Annonce
Ærø

De ærøske vandværker er godt tilfredse med drikkevandet på Ærø

Vandet på Ærø er af høj kvalitet, hvis man spørger vandværkerne.
Der er enstemmig stor tilfredshed med kvaliteten af det ærøske drikkevand, hvis man spørger vandværkerne. Mængden af vand, hvor vandet kommer fra og pesticider bliver udfordringen i fremtiden.

Ærø: Fyns Amts Avis har ringet rundt til vandværkerne for at tage temperaturen på det ærøske drikkevand. Der er tidligere blevet rejst kritik af drikkevandet i læserbreve, og i 2017 kunne avisen berette et for højt pesticidniveau i drikkevandet, men hos vandværkerne er man godt tilfredse med vandets kvalitet. Formand for Ærø Vand, Bent Juul Sørensen står fuld inde for det vand, der kommer fra Ærø Vand:

- Vi leverer vand af fineste kvalitet. Vi har for nyligt fået lavet en analyse, hvor man analyserer for næsten 100 forskellige stoffer, og vi finder stort set ikke noget, som rammer grænseværdierne, fortæller han.

Blandt kollegerne er der også stor tilfredshed med vandet:

Annonce

- Vi analyserer for alle tænkelig pesticider, og der er ingen, der rammer grænseværdierne, så det er min påstand, at det ærøske drikkevand er af særdeles god kvalitet, selvom mange vil påstå det modsatte, som er skabt på frygt og uvidenhed, fortæller formand for Ærøskøbing Vand, Leif Juul Sørensen, og det udsagn bakkes op af vandværksbestyrer hos Rise Vandværk, Kaare Grydehøj, og formand for Søby Vandværk, Ejgil Jensen.

En tur gennem kulfiteret

Tilbage i 2017 kunne Fyns Amts Avis berette om for høje niveauer af stoffet Desphenyl-Chloridazon hos de ærøske vandværker, undtagen Ærø Vand. Det er et nedbrydningsprodukt af chloridazon, som er et ukrudtsmiddel, der tidligere har været anvendt i produktionen af roer, rødbeder og løg. Det har været forbudt i Danmark siden 1996. I dag har man fået bugt med de forhøjede niveauer gennem samarbejde mellem vandværkerne. Hos Ærø Vand har man et kulfiter, som formår at rense vandet for de giftige stoffer.

- Ærø Vand samarbejder med Rise Vand, hvor vi får noget vand, som vi kan rense med vores filteranlæg, fortæller Bent Juul Sørensen.

Ærø Vand har, som det eneste vandværk på Ærø, tilladelse til bruge et kulfilter til at rense drikkevandet. En tilladelse, som de har haft siden 2009, og som løbende er blevet fornyet. Ærø Vand modtager vand fra Rise Vandværk, hvor niveauet af Desphenyl-Chloridazon stadig er for højt, men efter en tur i kulfilteret er niveauet igen under grænseværdien for det tilladte. Det er en smart løsning, ifølge vandværksbestyrer hos Rise Vandværk, Kaare Grydehøj.

- Vi har byttet boringer med Ærø Vand, så de har dem, der er forurenet, og de renser det i kulfilter, og vi har så fået to af deres, som er rene. Sidste år var vi over grænseværdien, men nu er vi meget under, fortæller han.

Annonce

En drikkevands cocktail

Det er ikke kun et kulfilter, som bliver anvendt til at rense vandet, før det løber ud gennem hanen. Hos vandværkerne mixer man vand fra forskellige pumper, så indholdet af giftstoffer når et niveau, der bevæger sig under de statssatte grænseværdier. Ifølge formand for Ærøskøbing Vandværk, Leif Juul Sørensen, giver et mix af vand fra forskellige pumper den optimale kvalitet.

- Vi mixer os ud af det mellem fire-fem boringer, der gør, at vi får en optimal kvalitet. Der er en enkelt boring, som er ramt af Desphenyl-Chloridazon. Det er et stof, som blev brugt i 50’erne og 60’erne, som der bliver mindre og mindre af, men det findes. Lige nu er det på en værdi, som hedder 0,01 mikrogram per liter, og det svarer til, at en baby skal drikke 750 liter vand om dagen, hvis det skal kunne spores, og det tror jeg, de fleste kan blive enige om er ret usandsynligt, fortæller han.

At mixe vandet fra forskellige boringer så det får den optimale renhed er almindelig praksis, hvis man spørger Klaus Lund, som er teknisk rådgiver hos Danske Vandværker.

- Det er primært, hvis man har en boring, som overskrider grænseværdien på ét parameter, så blander man sig ud af problemet. Det kan dog kun lade sig gøre, hvis overskridelsen er minimal. Det er der mange vandværker, der gør. Man overvåger det vand, man pumper ud, og blander det med det helt rene vand. På den måde kommer man ned under grænseværdien, fortæller Klaus Lund.

Annonce

Fremtiden er uvis

Hvad fremtidens udfordringer for det ærøske drikkevand bringer, er der forskellige holdninger til. Spørger man Kaare Grydehøj fra Rise Vandværk, bliver pesticiderne den største udfordring, da man i dag undersøger vandet for flere og flere stoffer.

- Det er helt sikkert, at det bliver pesticiderne, der bliver udfordringen. Det bliver ikke vandmængden. Vi bruger mindre og mindre vand, fordi landbrugene lukker. Men lige nu er vi godt kørende, fortæller Kaare Grydehøj og fortsætter:

- Vi kender ikke stofferne, før vi har fundet dem. Det tager jo 30 år, før de er dernede.

Leif Juul Sørensen, Bent Juul Sørensen og Ejgil Jensen ser med bekymring på, hvornår de næste boringsnære beskyttelsesområder – også kaldet BNBO –udpeges af Miljøstyrelsen.

Boringsnære beskyttelsesområder skal beskytte drikkevandet. Det er nærområder omkring vandværksboringer, hvor der vurderes at være et særligt behov for grundvandsbeskyttelse på grund af risiko for, at eventuel forurening hurtigt kan nå drikkevandet. Der kan derfor ikke drives konventionelt landbrug i et BNBO, og det kræver, at vandværkerne betaler en erstatning til lodsejerne, hvis jord skal inddrives. En erstatning, der er svær at forhandle med lodsejerne lige nu, ifølge formand for Søby Vandværk, Ejgil Jensen:

- Det er meningen, at man skal tage de her områder ud af konventionel drift og enten braklægge dem, skovrejse dem eller dyrke dem økologisk. Når BNBO'erne bliver udlagt, så skal vandværkerne betale en erstatning til lodsejerne, fordi de skal tage deres jord ud af drift. Det er det, som bliver lidt spændende - hvor store de her områder bliver, og hvor meget de kommer til at koste.

Ifølge de tre formænds oplysninger bliver de næste BNBO'er udpeget i 2025. Det vil sige, at i 2025 vil der være friske beregninger for, hvilke områder der skal beskyttes. Bent Juul Sørensen problematiserer dette i et læserbrev til avisen , da han ikke mener, de nuværende BNBO'er er retvisende nok. Han skriver også, at vandværkerne sammen med Svendborg Kommune aktivt har forsøgt at få udpeget nye boringsnære beskyttelsesområder omkring Ærøs indvindingsområder siden 2013, men at det ikke er sket endnu.

- Indtil vi får lavet de beregninger, er der ikke nogen, der ved, hvor drikkevandet kommer hen på Ærø. Så når man prøver at beskytte drikkevandet, så er det med bind for øjnene, for vi ved ikke, hvor drikkevandet er, udtaler Bent Juul Sørensen.

Annonce

Nye BNBO'er

Kontorchef for grundvandskortlægningen i Miljøstyrelsen, Per Schriver, mener, at de nuværende boringsnære beskyttelsesområder på Ærø godt kan danne grundlag for grundvandsbeskyttelsen.

- De har BNBO'er nu, og de kan godt bruge dem som grundlag for den beskyttelse, som de skal gennemføre. De kan også godt vurdere et behov for pesticidforbud på grundlag af de nuværende BNBO'er. Det, der gør, at vi laver nye BNBO'er, er hvis der sker væsentlige ændringer i indvindingerne. Der er mange ændringer i indvindingerne, og det er der over hele landet. Det vil sige, vi får rigtig mange opgaver ind, og derfor er der ventetid på, at vi kan komme med en kortlægning. Der går tit tre-fire år, før vi kommer i gang, fordi vi skal lægge et væsentlighedskriterie for, hvornår vi går i gang, udtaler han.

Ifølge formanden for Ærø Vand har vandværkerne på Ærø og Svendborg Kommune søgt om at få udpeget nye BNBO'er siden 2013 - kan det passe?

- Det kan godt passe. Vi går ind og siger - er der væsentlige ændringer, der gør, at det her BNBO ikke duer. Det kan godt være, han har ret i det. Det kan også være, det er et fint BNBO, de har. Vi går ikke bare ind og siger, at vi vil regne et BNBO om. Der skal være en begrundelse, men det lyder det til, at der er, eftersom de har fået at vide, de får nye BNBO'er i 2025. Så er det fordi, der er ændringer, som er store nok til, vi skal ud og genberegne dem.

Kan der ikke nå at ske store skader med drikkevandet inden 2025?

- Jo, det kan der principielt godt, men omvendt kan man sige, at de har et BNBO i dag, og det vil sandsynligvis ændre sig ved, at den bliver genberegnet. Men jeg mener godt, de kan gå ind og vurdere, hvad risikoen er på det eksisterende grundlag. Det er dynamisk. Når vandforsyningerne ændrer noget, så skal BNBO også ændres, og det sker hele tiden.

Annonce
Svendborg

Tag kandidattesten her

Sport For abonnenter

Fem kilometer i Ommel med løbestjernen Abdi Ulad: - Jeg har altid søgt at være selvstændig

Danmark

Fredagens coronatal: Yderligere 1270 er testet positive for corona

Annonce
Annonce
Annonce
Langeland

Spodsbjerg i opråb: - Der kommer en skolebus meget tidligt om morgen og en igen sidst på eftermiddagen, og det er det

Sport For abonnenter

Navne fra Rise Sparkasse Arena: Altmuligmanden Niels

Ærø

Uhyggelige græskar skåret i Marstals gågade: - De voksne er meget engagerede

Sport

Fem på stribe for Rabbits

Faaborg-Midtfyn

Én faktor betyder 'alverden', konkluderer valgforsker: Se kortet her - sådan stemte du og dine naboer sidste gang

Kultur For abonnenter

Rockstjerner uden filter: Nyt koncertkoncept lagde eminent fra land med veloplagte sangskrivere

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Navne

Gudstjenester

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Langeland

Fyns Amts Avis mener: Debatten om Rema 1000 har udviklet sig til en farce - her er fakta

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Sport For abonnenter

Håneretten på spil lørdag: Pytlick versus Pytlick

Erhverv For abonnenter

Anders Borring har solgt sin virksomhed for over 500 millioner kroner: Nu vil han hjælpe fattige kvinder og børn

Fyn

Flere afgange aflyses resten af dagen: Store forsinkelser i togtrafikken på Fyn og i Jylland

Annonce