Annonce
Debat

Debat: Af hjertet tak

Annonce

Læserbrev: Forleden var det som om at tiden stod ganske stille en mørk og ellers ganske almindelig aften i Nr. Broby. Dagens rutiner og vanlige gøremål blev for en stund fuldstændig ligegyldige, da en borger faldt om med et hjertestop. Tilfældigt forbipasserende gjorde hurtigt deres for at hjælpe, og inden de professionelle ambulancefolk var ankommet, kom andre lokale kræfter også til. Tilkaldt via deres hjertestarter-app. Ved fælles hjælp og hjertestarteren udførte alle en målrettet indsats og reddede en mands liv midt i mørket.

Alt dette lod sig gøre, fordi der gennem den seneste tid er blevet lagt en kæmpe indsats i vores lokalområde: Der er blevet taget initiativ til at uddanne folk på førstehjælpskurser, til at hænge hjertestartere op. Der er borgere, der har brugt tid og kræfter på at tage kurser, og som har tilmeldt sig som hjerteløbere. I kraft af alt dette og fordi der denne aften også var handlekraft tilstede, blev der gjort en særlig forskel for et menneske med akut brug for hjælp.

Det er langt fra første eller sidste gang, at hjertestarterne og den lokale indsats kommer til at gøre en forskel, for hjertestop sker desværre langt oftere, end man skulle tro. Men den nære og hurtige hjælp udgør ofte reelt forskellen mellem liv og død.

At kunne gøre en forskel for et andet menneske på denne måde gør både én ydmyg og er livgivende.

Med dette lille skriv vi vil mest af alt sende en helhjertet tak til de fantastiske lokale kræfter, som har sørget for alt det store forarbejde. Til de ildsjæle, som har knoklet på, som har støttet, som er troppet op, når det gjaldt. Til dem som helt bogstaveligt er med til at holde liv i vores lokalområde. Af hjertet tak for jer og jeres ildhu. Jeres store forarbejde og uegennyttige indsats var med til at tænde et lys af håb midt i mørket for os alle.

Sarah Smed har sammen med Simone Stage Jørgensen skrevet et debatindlæg om førstehjælp. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Annonce
Annonce
Fyn

Dalum: Næsby misbruger COVID-19-regler

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Debat: Et grønnere Svendborg

Fyn For abonnenter

En ny kærlighed med svære vilkår: - Det er specielt at fri til en kvinde, når man er gift med en anden

Coronavirus

Live: Sundhedsstyrelsen anbefaler øget brug af mundbind hos lægen

Annonce