Ringe: Midtfyns Festival er klar med de første navne til næste års udgave, der finder sted 2. og 3. september.
Det er en af de store - og unge - danske popstjerner, der optræder på Dyrskuepladsen, idet Andreas Odbjerg er sat på plakaten, oplyser festivalen i en pressemeddelelse.
Brian Lund, Midtfyns FestivalVi holder fast i vores ambition om at præsentere lækker, håndlavet musik og gerne med syng-med-faktor, og der findes ikke mange danske kunstnere, der kan leve op til det i samme grad som Lis Sørensen og Andreas Odbjerg.
Popstjernen startede som sangskriver for blandt andre Drew Sycamore og Lord Siva, og han brød selv igennem som sanger med hittet “Føler mig selv 100”. Andreas Odbjerg har netop vundet en Danish Music Award som årets nye danske navn samt årets bedste sangskriver.
Derudover har han både skrevet og indsunget årets julekalendersang på TV2, “Kometernes jul”.
Også Lis Sørensen, som står bag en perlerække af hits gennem flere årtier, optræder på festivalen.
- Vi holder fast i vores ambition om at præsentere lækker, håndlavet musik og gerne med syng-med-faktor, og der findes ikke mange danske kunstnere, der kan leve op til det i samme grad som Lis Sørensen og Andreas Odbjerg, siger Brian Lund fra Midtfyns Festivalen i pressemeddelelsen.
- Vores to første navne på plakaten tegner et fint billede af, hvem Midtfyns Festivalen er musikalsk, uddyber han.
Billetter til festivalen 2022 kan fortsat købes til Early Bird-pris 695 kroner til og med torsdag 3. december på festivalens hjemmeside, lyder det i pressemeddelelsen.
Årets festival havde 2400 besøgende, og overskuddet lød på cirka 400.000 kroner.