Annonce
Debat

Debat: Af hjertet tak

Læserbrev: Forleden var det som om at tiden stod ganske stille en mørk og ellers ganske almindelig aften i Nr. Broby. Dagens rutiner og vanlige gøremål blev for en stund fuldstændig ligegyldige, da en borger faldt om med et hjertestop. Tilfældigt forbipasserende gjorde hurtigt deres for at hjælpe, og inden de professionelle ambulancefolk var ankommet, kom andre lokale kræfter også til. Tilkaldt via deres hjertestarter-app. Ved fælles hjælp og hjertestarteren udførte alle en målrettet indsats og reddede en mands liv midt i mørket.

Alt dette lod sig gøre, fordi der gennem den seneste tid er blevet lagt en kæmpe indsats i vores lokalområde: Der er blevet taget initiativ til at uddanne folk på førstehjælpskurser, til at hænge hjertestartere op. Der er borgere, der har brugt tid og kræfter på at tage kurser, og som har tilmeldt sig som hjerteløbere. I kraft af alt dette og fordi der denne aften også var handlekraft tilstede, blev der gjort en særlig forskel for et menneske med akut brug for hjælp.

Det er langt fra første eller sidste gang, at hjertestarterne og den lokale indsats kommer til at gøre en forskel, for hjertestop sker desværre langt oftere, end man skulle tro. Men den nære og hurtige hjælp udgør ofte reelt forskellen mellem liv og død.

At kunne gøre en forskel for et andet menneske på denne måde gør både én ydmyg og er livgivende.

Med dette lille skriv vi vil mest af alt sende en helhjertet tak til de fantastiske lokale kræfter, som har sørget for alt det store forarbejde. Til de ildsjæle, som har knoklet på, som har støttet, som er troppet op, når det gjaldt. Til dem som helt bogstaveligt er med til at holde liv i vores lokalområde. Af hjertet tak for jer og jeres ildhu. Jeres store forarbejde og uegennyttige indsats var med til at tænde et lys af håb midt i mørket for os alle.

Annonce
Sarah Smed har sammen med Simone Stage Jørgensen skrevet et debatindlæg om førstehjælp. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Min Mening: Tag en social pause

Jeg har her i februar gjort noget vigtigt for mit mentale velbefindende: Taget en lang pause fra mit, og alle andre danskeres, foretrukne sociale medie – Facebook. Måske ikke noget stort spring for menneskeheden, og jeg kan nok ikke sælge filmrettighederne for nogen stor sum, men for mig en frisættende begivenhed, i al dens maskinstormer-agtige banalitet. Jeg har været en del af produktet, Facebook sælger siden 2008, og jeg har – med nogen skam og undren at melde – i perioder brugt langt mere tid på fænomenet, end jeg bryder mig om at tænke på. Ikke at jeg bør føle nogen form for skam. For reklamemediet Facebook er jo netop designet til, at dets brugere SKAL spendere tid på det, og det helst i stride strømme. Snedig adfærdspsykologi indgår i Facebooks berømte algoritmer, der alene handler om at holde brugerne fast. Få dem til at ”engagere sig”, som det hedder på socialt mediesprog. Nu tror jeg heldigvis på personligt ansvar, så jeg foretrækker at se mig selv som bruger af Facebook. Ellers var ”offer for” måske en mere nærliggende betegnelse. Netop tidsforbruget, kombineret med stadigt mindre relevant indhold gjorde udslaget. Algoritmen er så viseligt indrettet, at den altid vil servere mere af det, den opdager, at man kan lide. Klik på kattevideoer fører til flere kattevideoer. Og har man, som jeg, en tendens til mest at klikke på nyhedsstof, fyldes ens feed ubønhørligt af alskens skræk og rædsel: Klimakriser, flygtningekriser, finansielle kriser, vold, trafikdrab – you name it. Og det i mængder, der hurtigt kan gøre selv den mest robuste sjæl ked af det. Man bliver med andre ord stopfodret med negative historier og ender nemt med at tro, at verden vitterligt ser ud, som ens Facebook-feed beskriver den. Og man glemmer at lægge mærke til alt det gode, smukke og meningsfyldte, den virkelige verden omgiver os med. Ideen var ellers god. Facebook startede som et bud på at forbinde alle med alle andre. Venner, familier, kollegaer kunne uafhængigt af tid og rum holde forbindelsen, let og uforpligtende. Men som med alt andet på nettet fulgte den ekstreme kommercialisering lige i hælene på den fine ide. Og over årene er Facebook endt som en noget skandaliseret, multi-milliard, global reklamemastodont. Adskillige historier om kriminel håndtering af brugerdata, påvirkning af demokratiske valg, skatteunddragelse, senatshøringer og EU-undersøgelser flyder tæt i mediets kølvand. Og så er der det med indholdet. Facebook er stort set ukurateret, og hvem som helst kan påstå hvad som helst. Helt omkostningsfrit. Man kan endda blokere sine kritikere, så den version af virkeligheden, man ønsker at forkynde, står helt uimodsagt og skarpt. Med andre ord er Facebook et perfekt redskab til spredning af fake news, alle hånde konspirationsteorier og underlødige politiske holdninger. Et faktum mediet gennem årene ikke har haft den store lyst til at anerkende. Facebook har indtil videre vendt håndfladerne opad og nægtet at tage ansvar for det indhold, dets brugere lægger op. Tiderne skifter, og vi ser nu vage forsøg på at fjerne indhold i strid med ”fællesskabets” – altså Facebooks egne – regler. Men det er for lidt og for sent. Vi er langt væk fra det sociale udgangspunkt, og tilbage er reklamer, ligegyldighed, og alt for lidt af det personlige indhold, man engang loggede på for at se, like og dele. At vinke farvel til Facebook er på den baggrund nærliggende, men hvad sætter man i stedet for? Gode bud er historier, fordybelse og eftertanke leveret i form af litteratur, der efter sigende gør en til et mere empatisk menneske. Andre bud findes naturligvis. Hovedsagen er, at man tager kontrollen tilbage og retter sin tid og opmærksomhed mod verden omkring os.

Annonce