkommende er anbragt i plejefamilier frem for på institution." Ad2) "Enhver besparelse i dagtilbud vil ramme børnene og i sidste ende ramme børn i udsat position hårdest, fordi de har et større behov for voksne, som hjælper dem med at indgå i gode, sociale relationer med andre børn ... Samtidig har vi forholdvis mange børn i udsat position på Langeland, hvor forældrene ikke har tilstrækkelige ressourcer til at give den fornødne omsorg. For nogle af disse børn er omsorgen fra betydningsfulde voksne i dagtilbud helt afgørende for en sund udvikling. Langeland Kommune har en opgave med at give alle børn lige reelle muligheder for at udvikle deres potentialer". Konklusion: Vi skal hverken spare på ældrepleje/omsorg eller den forebyggende indsats i daginstitutioner eller skoler. Fordi det ville være en forkert prioritering. Det må og skal de kunne forstå derinde på tinge.

Annonce