Annonce
Ærø

Debat: Ærøfærgernes kommunikationsstrategi er ikke-eksisterende

Læserbrev: Som pendler undrer det mig, at når den kundegruppe, der benytter færgerne allermest, forsøger at indgå i en engageret dialog og kommer med konstruktive forslag til forbedringer af en del af Ærøs kritiske infrastruktur, så mødes de med hånlige indlæg, personlige angreb eller deres forslag ignoreres.

Det virker temmelig absurd når lokalpolitikere og borgmesteren på den ene side begræder det faldende antal indbyggere på Ærø, men på den anden side ikke forholder sig til hvordan man kan gøre det nemmere eller overhovedet realistisk at bo på øen og arbejde andre steder.

At pendlergruppen måske er en minoritet, er jo netop en del af problemet. Faktum er, at der ikke er arbejde nok på Ærø til alle dem der gerne vil flytte til øen. Vi har altså brug for flere pendlere ikke færre!

Som pendler er man afhængig af, at man kan stole på at færgerne sejler (og helst regelmæssigt), at de sejler til tiden og at man bliver informeret hvis dette ikke sker. Og jeg må bare konstatere at Ærøfærgernes kommunikationsstrategi på det område er stort set ikke eksisterende. Især hvis man, som jeg og mange andre pendlere, er gående passager. Noget man kan være tvunget til at blive fordi det i perioder er umuligt at være sikker på, at man kan få sin bil med frem eller tilbage.

Kan man forestille sig at man skulle læse informationer om ændringer og aflysninger hos DSB i avisen? Eller at man skulle tjekke på Facebook om ens fly faktisk fløj den dag? Eller at man sagde til pendlerne omkring København, at de godt kunne køre på arbejde, men de kunne ikke være sikre på de kunne køre hjem?

Så i stedet for, at politikerne bruger sovepuden med, at pendlerne bare må leve med forholdene, så kunne man jo vælge at se på pendlernes forslag som et konstruktivt indspark til den større debat om hvad vi gør for at få flere tilflyttere og hvordan vi fastholder de indbyggere der allerede bor her.

I stedet for at gå efter budbringerne burde man måske hellere forholde sig til budskabet. Og budskabet herfra er: Der er folk der flytter fra øen, og folk der ikke flytter til øen p.g.a. de ringe vilkår for pendlere. Mon ikke vi skulle gøre noget ved det?

Annonce
Oliver Adams, der pendler til Fyn, mener, at Ærøfærgernes kommunikationsstrategi er ikke-eksisterende. Arkivfoto
Annonce
Forsiden netop nu
GOG

Trøjeskifte - og nu holder GOG øje med ham

Læserbrev

Debat: Man mister noget uerstatteligt og unikt på søfartsmuseet, hvis man fusionerer

Læserbrev: Jeg er ikke fra Marstal, har ikke familie på øen, har aldrig boet der. Men jeg har i en årrække arbejdet sammen med Marstal Søfartsmuseum inkl. coasteren Samka. Jeg er bedrøvet på alles vegne i den i Fyns Amts Avis omtalte tvist, men angår spørgsmålet kompetencer og åbenhed på Marstal Søfartsmuseum, så har jeg oplevet det stik modsatte af, hvad jeg har læst i avisen fredag 27. september. Jeg ville ikke tro det, hvis søfartshistorien i Marstal blev formidlet i et sprog tilpasset tidens normer og formidlingstrends. Når jeg besøger museet eller engagerer dets ansatte i mine projekter, er det afgørende, at de, der formidler historien ikke blot har læst den, de har levet den. De er originaler i ordets fineste betydning. Moderniserer man museet, eller fusionerer man det med eksempelvis Ærø Museum, så mister man noget uerstatteligt og unikt, og jeg, sammen med mange andre, kan lige såvel tage til Holbæk, Helsingør eller Hobro. Jeg kender alt til forskningsmiljøer, hvor den viden der genereres, bliver inden for murerne. På Marstal Søfartsmuseum er det omvendt. Søfartshistorien eksisterer mellemfolkeligt - på museet og i byen. Vil man tættere på, kan man engagere sig som frivillig - dem er der mange af hos Marstal Søfartsmuseum - folk arbejder for at bevare en fælles arv og betragter hinanden i øjenhøjde, ph.d., skolelærer, tømrer eller maskinmester. Indfødt eller tilflytter er underordnet - det væsentlige er søfartshistorien som fællesnævner. Hvad angår kompetencer i øvrigt, så har jeg oplevet museets ansatte og frivillige gøre studerende fra 16 nationer nysgerrige på søfartshistorie, respekt. Gennem de seneste seks år har jeg besøgt Marstal Søfartsmuseum med studerende mange gange. Sidste år havde vi 36 internationale arkitektstuderende på ekspedition i Det Sydfynske Øhav. Heraf er der flere, der på eget initiativ har videreudviklet deres relation til museet og tilført Ærø en række udviklingsidéer. At de gider det, baserer sig på den fantastiske imødekommenhed vi har oplevet på museet - uanset om vi var kvinder eller mænd, fra Holland, Hong Kong eller København.

Annonce