Annonce
Læserbrev

Debat: Anemonetid på Sydfyn

Læserbrev: Forår endnu engang. Anemonerne blomstrer i skovbunden og bøgetræerne er sprunget ud hist og her. Så der er næsten ingen undskyldning for ikke at gå foråret i møde i en af de skønne skove, som Svendborg er så rig på.

Lægger man for eksempel sin vandretur om ad Kogtvedvej, kommer man til Christinedalskoven. Med sine rislende vandløb og slanke bøgetræer danner skoven en sand idyl for besøgende, der ønsker at koble af fra en travl hverdag. Her har man udsigt til Strandhuse og Svendborgsund helt over til Tåsinge, hvor Bregninge Kirke ses højt bag Horseskoven. Og lige nu blomstrer anemonerne.

Svendborgs litterære æresborger Johannes Jørgensen (1866-1956) yndede tit at lægge vejen om ad Christinedalskoven. Det var ikke tilfældigt, at digteren valgte dette sted, for hans onkel Jørgen Johansen var nemlig en tid kordegn ved Sct. Jørgens Kirke. Her besøgte Johannes Jørgensen ofte sin onkel, og så var der jo ikke så langt ud til den skønne bøgeskov for den naturelskende digter.

I længst forsvundne dage stod der i skovbrynet ud mod det blinkende sund en udsigtsbænk. Her fandt digteren hvile, og lod sig inspirere til det kønne digt Udsigtsbænken, der beskriver stemningen en sommerdag i Christinedalskoven:

"Her suser Løvet som i gamle Dage,

og foran mig går Marken ned mod Vadet

og mod Strandhuses skifertage

Derovre løfter langeligt sig Landet

fra Horseskoven op mod Bregning Kirke –

det Landskab, der for mig er Fædrelandet.

Hvad end derude blev mit Hverv, mit Virke,

Her fødtes alt, af dette Syn er rundet

min Udve og min Længsel mod det Blaa.

Sé, aftenblankt og gyldent ligger Sundet.

Og hvad jeg i det Fremmede har vundet

Jeg sér som Sejl i Horisonten staa."

Så smukt udtrykker Johannes Jørgensen stemningen ved sine mange vandreture i Christinedalskoven, og selv mange år efter kan stemningen og udsigten fra skoven stadig berige de mange besøgende. Prøv selv, og god tur.

Annonce
Arkivfoto: Roland Petersen
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Vi skal stå sammen om Langeland

"En af de første og vigtigste opgaver for landets 98 nytiltrådte kommunalbestyrelser bliver at skaffe sig et økonomisk råderum. Citat: Økonomiske eksperter og garvede eksborgmestre i nyhedsmagasinet Danske Kommuner januar 2018. Ja, så. "Kommmunerne skal ikke forvente gaveregn fra centralt hold", lød det fra cheføkonom Morten Mandøe, KL, og han opfordrede lokalpolitikerne til at sætte nogle klare økonomiske pejlemærker for udviklingen de kommende fire år. Så langt, så godt. "Grundvilkårene vil altid være forskellige fra kommune til kommune. Men uanset om man sidder i en situation, hvor det går den ene eller anden vej, er det afgørende vigtigt, at man som politiker stiller sig i spidsen for en økonomisk politik, hvor man sørger for at skabe en økonomisk balance - altså tilpasser det serviceniveau, man har i kommunen til de økonomiske realiteter", pointerede kommunalforsker Kurt Houlberg, VIVE, med fokus på et "prioriteringsrum". Undskyld mig, tror de også på julemanden. Langeland Kommune er ikke et Disneys juleshow. Men en kommune med rigtige mennesker, der har brug for kommunal service på lige vilkår. Vi har sat pejlemærker på børn og ældre. Det er jo så at sige en gratis omgang at komme med et godt råd, når virkeligheden efterfølgende dokumenterer, at der i et anstrengt kommunalt budget ikke er en gaveregn til at fremtrylle et økonomisk kommunalt råderum - dette, i øvrigt, udefinerbare, hypotetiske instrument i moderne dansk politik. I hvert fald ikke i demografisk, socialt og økonomisk udfordrede Langeland Kommune, hvor det for alvor blev virkelighed få timer før 1. behandlingen af budget 2020, da en ansøgning om fattighjælp fra staten blev reduceret fra 58 millioner kroner til 40 millioner kroner. Altså blev det udefinerbare økonomiske råderum på Langeland reduceret med 18 millioner kroner. Og mere til, vel sagtens, fordi der er andre økonomiske hængepartier i sparekataloget. Og det her er "alvorligt", som Venstres tidligere borgmester Bjarne Nielsen gentog igen og igen i sin budgetordførertale. Han har ret. Men pas nu på med for mange skræmmebilleder. Som Bo Nissen (K) påpegede, skal vi forstå at skabe sammenhold i kommunalbestyrelsen, hvis opgaven at skabe balance i tingene skal lykkes. Eller som borgmester Tonni Hansen (SF) sagde, så drømmer han om, at en retfærdig kommunal udligningsreform snarligt tager form: "Jeg smiler med et ene øje, og græder med det andet." Men en kommunal udligningsreform ligger ikke og lurer lige rundt hjørnet. Det bliver op ad bakke. De rige kommuner med lav kommuneskat gider os ikke. Så vi må klare os selv. Og stå sammen om Langeland. Sådan. Langeland Kommunalbestyrelse ser på tingene med et menneskeligt ansigt og er enig om at frede socialt udsatte/sårbare børn og ældreområdet for besparelser. Udfordringen er, om det kan lade sig gøre, når det kommer til stykket, og budgettet skal hænge sammen. 18 millioner kroner er mange penge i et i forvejen udfordret kommunalt budget. Derfor har Folketinget et stort ansvar. Den socialdemokratiske mindretalsregering snakker om at styrke velfærden, men jeg synes jo nok, at staten, altså regering og Folketinget, med de seneste svingende udmeldinger til en finanslov svigter sin rolle med at skabe balance og forståelse i Danmark. Må jeg citere fra min kronik med overskriften "Besparelser rammer socialt skævt" i Fyns Amts Avis søndag 14. juli: "Folketinget har et stort ansvar for, at tingene, altså den kommunale service, hænger demografisk, socialt og økonomisk, altså landsdækkende, retfærdigt sammen i landets kommuner." Selv om signalerne fra Slotsholmen er udefinerbare vil jeg opfordre til, at temaer som livskvalitet, værdighed, bæredygtighed og tilgængelighed skal være fire vigtige overskrifter, når de politiske partier i Langeland Kommunalbestyrelse nu skal forhandle sig til rette og efterfølgende vedtage et 2020-budget, der hænger sammen, fordi det skal selvfølgelig være borgerne før systemet. Lad mig citere fra den politisk vedtagne værdighedspolitik på ældreområdet: "Det er kommunens holdning, at alle mennesker har værdi, og alle mennesker skal vide, at de har værdi. Dette kaldes menneskelig værdighed ... Denne ramme skal netop sikre et øget fokus på livskvalitet." Lad mig citere fra: 1) handleplanen for det specialiserede børneområde 2019-2024 og 2) på børnehaver i sparekataloget 2020: Ad1) "En tidlig, forebyggende indsats, hurtig og relevant hjælp til børn, unge og familier, som har brug for det ... I 2018 anvendte vi 20 procent på forebyggende indsatser og 80 procent på anbringelser. Et ambitiøst bud er, at vi i 2024 anvender 35 procent af vores midler på forebyggende indsatser, og at der samtidig sker et fald i antallet af anbragte børn samt at børn, som er anbragt, for en større dels vedkommende er anbragt i plejefamilier frem for på institution." Ad2) "Enhver besparelse i dagtilbud vil ramme børnene og i sidste ende ramme børn i udsat position hårdest, fordi de har et større behov for voksne, som hjælper dem med at indgå i gode, sociale relationer med andre børn ... Samtidig har vi forholdvis mange børn i udsat position på Langeland, hvor forældrene ikke har tilstrækkelige ressourcer til at give den fornødne omsorg. For nogle af disse børn er omsorgen fra betydningsfulde voksne i dagtilbud helt afgørende for en sund udvikling. Langeland Kommune har en opgave med at give alle børn lige reelle muligheder for at udvikle deres potentialer". Konklusion: Vi skal hverken spare på ældrepleje/omsorg eller den forebyggende indsats i daginstitutioner eller skoler. Fordi det ville være en forkert prioritering. Det må og skal de kunne forstå derinde på tinge.

Annonce