Annonce
Danmark

Danskerne smider ikke skrald - vi efterlader genstande

Collage som viser skrald på landevejen mellem Ringsted og Roskilde, onsdag den 31. marts 2021. Fra den 12. til 18. april 2021 er der affaldsindsamling i hele Danmark. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Over 90 procent af danskerne mener, der er uacceptabelt at smide skrald på gaden eller i naturen - men mange af os gør det alligevel i situationer, hvor vi overbeviser os selv om, at det er i orden. Det gælder om at ændre vores adfærd permanent, lyder det fra eksperter.

Skrald: Smider du affald på gaden, i parken, i skoven eller på stranden? Hvis ikke kan du godt pudse glorien sammen med det store flertal af danskerne. 9 ud af 10 af os afviser, at vi gør det, og der er bred konsensus om, at den slags svineri er moralsk forkasteligt.

Men prøv at gå en tur, hvor du bor. Selv om et kæmpe flertal af os siger, at vi aldrig smider affald i det offentlige rum, vil man hurtigt kunne finde steder, hvor det flyder med mundbind, aviser, emballage, fastfood og engangsservice.

Et særskilt problem er de danske stats- og landeveje, hvor bilisterne årligt smider 600 kilo skrald - pr. kilometer! For at bekæmpe svineriet er Vejdirektoratet, Miljøstyrelsen og Søværnskommandoen gået sammen i kampagnen ”Tak for ingenting ... i naturen”, som skal dæmme op for svineriet i vejkanten, i parker og ved strandene.

Annonce

Kampagnens forskellige dele henvender sig til os alle sammen, for det passer nemlig ikke, at det kun er de 11 procent, som i rundspørger indrømmer, at de smider affald fra sig, der er skyldige, forklarer Kristine Amstrup, der er AC-tekniker i Miljøstyrelsen og har været med til at søsætte ”Tak for ingenting ... i naturen”:

- Det er de færreste, som vågner om morgenen og tænker: ”Nu skal jeg ud og smide affald på gaden og i naturen”. Men der sker for en del af os det, som adfærdsvidenskaben kalder en moralsk forskydning, hvor vi retfærdiggør det i en konkret situation.

Forhandlinger i tankerne

Djævlen ligger som bekendt i detaljen, og i dette tilfælde handler det om, hvordan man definerer handlingen. Langt de fleste afviser, at de smider skrald i det offentlige rum, men går man dem på klingen og spørger, om de har efterladt en avis på en bænk, så andre kan læse den, sat flasker eller dåser på et bord i parken, så pantsamlerne kan tage dem, eller om de har klemt en kop eller emballage fast et sted, så det er nemmere for kommunens servicemedarbejdere at samle det sammen, ser det anderledes ud.

- Noget, der har overrasket os i vores undersøgelser, er måden, folk opfatter deres egen opførsel. De færreste siger ja til, at de smider affald, men masser af mennesker indrømmer, at de har efterladt genstande i naturen eller byrummet for nylig, fortæller Rikke Fischer-Bogason, der er chefkonsulent i PlanMiljø, et rådgivningsfirma med ekspertise i bæredygtig omstilling.

På trods af at alle ved, hvad de bør gøre med deres skrald, opstår der i tankerne en forhandling, som kan munde ud i, at affaldet ikke ender i en skraldespand: Madpapiret er så ulækkert, at man ikke vil tage det i lommen. Æbleskroget og bananskralden bliver jo nedbrudt af naturen, og desuden blev de smidt ind under en busk. Der var ingen skraldespand i nærheden, eller også var den overfyldt. Der ligger så meget skrald i forvejen, at det hverken gør fra eller til - og desuden kommer kommunens folk jo og rydder op.

- Den indre forhandling fører til, at man i den specifikke situation ikke mener, at man sviner, for man kunne ikke gøre andet, og så var det okay, tilføjer Rikke Fischer-Bogason.

Annonce

Fokus på hotspots

I 2012 lavede den britiske organisation Keep Britain Tidy en stor rundspørge for at blive klogere på, hvordan befolkningen definerede det at smide skrald, og det viste sig, at en forholdsvis stor del af de adspurgte skelnede mellem forskellige handlinger.

Således mente 38 procent ikke, der var tale om at smide skrald, hvis man efterlader en avis. 29 procent syntes, det var i orden at stille affald ved siden af en overfyldt skraldespand. 12 procent så det ikke som et problem at lade sit bæger med popcorn eller sodavand stå i biografen, når filmen er slut.

Som man måske kan fornemme, hænger svineriet for de fleste af os sammen med specifikke situationer. Som Anette Juul Jensen, der er projektleder i Hold Danmark Rent, forklarer, er det kun ganske få procent af danskerne, som er fuldkommen ligeglade og nærmest smider skrald af princip. Hun understreger også, at der er masser af områder herhjemme, hvor man ikke har problemer med affald på gaderne eller i naturen, men at det handler om bestemte områder og bestemte situationer.

- Min vigtigste pointe er, at vi må se på de såkaldte hotspots, hvor man har de største udfordringer. Koncentrerer man sig om dem, vil man opnå de bedste resultater, siger hun.

Hold Danmark Rent udfører med jævne mellemrum affaldsanalyser rundt om i kommunerne, og der tegner sig som regel et ensartet billede af, at der især smides affald, hvor der er en høj intensitet af trafik og mennesker. Det gælder trafikale knudepunkter som stationer og indfaldsveje, parkeringspladser og gågader, og så ses problemet især også i forbindelse med store forsamlinger som i parker, til fodboldkampe, Sankt Hans og i nattelivet.

Annonce

Skrald avler skrald

Fælles for mange af lokaliteterne er, at vi kun opholder os på stedet kort tid ad gangen. Et cigaretskod eller et stykke madpapir ryger i farten ud af bilen, og vi kan hurtigt forlade parken og vende ryggen til resterne af skovturen. På samme måde kan man her forhandle i forhold til ansvaret - for er det ikke kommunen, folkene på stadion eller koncertarrangøren, der rydder op her? På hotspots som disse er affaldet hurtigt ude af øje og ude af sind - i modsætning til hvis nogen smider ispapir i vores forhave eller lader deres hund skide i vores indkørsel.

Bedre bliver det ikke af, at skrald avler skrald. Hvis der bliver smidt meget affald et bestemt sted, skrider vores moral, og flere vil begynde at gøre det samme, fordi vi bliver mere ligeglade. Derfor vil man ofte se, at problemet er særligt stort på bestemte lokaliteter, mens man andre steder stort set ikke oplever, at folk smider skrald fra sig. At der er forskel på lokaliteter og omfang viser til gengæld eksperterne, at der er muligheder for at ændre vores adfærd. Som nævnt er det en meget lille del af danskerne, som er ligeglade, selv om en del af os i forskellige situationer falder i.

- Dem, der indimellem efterlader genstande, kan vi nå, hvis vi fanger dem i den specifikke situation, siger Rikke Fischer-Bogason.

Det er Anette Juul Jensen enig i. Annoncer i aviserne eller reklamespots i fjernsynet giver hun ikke meget for, netop fordi svineriet for de fleste af os opstår spontant i en situation, hvor vi kan overbevise os selv om, at vi ikke har andet valg.

- Vi skal fange affaldssynderne i lige det øjeblik, de skal til at svine, og vi skal påvirke deres adfærd permanent - ikke blot i løbet af en kampagne, som varer en måned, tilføjer hun.

Annonce

Færre skraldespande - mindre skrald

Hun peger på de særlige cykelskraldespande, som Københavns Kommune satte op i hovedstaden for ti år siden. Spandene sidder på skrå i forhold til kørselsretningen, så det er nemt for cyklisterne at smide ispinde, madpapir eller kopper med to-go-kaffe i dem, mens de tramper i pedalerne.

En anden løsning, som kan virke paradoksal, er at fjerne skraldespande fra det offentlige rum. Det har flere kommuner i Syd- og Sønderjylland gjort, og det har haft en forbløffende effekt, fortæller Christian Kjær-Andersen, der er fagkoordinator i Vej og Park i Tønder Kommune, til TV 2:

- Skraldespande kan ligefrem give mere skrald på jorden. For når spandene er fyldte, putter folk alligevel skrald i. Så flyder de over, og affaldet bliver spredt af ræve og fugle. Når de næste borgere kommer og ser affald på jorden, så har de en tendens til også bare at smide deres ting.

Naturstyrelsen har gjort det samme i mange af de statslige skove, og her har man oplevet samme adfærdsændring.

Eksperterne peger også på de mange forskellige affaldsindsamlinger, som kommuner og organisationer arrangerer hvert år - og som er en del af den længerevarende kommunikationsindsats i ”Tak for ingenting ... i naturen” - også selv om der her er tale om enkeltstående begivenheder.

- Det er en måde som individ at gøre noget aktivt på midt i klima- og biodiversitetskrisen, og har man først prøvet at samle andres kaffekopper og aviser op, bliver sandsynligheden mindre for, at man efterfølgende selv smider skrald på gaden eller i naturen, forklarer Rikke Fischer-Bogason.

Annonce

Tillid og samhørighed

Forskerne kan endda måle en ændring i vores adfærd, som er forholdsvis ny: Flere og flere af os er begyndt også at rydde op efter andre, når vi går tur med hunden, er på picnic i parken eller tager en tur til stranden.

Det kan skyldes, at der er en sammenhæng mellem skrald og forholdet til vores medmennesker. Og selv om henkastning af affald er et økonomisk problem - det koster mellem en halv og en hel milliard om året at rydde det op - er det måske i virkeligheden tilliden og samhørigheden med andre, der lider størst skade.

- Der er arealer, hvor det er svært at finde noget affald, og der finder man samtidig en stærk fællesskabskultur, hvor man er opmærksom på hinanden. Man kan altså aflæse sammenhængskraft og relationer i mængderne af skrald, forklarer Anette Juul Jensen.

I de affaldsanalyser, som Hold Danmark Rent har gennemført, har man set nærmere på den type områder, og affaldet - eller fraværet af det - er en god indikator på, hvordan kvarteret ellers har det, og om der kan være andre ting, som kommunen bør være opmærksom på.

- Det er tydeligt at se, når folk i et område har kærlighed til og respekt for hinanden og deres kvarter, og der er en klar tendens til, at når folk finder sammen og styrker foreningslivet og aktiviteterne, så sker der noget - også når det gælder mængden af skrald, tilføjer Anette Juul Jensen.


Noget, der har overrasket os i vores undersøgelser, er måden, folk opfatter deres egen opførsel. De færreste siger ja til, at de smider affald, men masser af mennesker indrømmer, at de har efterladt genstande i naturen eller byrummet for nylig.

Rikke Fischer-Bogason, chefkonsulent i PlanMiljø


Naturen som skraldespand

Det skrald, der smides i naturen, kan være næsten uendeligt længe om at blive nedbrudt. Her er 15 eksempler på, hvor lang tid det tager:

  1. Hundelort uden pose: 2 uger
  2. Appelsin- og bananskræller: 2-5 uger
  3. Aviser: 3-12 måneder
  4. Døde dyr: op til et år
  5. Nytårsraket: op til 2 år
  6. Mælkekartoner: op til 2 år
  7. Ispapir: op til 2 år
  8. Kondomer: årevis
  9. Ispinde: op til 10 år
  10. Ballon: 10-500 år
  11. Sutter: flere hundrede år
  12. Plastikposer: op til 500 år
  13. Aluminiumsdåser: mindst 500 år
  14. Cykler: mindst 1.000 år
  15. Glasflasker: op til en million år


Annonce
Annonce
Erhverv

Podcast: Lodsejere siger nej tak til fredning af Vejstrup Ådal - mener de selv kan tage vare på naturen

Svendborg For abonnenter

Besparelser rammer børnene: Tidligere forårs-sfo og kortere åbningstider i børnehaven

Svendborg

Fredagens coronatal: Smitten falder i flere sydfynske kommuner på nær Ærø

Fyn For abonnenter

Derfor kommer drab på uskyldig mand i Odense først for retten i efteråret 2022

Så nemt er det at købe ulovligt fyrværkeri på nettet: - Det kan rive både arme og ben af, hvis noget går galt

Livsstil For abonnenter

Godsejerfruen, der voksede op på Christiania: Clara Rosenkrantz inviterer indenfor i privaten på Glorup Gods

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Faaborg-Midtfyn

Caféejer er træt af unge, der smugler øl og spiritus ind: - Vi kan ikke overleve, hvis det forsætter

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Kultur For abonnenter

Madanmeldelse: Lige ud ad landevejen på Vester Skerninge Kro

Ærø For abonnenter

Nu er magten fordelt på Ærø Rådhus: Borgmesteren er officielt fundet efter endnu en afstemning

Faaborg-Midtfyn

Caféejer står alene med smuglerproblem: Kommunen vil ikke blande sig

Annonce