Annonce
Sport

DBU får lov til at fravige krav om afstand med ekstra fans

Parken i København er et af 11 stadioner i Europa, der skal bruges til at afvikle EM. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Med den nye aftale skal der ikke længere være samme afstand mellem fansene i Parken til EM-kampene, siger DBU.

Når op til 25.000 tilskuere lukkes ind til de tre sidste EM-kampe i Parken, bliver der slækket på de hidtidige afstandskrav under coronapandemien.

Det betyder, at nogle fans kommer til at sidde skulder ved skulder med folk, de ikke kender, men det føler direktør i Dansk Boldspil-Union (DBU) Jakob Jensen sig tryg ved.

- Det har sundhedsmyndighederne godkendt. Og vi har lavet en meget grundig evaluering af, hvor usandsynlig lidt smittespredning der har været i forbindelse med fodboldkampe i Superligaen, pokalfinalen og så videre. Med det grundlag føler vi os helt trygge ved at gå i gang med at tage folk ind i hele Parken, siger han.

Annonce

Fredag meddelte DBU, at der kan lukkes op til 9100 flere tilskuere ind til Danmarks kampe mod Belgien og Rusland samt ottendedelsfinalen, hvor kombattanterne endnu ikke kendes.

Det kan lade sig gøre, fordi en bred politisk aftale natten til torsdag åbnede for endnu flere fans.

- Vi har haft en dialog med myndigheder, efter at den politiske aftale er blevet indgået. Det har stået klart for alle, at hvis vi skal lukke flere ind, så er vi nødt til at fravige afstandskravet. Det har vi fået lov at gøre på stadion og sektionere i grupper af 3000 og ikke 1000.

- De to ting tilsammen gør, at vi kan få de her op til 9100 ekstra ind på stadion, siger han.

Aftalen sendte DBU på endnu hårdere arbejde, end forbundet var i forvejen op til slutrunden. Og det stod hurtigt klart, at det ikke kunne nås til lørdagens åbningskamp mod Finland.

Men i torsdagens duel mod Belgien vil de ekstra fans være på plads.

- Det er en kæmpe glæde for os. Vi har arbejdet længe for det og arbejdet hårdt for at få hele logistikken til at gå op, siger Jakob Jensen.

DBU-direktøren tør dog endnu ikke love, hvor mange af billetterne der går til håbefulde danske fans.

- Det kan jeg ikke sige noget om endnu. Vi arbejder på at få flest muligt til danske fans. Det er en beslutning, Uefa skal træffe. Vi arbejder også for, at de, der har fået annulleret deres billetter, får mulighed for at købe, og for at få endnu flere ud til vores fans.

- Vi melder ud fra DBU, så snart vi ved, hvordan billetterne fordeler sig. Det er en dialog, vi har med Uefa allerede, siger han.

/ritzau/

Annonce
Erhverv For abonnenter

Skjoldnæs-kaptajn har afleveret sine nøgler: Stopper med øjeblikkelig virkning

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: 173 testet positiv det seneste døgn - antallet af indlagte stiger med fire

Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Skepsis over ny legeplads: Kommer til at gå ud over torvehandlen

Ærø For abonnenter

Hverken glamping eller hotel: Søbygaards fremtid er på plads

Faaborg-Midtfyn

Sensationelt fund: Ligsten over prominent Faaborg-købmand dukker op under kirkens gulv

Langeland For abonnenter

Nyt fra Langelands erhvervsliv: Gode penge i grise, svære kår for yoga-retreat og parløb i Peløkke og Luxenborg uden den store succes

Erhverv For abonnenter

Trælastkæden Bygma bekræfter: - Ja, vi er på vej til Svendborg

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

EM For abonnenter

Kommentar: De bedste har den hårdeste vej

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Ærø

Pengene vælter ind: Ærø kåret til Europas mest energiansvarlige ø

Danmark

Snart bliver toiletbesøg en del af corona-bekæmpelsen

Svendborg

Snart kan børnene rutsje og klatre i midtbyen: Sådan kommer den nye legeplads på torvet til at se ud

Langeland For abonnenter

Værtshus-ejer i retten for at holde åbent under nedlukning: - Det er ikke rimeligt med så kort varsel at regne med, at vi har styr på restriktionerne

Kultur

Fem nye navne på Heartland: Fleetwood Mac-legende giver sin første solokoncert i Danmark

Annonce