Annonce
Søsiden

Dansk Søfart 2022: Det går godt

- Det går godt for dansk skibsfart, fastslår Danske Rederiers adm. direktør Anne H. Steffensen i sit Søsiden-nytårsindlæg. Det Svendborg-grundlagte A. P. Møller-Mærsk præsterede fx sidste år det største overskud nogensinde for en dansk virksomhed: 100 mia. kroner efter skat. Her er Elly Mærsk af Svendborg under container-lastning i Hamborg. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
- Men vi mangler unge til at tage over efter dem, der går i land, skriver adm. direktør Anne H. Steffensen.

Af Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier

NYTÅRSKIK PÅ DET BLÅ DANMARK


For et år siden havde jeg ikke forestillet mig, at jeg skulle skrive endnu et nytårsindlæg fra hjemmekontoret. Men her sidder jeg og kan konkludere, at den virus, som ramte verden for knap to år siden, bliver ved med at spøge som en ond ånd. Skibsfarten har som mange andre brancher været præget af corona i 2021. Det er både helt lavpraktiske handlinger, som er blevet besværliggjort, og store globale strømninger i verdenshandlen, som har haft betydning for rederierne.

Normalt simple ting, som at skifte besætning rundt om i verden og losse og laste skibene, har ikke været, som det plejer. Der er kø uden for havnene, og skibene må vente længe på at få en plads ved kajen. Det er hverken optimalt for rederierne eller for kunderne, som skal vente længere på deres varer. Det er blevet et vilkår, som blandt andet er opstået efter den massive vareefterspørgsel, der er opstået under coronakrisen.

Herhjemme er flere grønne eventyr i gang og under opsejling. Havvindmøller bliver fortsat sat op og er med til at give grøn strøm og beskæftigelse i offshore-rederierne. Og så er satsningen på CO2-lagring i de gamle olie- og gasfelter blevet mere konkret efter, at regeringen og et bredt flertal i Folketinget har lavet en strategi for fangst og lagring af CO2. Der venter nogle meget spændende år og en ny forretningsmulighed for danske rederier og Nordsø-operatører med at transportere og lagre CO2.

Adm. direktør i Danske Rederier, Anne H. Steffensen. Foto: Benjamin Lund

Så, hvis du kender et ungt menneske, kan du nævne for ham eller hende, at de bør overveje en karriere i shipping. Det vil de ikke fortryde.

Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier.


Hvert femte minut kalder et dansk opereret skib en havn et sted i verden og bidrager dermed til at binde verdens markeder og forsyningskæder sammen. Lægger man det hele sammen og sætter to streger under, kommer dansk skibsfart stærkt ud af 2021 med en eksport som vil ende i omegnen af 300 mia. kroner, og branchen er fortsat langt den største i Danmark målt på eksport.

En af de største hovedpiner i årets løb har været sikkerhedssituationen i Guineabugten. Det er ikke rart som brancheorganisation at vide, at man har medlemmer, som sejler på Vestafrika og er utrygge over en reel trussel fra pirater. Vi har brugt en stor del af vores tid i år på at drøfte Guineabugten med forsvarsministeren og udenrigsministeren, og vi er meget taknemmelige over, at der blev lyttet til os. Esbern Snare patruljerer nu i området og har allerede været i aktion flere gange. Det vil jeg endnu en gang gerne sige tak for og ønske, at den sikkerhed fortsat kan være til stede i regionen indtil grundlaget for pirateriet er væk.

Kigger vi i krystalkuglen for 2022, er det et grønt lys, vi ser. Den eneste farbare vej frem for skibsfarten er den grønne vej, og mange rederier er i fuld gang med at optimere flåden, så de kan sejle på nye grønne brændstoffer og i det hele taget kan sejle med et lavere CO2-aftryk. Her bliver et afgørende spørgsmål næste år og årene efter, hvad skal det koste at sejle grønt?

Der foregår drøftelser og forhandlinger på både EU-niveau og globalt niveau i FNs søfartsorganisation, og det er alfa og omega, at vi får prissat de nye brændstoffer på en måde, så de bliver det oplagte valg. Hvis jeg skal komme med et lille ønske, så er det, at der fra politisk side bliver truffet et visionært valg, som betyder, at dem der går forrest i den grønne omstilling, bliver belønnet for det.

Det går godt i dansk skibsfart: Eksporten stiger, flåden på dansk flag vokser og vores renommé som søfartsnation er respekteret. Men vi mangler unge til at tage over efter dem, der går i land. Så mit sidste ønske i denne omgang er, at flere unge vil gå om bord i dansk skibsfart. Så, hvis du kender et ungt menneske, kan du nævne for ham eller hende, at de bør overveje en karriere i shipping. Det vil de ikke fortryde.

Sammen med det meste af verden deler jeg uden tvivl det ønske, at Jeg og andre næste år ikke sidder på hjemmekontor men kan gå trygt og frit på arbejde og i byen. Godt nytår!

-----

SØSIDEN FAKTA: Danske Rederier er  branche- og arbejdsgiverorganisation for dansk skibsfart, som er Danmarks største enkeltstående eksporterhverv. Danske Rederier har op mod 100 medlemmer.

Annonce
Langeland For abonnenter

DF-kandidat tabte lodtrækning: Meldte hele familien ud af partiet

Danmark

Tirsdagens coronatal: Yderligere 46.590 coronatilfælde - tallet for indlagte når 918

Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Efter et halvt år på markedet: Italiensk specialbutik er solgt til kokkepar, der tilbringer alle somre i støvlelandet

Ærø For abonnenter

Tidligere HF-søfartsstuderende taler ud om druk- og narkokultur: - Det ville vi ikke udsætte vores børn for

Faaborg-Midtfyn

Fynsk restauratør frustreret over zig-zag-kurs: - Man kan komme i tvivl, om myndighederne har styr på det her

Ærø

To skoler gennemsøgt i stor narkosag: Mistanke om salg over Snapchat

Regeringen bekræfter: Vil fjerne næsten alle restriktioner

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Flere og flere biler øger presset: Hvor længe skal vi vente på omfartsvejen?

Danmark

Alene i julen? Sådan passer du på humøret juleaften

Søsiden For abonnenter

Trofast fynsk-bygget jagt til FDF Søkreds

Svendborg

Video: Store flammer har brændt bygning helt ned - vej spærret af kraftig brand

Hanne blev overfuset af chefen og fik hjertesvigt: - Det er et grufuldt eksempel på et ødelæggende psykisk arbejdsmiljø

Langeland

Vigepligtsuheld i kryds: Person kørt til OUH

Navne For abonnenter

Klar tale: Eva Kristina Mikkelsen fortæller skarpt og skrapt

Faaborg-Midtfyn

Ny trend: Faaborg-ejendomme bliver solgt til yngre og erhvervsaktive

Annonce