Annonce
Danmark

Danske ministre advarer Tyrkiet om at holde sig fra Syrien

Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Udenrigsminister og forsvarsminister har meddelt Tyrkiet, at Danmark ikke accepterer en invasion i Syrien.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og forsvarsminister Trine Bramsen (S) advarede kraftigt Tyrkiet imod at gå ind i det nordøstlige Syrien.

Det sagde de efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn onsdag eftermiddag.

- Det er vigtigt at sende denne kraftige advarsel til Tyrkiet om, at man altså ikke må gøre noget, der skader civilbefolkningen og svækker vores kamp mod Islamisk Stat i det nordøstlige Syrien. Det klare signal har vi taget op med Tyrkiet, sagde Jeppe Kofod.

Umiddelbart efter at Jeppe Kofod og Trine Bramsen udtalte sig, skrev Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, på Twitter, at en tyrkisk hæroperation er indledt i det nordøstlige Syrien.

- Tyrkiets væbnede styrker sammen med Syriens Nationale Hær har lige indledt #OperationPeaceSpring, skrev Erdogan på Twitter. Syriens Nationale Hær er en milits, der støttes af Tyrkiet.

Søndag meddelte præsident Donald Trump efter en telefonsamtale med Erdogan, at de amerikanske soldater trækkes væk fra området.

Men der er stor usikkerhed om, hvorvidt det sker. Jeppe Kofod sagde inden meldingen fra Erdogan, at Danmark ikke har fået meldinger fra USA om, at amerikanerne trækker sig ud.

- Der er skabt en usikkerhed, og vi skal finde ud af, hvad der er fakta. Det har vi gjort: Jeg har sat ambassaden i gang i Washington og Ankara. De meldinger, jeg har, er, at amerikanerne bliver i Syrien, sagde Kofod.

Danmark har allerede planlagt at sende et hold af kirurger og sygeplejere til det nordøstlige Syrien i foråret 2020.

Inden den nylige melding fra Erdogan understregede forsvarsminister Trine Bramsen, at det stadig er planen.

- Det fastholder vi, fordi vi mener at kampen mod Islamisk Stat er så vigtig. Bidraget af kirurger er selvfølgelig afhængigt af amerikansk tilstedeværelse, og vi har heller ikke fået oplysninger om ændrede planer i forhold til det, sagde Trine Bramsen.

Støttepartiet Radikale Venstres udenrigsordfører, Martin Lidegaard, sagde efter hastemødet, at han havde håbet, regeringens advarsel til Tyrkiet havde været endnu kraftigere.

Sådan lød det også fra Enhedslistens udenrigsordfører, Eva Flyvholm, som gentog, at regeringen bør arbejde for, at der indsættes fredsbevarende FN-styrker i det nordlige Syrien.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Annonce