Annonce
Debat

Debat: 2020 bliver et år i klima-aktivismens tegn med mindre spotlys på Thunberg

Både for Thunbergs egen skyld og for klimaaktivismen generelt er der derfor god grund til at understøtte en udvikling, som reducerer det skarpe spotlys på Thunberg.

Et nyt år – endda et nyt årti – er netop skudt i gang. Hvad vi end hver især har af personlige udfordringer og ambitioner, er der ingen tvivl om, at 2020 vil blive et skelsættende år i forhold til den udfordring, som vedrører os alle sammen: Klimakrisen.

Det forgangne års ubestridte hovedperson på denne front er naturligvis Greta Thunberg, som kunne runde 2019 af med at iklæde sig titlen som Time Magazines Person of the Year. Typisk er det verdensledere, højt profilerede forretningsfolk eller grupper af aktivister, der tildeles denne titel. Thunberg skiller sig således ud ved både at være en individuel aktivist og ved at være den absolut yngste Person of the Year nogensinde.

Med Thunberg har verden fået det, som Associated Press rammende kalder en ’celebrity climate activist’, og den nu 17-årige svensker har opbygget en enestående platform, hvorfra hun kan sprede sit budskab.

Som fænomen er Thunberg naturligvis ekstremt spændende, netop fordi hun er så unik en figur på den globale scene. Men hun er også ved at bevæge sig ud i farligt farvand, fordi hendes primære modstandere er nogle af verdens mest magtfulde mænd, som samtidig har skarer af følgere, der er åbenlyst anti-demokratiske. Hermed menes naturligvis USA’s præsident Trump og Brasiliens præsident Bolsonaro, som begge finder det forsvarligt at bruge deres respektive platforme til at gå til personligt angreb på en teenager. En teenager, der som hovedregel har et faktuelt og naturvidenskabeligt udgangspunkt for sin argumentation, og som konsekvent tager afstand fra enhver form for voldelig aktivisme. Ingen af disse forhold gør sig gældende for Trump og Bolsonaro, som begge søger at underminere klimakrisens videnskabelige fundament, og som begge eksplicit har opfordret deres følgere til at anvende vold.

Det lyder på absolut skræmmende vis som noget, der kunne ende i en tragedie for Thunberg, sådan som vi så ofte har set det ske op gennem verdenshistorien. Både for Thunbergs egen skyld og for klimaaktivismen generelt er der derfor god grund til at understøtte en udvikling, som reducerer det skarpe spotlys på Thunberg. Ikke at hendes stemme skal dæmpes, men hun bærer en stor byrde på sine unge skuldre, som bør deles med langt flere.

Det er ikke i hverken hendes eller klimakampens interesse, at hun i denne grad skal spille rollen som en enlig superstjerneaktivist. Det er netop ikke Thunberg i sig selv, vi alle sammen skal dyrke, men derimod kampen for klodens og menneskehedens fortsatte eksistens.

Når hun behandles som en kendis, der har en ’beef’ med Trump, og de så ’troller’ hinanden på Twitter, bliver hele verdens fokuspunkt det personfikserede drama, som principielt set lige så godt kunne handle om Taylor Swift og Kim Kardashian. Man vælger den kendis, hvis hold man er på, og så hepper man på vedkommende og jubler, når de leverer et rammende ’diss’ af modparten.

Resultatet er ikke bedre odds for klimaet, men derimod blot, at vi – som Pink Floyd-legenden Roger Waters synger – ender med at blive ’amused to death’. Derfor må man håbe, at det kan lykkes for Thunberg at få mobiliseret en række af hendes stærkeste følgere, så de opnår en tilsvarende status og gennemslagskraft – og så hun ikke alene skal udgøre klimakampens teenagefortrop. Hvad angår resten af verden, så bør vi skrue ned for vores kendisfascination af Thunberg og i stedet tage hendes budskaber til efterretning og omdanne dem til konkret handling.

Med sidste måneds klimatopmøde i Madrid blev vi imidlertid mindet om, hvor lang vej vi har endnu. Netop USA og Brasilien skuffede fælt under forhandlingerne, og det samme gjorde Indien og Kina. Som Laurence Tubiana fra European Climate Foundation udtalte til BBC: ”Resultatet af COP25 er virkelig en blandet omgang og meget langt fra, hvad videnskaben fortæller os er nødvendigt. De store spillere, der skulle have leveret i Madrid, levede ikke op til forventningerne.”

Det ser ikke lovende ud, når verden hellere vil dyrke sin kendisfascination af den unge generations stærkeste stemme – frem for at imødegå klimaudfordringerne med den alvor, der så åbenlyst er nødvendig.

Annonce
Illustration : Gert Ejton
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Brandårsag ukendt: Ild i madras

Debat

Fyns Amts Avis advarer: Den mest deprimerende dag kommer - i morgen

Vi har hørt om Valentines Day, Black Friday og alle mulige andre mærkedage, der er kommet til os fra vest. Men er vi klar til "Blue monday" - årets allermest deprimerende dag? Den kommer faktisk i morgen, mandag den 20. januar. Hvis man altså køber argumenterne for, at der overhovedet findes en sådan dag... Og her er de kendsgerninger, der gør, at mange kommercielle interesser i de her dage vil forsøge at slå en klo i os og vores dårlige humør (og træk lige vejret godt ind og hold ud, for der er mange deprimerende facts på vej: 1. Vejret er dårligt. 2. Vi har brugt alle pengene - og lidt til. 3. Decembers sjove fester er for længst forbi. 4. Lige her omkring slutningen af januar er vi også holdt op med følge og endda tro på vores nytårsforsætter. Det er åbenbart nu her, at vi igen ryger, drikker alkohol, spiser chokolade, ser for meget Netflix og ikke får gået og løbet og trænet nok. På jysk ville man sige, at det er rigtig træls. Og det er måske lige præcis her på den tid af året, at det fynske udtryk "Det går aller'" i sin tid blev født. For vi er også umotiverede og føler ingen trang overhovedet til at handle på noget af det, vi har besluttet os for. Lyder det altså fra en psykolog, der er i 2004 arbejdede for et rejsefirma for at få et overblik over, hvornår det ville være den bedste dag at købe rejser - hvornår vinterdepressionen var allerværst. Og det er altså i morgen mandag, at vi har Blue Monday også her i landet. Det falder altid på den tredje mandag i januar. Men altså: Det her er jo en dag, der er opfundet af en psykolog og et PR-bureau for et rejsefirma. Der er intet videnskabeligt i det, og der er garanteret masser af eksperter, der vil tale imod det. Der er ingen tvivl om, at mange humper sig gennem den her mørke tid af året og flere har en decideret vinterdepression, selvom det jo heller ikke er en decideret officiel medicinsk diagnose. Det skønnes, at 5-10 procent af hele befolkningen lider af vinterdepression. Noget af det, der nævnes som en lindring af symptomerne, er at være udenfor og bevæge sig. Inspirationen kan findes mange steder - og avisen har i denne uge beskrevet "Vildmandsforeningen", hvor en gruppe syge eller tidligere syge mænd mødes i naturen. Og som vi beskrev det i spalterne: Lytter til bølger, lukker øjnene, mediterer og bruger mindfullness. Måske den måde at håndtere sygdom på også kan gælde vinterdepression og generel januar-blues. I hvert fald virkede det meget inspirerende med de vilde mænds åbenhjertige fortælling om, hvordan de bruger naturen sammen til at få flere kræfter. Det råd kan vi alle bruge - til kampen mod sofaen. Og hvis intet af det hjælper, så gælder det om at få overstået "Blue monday", for herfra kan det kun gå fremad. Og på tirsdag vil dagen så også være tiltaget med cirka tre kvarter. Hvis man fortsat er i tvivl om det nu er en god ide at forlade sofaen, så giver vi her en af vildmændene, Hans Erik Lindø, det sidste ord i den sag: "Det giver en masse energi, det er næsten ubeskriveligt. Og jeg har det altid virkelig godt bagefter. så godt, at min kone næste ikke kan genkende mig, når jeg kommer hjem". God søndag - i sofaen eller uden for som vild mand eller vild kvinde.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];