Annonce
Danmark

Danskere: Ligestilling? - Det har vi da

I bestræbelserne for ligestilling har ligeløn været et kampområde og er det stadig. For fagforeningen Djøf handler det nu optjening af pensionsmidler. Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Mange danskere tror, at kampen for ligestilling mellem kønnene er vundet. Det er den bare ikke, fastslår Djøf og professor.

Ligestilling: Er mænd og kvinder blevet så lige, at det ikke rigtigt giver nogen mening at kæmpe videre for ligestilling?

I en undersøgelse fra Megafon erklærer et flertal af danskerne sig i hvert fald enige i, at kampen for ligestilling mellem kønnene er gået for vidt. Selv blandt kvinderne er der 38 procent, der er enige i formuleringen om, at kønskampen nu er gået for vidt.

Undersøgelsen er foretaget af Megafon for akademikernes fagforening, Djøf. Men det overrasker fagforeningens formand, Henning Thiesen, at så mange danskere mener, at kønskampen bør stoppe nu:

- Det kommer bag på mig, må jeg indrømme. For i Djøf har vi den opfattelse, at der er langt igen, før der er reel ligestilling mellem mænd og kvinder og mellem piger og drenge, siger formanden.

Han håber ikke, at lige så mange af hans egne medlemmer som mener, at kønskampen er et overstået kapitel.

Djøf har indført kønskvoter i sine bestyrelser og har arbejdet for at få Folketingets medlemmer til at underskrive et ligestillingsløfte. Der er dog kun 74 af af Folketingets 179 medlemmer som har skrevet under.

Annonce

Undersøgelsen kort

Megafon har for Djøf spurgt et repræsentativt udsnit af danskerne, om de er "enige", "uenige" eller "hverken eller" i følgende budskab: "Kampen for ligestilling mellem kønnene er gået for vidt".

43 procent var enige i det udsagn, mens 36 procent var uenige.

Blandt mændene var 48 procent enige, og kun 30 procent var uenige.

Blandt kvinderne var 38 procent enige i udsagnet, mens 42 procent var uenige.

Kilde: Djøf/Megafon

Kommer ikke ud af stedet

Når kun 74 af Folketingets medlemmer har skrevet under på jeres ligestillingsløfte, så kan det vel ikke undre, at mange almindelige danskere også tænker, at den kønskamp gider vi ikke høre mere om?

- Den pointe kan du godt have. Men så meget desto vigtigere er det, at vi holder fast i den her debat. Det er efter min mening en samfundsopgave, som alle må være med til at løfte.

Rent lovgivningsmæssigt er der vel også lighed mellem kønnene, så måske tænker folk, at kvinderne bare må gå ud og tage den ret, de har?

- Ja der kunne jo godt aflejre den mening hos folk, at det nok er på plads, for det har vi snakket om de sidste 40-50 år. Og det er rigtigt, at vi har snakket meget om det, men vi er ikke kommet så frygtelig meget ud af stedet, siger Henning Thiesen.

- Vi halter langt efter vores nordiske naboer på det her område. Hvis vi for eksempel kigger på, hvordan kvinderne er repræsenteret i ledelserne i både den offentlige og private sektor, så ligger Danmark på en 95. plads i en international undersøgelse. Det her viser bare, at der er lang vej igen, siger Henning Thiesen.

Den danske mentalitet

Pernille Tanggaard Andersen er ikke så overrasket over, at ligestillingskampen er lidt lunken blandt danskerne. Hun er sociolog, professor ved Syddansk Universitet og har forsket i ligestilling på arbejdsmarkedet:

- Det passer meget godt med den forestilling, vi ved, der er i befolkningen. Den går på, at vi har arbejdet med ligestilling i mange år, og nu er de problemer med uligheder løst, siger hun men bakker Djøf op i, at der bestemt ikke er ligestilling på det danske arbejdsmarked:

- Der er stadig rigtig mange problemer, barrierer og slagsmål at tage i forhold til lighed mellem kønnene. Men det er som om, det passer dårligt med den danske mentalitet at gå ind og regulere med eksempelvis kvoter, som man gør med succes i andre nordiske lande. I Danmark er det nogle andre fortællinger, der løber. De går på, at det skal man ikke blande sig i, det er folks eget ansvar, det skal være den mest kvalificerede og det løser sig selv. Det mudrer billedet, så det ikke bliver tydeligt, at der stadig er ulighed i mange sammenhænge, siger hun.

Danskernes holdning til ligestillingskampen indgår i en større undersøgelse om danskernes holdninger og politiske præferencer. 1127 svarpersoner medvirker i Megafons undersøgelse.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Nairobi Summit - kvinder og pigers skal bestemme over egen krop

Nargis, en 16-årig pige fra Bangladesh, gik indtil for to år siden i skolegården og drømte om at læse jura. Hendes yndlingsfag var fysik. I dag lever Nargis sammen med sin 27-årige ægtemand og arbejder på den lokale fabrik for at spare penge sammen til hendes søns fremtidige uddannelse. I år er det 25-året for vedtagelsen af Kairo-handlingsplanen. Planen var skelsættende, da 179 lande gik sammen og satte retten til at bestemme over egen krop allerøverst på den internationale dagsorden. Placerede kvinder og pigers rettigheder i hjertet af bæredygtig udvikling. Danmark er i denne uge vært for Nairobi Summit sammen med Kenya og FN’s Befolkningsfond (UNFPA). Håbet er at få skabt fornyet dialog om kvinder og pigers rettigheder og danne nye alliancer på tværs af lande, organisationer og generationer. Som politikere har vi en vigtig rolle i at arbejde for netop det. Kairo-handlingsplanen har været selve rammen for arbejdet for kvinders og pigers rettigheder siden 1994 – og vi er på den ene side nået langt. Men på den anden side oplever vi lige nu markante konservative kræfter ude i verden, der trækker udviklingen den forkerte vej. Så kampen er langt fra forbi. Mødredødelighed er faldet med 40 procent omskæring af piger er faldet med mere end en tredjedel i de 24 værst ramte lande. Det er godt, men vi er langt fra i mål. For 232 millioner kvinder i udviklingslande har stadig ikke adgang til moderne prævention. 33.000 piger bliver hver dag giftet bort. Det er 12 millioner kvinder om året, der ikke selv bestemmer, hvem de vil giftes med. Hvem de vil have børn med. Hvordan de vil forme deres liv. Det er helt og aldeles uacceptabelt. Og udviklingen bekymrer os. Og kalder på, at vi som land fortsætter kampen og arbejdet. De seneste år har konservative kræfter nemlig sat et massivt pres på for at begrænse kvinder og pigers ret til at bestemme over deres egen krop. Særligt, når det kommer til at bestemme, hvornår de ønsker at danne en familie. Og hvor mange børn de ønsker at få. Det er dybt bekymrende, at for eksempel retten til abort er under angreb i lande, hvor abort har været mulig i mange år. For en ting er, at man ikke kan få abort, selvom man ønsker det. Men det har flere konsekvenser. Måske lever familien i forvejen under sultegrænsen. Måske bliver pigen smidt ud af skolen. For to år siden besluttede USA at trække støtten til internationale organisationer, der informerer om eller tilbyder kvinder abort. Som modreaktion gik Danmark sammen med andre ligesindede lande og skabte bevægelsen ”SheDecides”, der gik op mod USA’s beslutning. I dag gives stafetten som Danmarks SheDecides Champion videre fra en udviklingsminister til den næste. Vi er enige om, at stafetten altid skal holdes højt og være højt hævet over partifarve. Som tidligere og nuværende minister for udviklingssamarbejde har vi mødt alt for mange kvinder og piger, der på daglig basis har været udsat for seksuel og kønsbaseret vold. Er blevet omskåret. Eller blevet gift væk som børn. Vi har talt med dem og hørt deres historier. Hver og én har de ret til et godt liv og en tryg fremtid på lige fod med alle andre. Vi skal blive ved med at kæmpe for den ligestilling. Som 14-årig blev Aïssa fra Burkina Faso truet og voldtaget af hendes skolelærer efter en eksamen. Hun blev gravid. Hendes forældre aftalte med skolelærens forældre, at hun skulle bo hos dem, så de kunne forsøge hende. Hendes far ønsker nu ikke at se hende længere. I dag bor Aïssa igen hos sin mor sammen med hendes datter Fati. Danmark står i helt front, når det gælder kvinder og pigers lige rettigheder og muligheder, og det skal vi blive ved med. Vi bliver lyttet til og set som et af de mest progressive lande, når vi taler om kvinder og pigers ret til at bestemme over egen krop. Ligesindede lande ser til os, når vi forhandler i FN eller EU. Vi vil kæmpe sammen for kvinder og pigers rettigheder. Og vi vil fortsætte den kamp, indtil vi er helt i mål. Først den dag, hvor alle kvinder og piger bestemmer et hundrede procent over deres egen krop, deres eget liv og deres egen fremtid, kan vi tillade os at læne os tilbage.

Annonce