Annonce
Erhverv

Erhvervsklumme: Journalister  er alt for dårlige til at skrive og tale korrekt - se nu at få det lært, opfordrer erhvervsmand

Uanset om det er, når der som på billedet rapporteres fra et pressemøde, læses nyheder op på tv eller skrives artikler til net og print, laver journalister generelt mange sproglige fejl, mener dagens klummeskribent. Der er i den grad plads til forbedring, påpeger han og giver hele branchen en gevaldig opsang. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix


Kære journalister, særligt I unge, men også nogle af jer gamle, der angler efter evig ungdom ved at følge tidens trend – ja, det gælder nok også nogle dansklærere og en del andre.

HALLO – ALARM! Vær opmærksomme – bare lidt, et øjeblik – lyt, læs, bid mærke i: Det er ved at være sidste chance. Bare et øjebliks koncentration:

DANSK GRAMMATIK findes STADIG! Nej, det har ikke noget med kropsbevægelse eller himmellegemerne at gøre.

Annonce

Læs det langsomt: Dansk grammatik. Det er de fælles vedtagne regler for dansk skrift og tale.

Andre sprog har også sådan nogle regler, og dem bør I også forsøge at følge, hvis I gør jer på fremmedsprog.

Men her er det altså jeres eget modersmål, der er tale om.

I DANSK GRAMMATIK findes ental og flertal, og det gælder også, når I anvender henførende stedord.

Det hedder således ikke ”politiet, de siger at –”, ”Kina, de siger –”, ”regeringen, de har vedtaget –” og så videre og så videre.

Der er også noget med hendes og hans, sin, sit, sine og deres, som det åbenbart er blevet svært at finde rundt i. Det hedder ikke ”kommunen tog deres skilte med sig”, hvis det er kommunens egne skilte.

Om I vælger at tage folkeskolens afgangsprøve om igen, tilmelder jer et AOF-aftenkursus, eller sætter jer på brættet bag låst dør med en gammel grammatikbog og et stykke papir, er jeg sådan set ligeglad med. Men I skal altså se at få det lært. Jeg ved godt, at det ikke var nødvendigt at kunne ordentligt dansk for at få en studentereksamen, så I på den måde er blevet svigtet.

Det er altså alligevel for flovt ikke at kende selv de mest elementære grundbegreber.

Jeg ved, at mange danskere undrer sig over, at I nogensinde er kommet ind på journaliststudiet og endda er sluppet ud igen med papir på en gennemført uddannelse, når I ikke engang kan bøje simple udsagnsord. Når I tror, man kan skrive: ”det gælder om at hører efter” og at det er godt sprog at sige ”ham som, der har været her” og ”dronningen, hun sagde at –”.

I forstår tilsyneladende ikke, hvor pinligt og amatøragtigt det virker.

Tænk på, hvor meget Anker Jørgensen og Villy Søvndal blev hånet, da de forsøgte at sige noget på engelsk i fjernsynet.

I udtrykker jer endda på jeres modersmål.

Nå, I husker ikke Anker Jørgensen og Villy Søvndal?

Det her handler ikke om at ønske en nulfejlskultur, eller at man ikke må være sprogligt opfindsom, eller at sproget ikke må udvikle sig.

Selvfølgelig kan vi alle sammen komme til at sige noget vrøvl.

Men når vi oplever, at I læser ubehjælpsomt børnesprog op fra en teleprompter i nyhedsudsendelser – altså tekster, der er forberedt – undrer man sig over den manglende faglige ærekærhed.

I har altså selv valgt det som jeres fag, og I får ligefrem penge for det.

Det utilgivelige er, at de sproglige fejl får lov til at blive gentaget så ofte, at mange ikke længere er i stand til at bruge sproget rigtigt. Børn og unge er helt prisgivet det sprog, de får ind i øret og de tekster, de læser. Det kan I altså ikke være bekendt.

I er sproglige rollemodeller og derfor også sprogets vogtere.

Men er det da ikke lige meget, hvis vi bare forstår, hvad der menes?

Nej, det er det ikke. For det handler blandt andet om landets suverænitet samt om kultur og æstetik - en professionel sanger skal jo heller ikke synge falsk.

Men det er i høj grad også et spørgsmål om dansk som brugbart kommunikationsmiddel. Vi har altid haft dialekter, og de kunne blive så udtalte, at vi ikke forstod hinanden på tværs af landsdelene. Derfor dannede vi en fælles retskrivning. I forvejen brugte vi latin, fransk eller tysk, når der skulle laves vigtige dokumenter.

Det er vigtigt, at der er enighed om, hvordan sproget bruges, så vi ikke skal gætte os til, hvad der mon menes, og det er nødvendigt, at der er indre logik i et sprog, for at det kan anvendes officielt, og at det kan oversættes til andre sprog.


Det er vigtigt, at der er enighed om, hvordan sproget bruges, så vi ikke skal gætte os til, hvad der mon menes,


Vi er nødt til at fastholde, at der er noget, som er rigtigt og forkert, godt og dårligt. Så kan vi diskutere, om der er noget, vi kan forbedre. Det er udvikling af sproget. Det er derimod ikke udvikling blot at acceptere sjusk og fejl, fordi mange ikke har lært sig sproget rigtigt.

Husk endvidere, at det altså ikke fremmer troværdigheden af et budskab, at det er fremført på et sjusket og ubehjælpsomt sprog.

Vi har også et stigende problem med, at generationerne ikke forstår hinandens sprog. Ældre kan simpelthen ikke høre, hvad de yngre siger, fordi ord sammentrækkes og bliver til stød. Når nordmænd og svenskere i dag kommunikerer med os på engelsk, skyldes det, at de ikke længere kan forstå, hvad yngre danskere siger.

Tilsvarende kender mange yngre ikke de ord og vendinger, den ældre generation anvender. Et manglende fælles ordforråd og viden om litteratur, kultur og historie giver simpelthen forskellige begrebsverdener.

Den manglende almendannelse udvikler tillige et unuanceret sprog med anvendelse af floskler og ordgentagelser.

Så kære journalister og dansklærere. I har et stort ansvar. I må begynde at gøre jer umage. Vær mere ærgerrige. Kæmp for værdigheden og respekten for jeres fag. Fat grammatikbogen henne på hylden, eller slå op på nettet og se så at få det lært!

Annonce
Sport For abonnenter

Sport Fyn vurderer GOG: Farvel til en turbulent sæson

Danmark

Tirsdagens coronatal: 155 nye smittede - 15 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Faaborg-Midtfyn

Drama da bil kørte i lystbådehavnen: To unge gutter reddede ældre mand fra druknedøden

Svendborg For abonnenter

Huset blev fyldt med skoldhedt vand: Mor til tre hjemløs efter voldsomt fjernvarmeuheld

Svendborg

Kæmpevindmøllerne spøger igen: Kommunen afsætter penge til en ekstern rådgiver

Navne For abonnenter

Hoteldirektør: Svendborg høster frugten af flere års investering

Langeland For abonnenter

Afgørelse om affaldsøer nærmer sig: Slaget skal stå ved kirken

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Erhverv For abonnenter

Musikforeninger hjemløse efter salg af Arne B: - Vi har et stort problem

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Svendborg

51-årig mand skal fire år i fængsel: Voldtog sin egen datter

Kultur

Barchef lovede gratis omgang for hvert mål: Måtte forære over 1000 fadøl til euforiske fans

Svendborg For abonnenter

Her er ugens bolighandler i Svendborg

Sport For abonnenter

De fire her har spillet røven ud af bukserne for Danmark ved EM

Podcast

Lyt til Mortens Madklub: Tre krydderurter fra Falsled Kro sætter duft på dit sommerkøkken

Annonce