Annonce
Svendborg

De skovlede penge ind på sprit-fart, men til sidst var hun for dyr for rederiet

Amtskonsulent ved Sydslesvigsk Forening, SSF, Kay von Eitzen var med blandt de frivillige, der i 1980'erne bugte kræfter på at få Alexandra tilbage som en sejlende attraktion på Flensborg Fjord. Foto: SSF
Kay von Eitzen fra Flensborg er flasket op med fjordbåde og var med til at gøre salondamperen Alexandra sejlende igen.

FLENSBORG FJORD - Alexandra er Flensborgs absolutte maritime vartegn nummer et. Mere maritimt originalt kan vi ikke få, fastslår amtskonsulent Kay von Eitzen fra Flensborg. Når han træder ud fra sit kontor i det danske mindretals bygning på havnen i Flensborg har han kun få skridt hen til salondamperens bro.

Også som barn og ung havde Kay von Eitzen fjordbyens vartegn tæt på:

- Alexandra er for alle os, som færdes på og ved fjorden det meget vante syn, fortæller Kay von Eitzen til Søsiden.

En ting har han som beskuer altid bemærket:

- Nu som dengang i drengeårene har det været kendetegnende, at Alexandra lå meget dybt agter fordi skibet har en konstruktionsfejl. Den er for slank bagtil. Det snakkede vi om. Og så den lange røgfane. Det er hjemmevant her ved fjorden, siger Kay von Eitzen.

Interesse for fjordskibe fik Kay von Eitzen vakt i drengeårene, og den er holdt på. Det er man ikke i tvivl om, når man besøger hans hjemlige, maritime herrehule. Fjordrederiets flag er dekoration, og på hylderne står rækkevis af hjemmebyggede, minutiøse modeller af fjordbådene.

Annonce
Efter Förde Reederei havde taget Alexandra ud af drift i 1976, lå den forsømt hen i havnen, indtil nogle frivillige på eget initiativ tog fat om bord. Kay von Eitzens foto (1979) er fra før, de frivillige gik i gang.

- De skovlede penge ind ...

Alexandra har Kay von Eitzen i hele tre model-skalaer. Den største er udlånt til byens søfartsmuseum:

- Alexandra har i årtier været rederiets flagskib, også selvom der kom nyere skibe.

- Den stoppede i fart fordi den skulle klasses, og det kostede mange penge. Men de penge havde rederierne dengang. De ikke bare tjente dem. De skovlede dem ind på bl. a. smør-trafikken og duty-free med måske 25 skibe til Danmark og i Østersøen.

- Men bestyrelse og aktionærer ville noget andet. De så Alexandra som et skib, der var ekstra dyrt i drift. Derfor blev den heller ikke særlig godt vedligeholdt i de sidste år. Kun det mest nødvendige blev gjort, fortæller Kay von Eitzen.

- Jeg husker, at den lå og forfaldt. Den var ikke tildækket, soltaget var flået og der trængt vand. Snavs, grønalger og rust var der. Noget af inventaret forsvandt. Fx den originale skibsklokke, siger Kay von Eitzen.

Frivillige gik om bord

Med rederiets velsignelse gik frivillige om bord og fik ryddet op, dækket af og efterhånden gjort salondamperen nogenlunde præsentabel. Efter damperen blev overdraget til de frivilliges forening i 1986 blev den af en fiskerkutter slæbt på værft i Arnis på Slien. Her blev et omfattende renoveringsarbejde udført af en skibsbygger og unge ledige igangsat.

- Jeg var ung malersvend dengang. I min fritid kørte jeg til Arnis og genetablerede Alexandras vandlinje og malede bogstaverne på stævnen og hækken. I mange år havde jeg hver vinter redningskransene med hjemme til maling, siger Kay von Eitzen:

- Jeg var også med om bord, da Alexandra første gang fik gang i skruen igen. Det var stort, siger han.

I dag har Kay von Eitzen trukket sig som aktiv frivillig, men er stadig medlem af foreningen der holder Flensborgs salondamper sejlende.

Ligesom i Det Sydfynske Øhav spilllede damperne også på Flensborg Fjord en væsentlig rolle i daridens samfærdsel. Ved broen ligger damperen Albatros, mens Alexandra er under anduvning. Foto fra Kay von Eitzens arkiv.
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: Kommunen har ikke pengene til nyt og større Baggårdteatret

Læserbrev: Igennem den sidste tid har der, både i avisen og på facebook, været meget debat om forslaget om at bygge teater på Frederiksøen. Da punktet skulle på dagsordenen tirsdag i Økonomiudvalget, satte jeg mig til at læse det, for når man læste forskellige politikeres udlægninger af teksten, så var det slet ikke, som jeg troede, en teaterflytning man stemte om, men enten en lokalplansændring eller det største, der er sket inden for kulturen siden Nero spillede lyre, mens Rom brændte. Hvad er det så egentlig, de skulle beslutte i udvalget tirsdag? Det er, at man stiller en grund til rådighed, så teateret kan realisere sine planer, fordi man engang fik lavet en feasabilitystudy (et meget smart ord, i en sikkert meget dyr rapport), men man godkender ikke, at teateret kan flytte, dette sker først, når man får en rapport, teateret skal lave for 150.000 kroner af dine og mine penge. Det vil altså sige, man smider et museum på porten, fordi der måske skal ligge et teater på Frederiksøen. Hvis man så læser videre i sagsfremstillingen og filtrerer alle de positive tillægsord om et nationalt regionsteater (det forstår jeg ikke?), så kommer vi til den mindre sjove del, nemlig at teatret gør opmærksom på, at de vil søge om et kommunalt bidrag til byggeriet, som forvaltningen anslår til at skulle være mellem 10 og 26,4 millioner kroner i tilskud til anlæg, og der ud over også have hævet det driftstilskud på netto 3,2 millioner kroner de får i dag. Det gør forvaltningen opmærksom på, at man ikke har midler til, så skulle en ansvarlig politiker ikke stemme nej, til at bruge 150.000 skattekroner på et projekt, der ikke kan anvises den nødvendige finansiering til. Vi skal vel ikke holde både skatteydere og teater for nar?

Annonce