De truer ikke fødselstallene, men børnefri kvinder møder mange fordomme: - Vi ser dem som følelseskolde, maskuline og lidt utilregnelige

Fyn: Flere fynske kvinder kommer ifølge befolkningsfremskrivningerne til at være børnefri som de to erhvervskvinder 59-årige Else Nygaard Baasch og 37-årige Henriette Koblauch Christensen, der har fortalt deres historier til Fyens Stiftstidende.

Det har Pernille Tanggaard Andersen, der er professor i sundhedssociologi ved Syddansk Universitet (SDU), et bud på. Hos Forskningsenheden for Sundhedsfremme, hvor hun er professor, forsker man i forskellige befolkningsgrupper, forskellige fravalg og sundhedsvaner.

Statistikkerne fortæller os, at over de seneste 30 år er andelen af kvinder uden børn blevet større og større. I 1991 havde 85 ud af 1000 kvinder ikke børn, i år ligger tallet på 122. Det er en stigning på 43,5 procent.

Selvom statistikkerne også gemmer på ufrivilligt barnløse, peger forsker Pernille Tanggaard Andersen på, at det er en stigende tendens, at kvinder overvejer et liv uden børn.

- Moderskabet er ligesom så mange andre ting i den moderne tilværelse i højere grad blevet et valg. Det hænger sammen med den her individualiseringsbølge, vi har set præge det moderne samfund de seneste 50-100 år, lyder det fra professoren.

I bund og grund handler det om, at det blevet nemmere at time og tilrettelægge eget liv ifølge hende.

- Vi er i stigende grad blevet mere frisat til at designe vores liv. Der kan man sige, at moderskabet kan sagtens passe ind i sådan et design af et liv, men det kan også modsat give rødder at have et barn. Så man afgiver også noget frihed og selvbestemmelse i hvert fald i en periode af livet, siger Pernille Tanggaard Andersen.

Er der samfundsmæssige konsekvenser ved at danske kvinder vælger ikke at få børn?

- Slet ikke. Det her er så lille en del af befolkningen, så jeg tror ikke, det for alvor vil være et stort problem fremadrettet. Der er også modbevægelser, der opvejer det. Blandt andet det her med, at der har været prestige i, at middelklassen og øvre middelklassen får tre børn i stedet for to, siger hun.

Studier og vores kilder typer på, at de her kvinder møder mange fordomme. Hvordan kan det være så svært at rumme dem og deres valg?

- I kønssociologien har man arbejdet med det i mange år. Der er nogle kulturelle værdier og overleveringer på tværs af generationer, som er meget kønnede.  Der er grundfortællingen, at man finder sammen som par, og så får man børn, siger hun og fortsætter.

- De stereotyper lægger man sig op ad. Ligesom man kan sige, at kvinder i forhold til arbejdsmarkedet bliver set på som en omsorgsperson og så arbejdstager, for en mand er det omvendt. Her er majoritetsfortællingen, at man får børn som kvinde. Det er aldrig nemt at være en minoritet i forhold til majoritetsfortællingen. Man bryder med netop det normalitetsblik, som alle kulturer her. Derfor bliver man set som afviger.

Hvor Pernille Tanggaard Andersen kigger på de store linjer, har underviser hos SOSU-Midtvest Rikke Skyum som en af de få beskæftiget sig med de enkelte børnefrie kvinder i forbindelse med sit speciale i pædagogisk psykologi.

Her undersøgte hun og analyserede på fortællinger fra fem kvinder, der var vidt forskellige i forhold til bopæl, uddannelse og alder.

- Det, der var slående var, at det var meget de samme ting, de alle fremhævede i forhold til mødet med andre kvinder. Særligt fra kvinder med børn, som faktisk tog mest anstød i forhold til det her med, at man ikke ville have børn. De synes, at mødre var meget hårdere i retorikken end andre og havde sværere ved at forstå. Så kvinderne følte sig næsten angrebet på deres personlige valg, siger Rikke Skyum.

I hendes forskning fandt hun frem til, at det især var svært for flere at blive set som feminine uden moderskabet.

- De stødte også alle sammen på en holdning fra mænd og kvinder om, at de var mindre kvindelige. Det var svært for andre at forstå, hvorfor de ikke ville være mødre. At de skulle forsvare meget i forhold til familie og ensomhed, og folk gjorde sig alle mulige spekulationer som: "Du har en hund, det må være, fordi du i virkeligheden gerne vil have børn", siger Rikke Skyum og fortsætter.

- I nutiden hænger mor og omsorg uløseligt sammen. Der sker noget med den måde, vi ser kvinder på, hvis de ikke har lyst til at få børn. Så ser vi dem som følelseskolde, mere maskuline og lidt utilregnelige eller uforståelige. For det må være enhver kvindes kald at have lyst til at drage omsorg for små børn, og hvis de ikke kan det, så må der være noget i vejen med dem.

Uafhængigt af hinanden forklarede flere også, at de for at undgå konfrontationer brugte undskyldninger, som Rikke Skyum kalder "naturvidenskabelige forklaringer".

- De var nødt til at komme med alle mulig forklaringer på, hvordan det kan være. Derfor er der mange, der bruger naturvidenskaben som en udvej. De siger så i stedet, at de ikke skal have børn, fordi de ikke kan få dem. En af kvinderne var syg med sklerose, som ikke påvirker evnen til at få børn, men hun brugte det som undskyldning for sin ulyst.

Hun ser dog, at der er sket noget på området, siden hun skrev sit speciale i 2012.

- Det er blevet noget, vi taler mere åbent om. Og vi skal stadig tale om, at der er forskel på, om folk vil have børn, siger Rikke Skyum.

Ifølge hende har det også ændret sig for mænd siden dengang.

- Men jeg tror, at fordi at få børn er så tæt knyttet til vores overlevelse som art, at det stadig er svært at forstå for nogen. Det undrede mig dengang, at børnefri mænd fik ikke de samme spørgsmål, og der ser jeg den omvendte tendens i dag. Vi er begyndt at spørge om, hvorfor vil mænd ikke have børn og hvorfor vil de ikke gå på barsel, lyder det.

Ifølge et studie og befolkningsfremskrivning fra Rockwool Fondens Forskningsenhed fra 2020 vil omkring hver femte kvinde bosat i Danmark, der i dag er i begyndelsen af 30’erne, være barnløs som 45-årig.