Annonce
Læserbrev

Debat: Økonomiaftalen er en god begyndelse

Læserbrev: En første vurdering af den nye økonomiaftale mellem kommunerne og staten må vel være, at "det kunne ha' været meget værre" og "det er ikke så ringe endda".

De fleste havde nok - på baggrund af et regeringsskifte - håbet på flere penge til at fjerne en del af de store besparelser, Svendborg Kommune har været tvunget til at gennemføre de sidste mange år, men træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen.

Men det er en aftale, der giver større frirum til kommunen. Aftalen betyder, at der faktisk er mulighed for, ikke alene at fastholde nuværende serviceniveau på alle velfærdsområder, men også at løse den dårlige personaledækning i daginstitutionernes morgentimer i 2020. KL har endelig måttet acceptere, at der kommer minimumnormeringer ude i kommunerne, og derfor skal regeringen nu levere på SF's krav om minimumsnormering i den kommende finanslov.

Men der skal også findes penge til klima og grøn omstilling og til, at de politikker Natur- og Miljøudvalget har fået gennemført det sidste år, kan blive omsat til handling. Det handler om den fremtidige energipolitik, bæredygtighedspolitik, kommunens skove og borgernes adgang til naturen. Skal disse politikker efterleves, skal der penge på bordet.

Og så er der lokalområderne. Her skal der et meget stærkere politisk fokus på en planlægning, der politisk og administrativt understøtter og medinddrager de lokale kræfter, så der skabes fremdrift og udvikling. Det vil også kræve flere penge, hvis der skal være udvikling i hele Svendborg.

Målet er, at vi får skabt et solidt grundlag for at kunne fastholde og udbygge kommunale institutioner og skabe befolkningstilvækst også i lokalområderne.

Annonce
Bruno Hansen skriver om økonomiaftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening. Foto: Michael Bager
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Min Mening: Skal børnene stadig have tæsk?

Der er tilsyneladende mange meninger for og imod, om børnene skal have tæsk i skolen. Da man i sin tid indførte tæskene, var det med den begrundelse, at det ville gavne børnene i det daglige skolearbejde og give et retvisende billede af, hvor børnene har behov for at yde en ekstra indsats. Mange lærere mener, det er spild af tid, børnene finder sig i det, og forældrene bøjer sig for de såkaldte eksperter, som henviser til grundige undersøgelser, som viser, at børn præsterer bedre, når de får tæsk med jævne mellemrum. Eksperterne påstår, at tæskene tydeligt viser, hvor børnene har deres ømme punkter, og hvor der skal sættes ekstra ind. I min lange karriere som friskolelærer, har jeg altid været modstander af tæsk, når der ikke er behov for det. Der kan være fag og undervisningsforløb, hvor det kan være relevant at afslutte med tæsk. Men det kan ikke være rimeligt, at staten skal bestemme, at alle skal tæskes samtidigt, som det praktiseres i dag. Der er trukket meget ned over hovedet på folkeskolelærerne i dag - også hvornår de skal tæske børnene. Men børn har ikke brug for tæsk, det er kun de voksne, der har brug for at tæske børnene. Der har desuden været forslag fremme om, at lærerne selv skal tæskes for at sikre, at de har tilstrækkelige kompetencer til at undervise i de enkelte fag. Der har altid været tradition i friskolekredse for at undgå tæsk, og man kan stadig finde friskoler, hvor al form for tæsk og eksamen er bandlyst. De tæsk, jeg selv var udsat for som barn og ung, har jeg sjældent nydt nogen gavn af - måske bortset fra idrætstimerne, hvor tæsk ofte indgik i gymnastik og atletik. I disse individuelle discipliner kan man i øvrigt også tæske sig selv. Selv i min gymnasietid oplevede jeg det som en prøvelse, når vi både skulle udsættes for tæsk og eksamen. Senest har vores undervisningsminister proklameret, at hun vil afskaffe de mange tæsk i folkeskolen. Men hun har tilsyneladende mødt hård modstand fra sine embedsmænd. Nu har man brugt mange millioner kroner på at sætte et omfattende system af tæsk i værk, så skal man ikke afskaffe det igen, uden en ny og grundig undersøgelse kan bevise, at tæsk kan undværes. Imens må vores stakkels børn så stadig spilde tiden og pines med disse evindelige tæsk, som bare skal overstås, så man kan komme videre med den relevante undervisning. En af de vægtige begrundelser for at fastholde de mange tæsk i folkeskolen er ikke mindst, at alle vores nabolande også bruger tæsk. Når børnenes standpunkter i de enkelte fag skal måles, er nationale tæsk af afgørende betydning. Det er vigtigt for måleresultaterne, at børn på tværs af landegrænser udsættes for de samme tæsk. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvordan og hvornår tæskene udføres. Det er dog mit store ønske, især for børnenes skyld, at vi får afskaffet disse formålsløse tæsk i folkeskolen. UPS! Der har desværre indsneget sig en computerfejl i mit staveprogram. Alle de steder, jeg har skrevet "tæsk" skulle der have stået "test" - jeg tæsker lige min PC.

Annonce