Annonce
SØSIDEN

Dansk søfart 2022: Ø-færgerne på grøn kurs

Den grønne kurs vil præge dansk øfærgefart i de kommende år, bl. a. med udskiftning af dieseldrevne færger som fx Svendborg kommunes m/f Højestene på overfarten til Skarø og Drejø. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
- Vi vil komme til at se flere el-færger, men også andre klima-og miljøvenlige løsninger, skriver leder af Færgesekretariatet i Ærøskøbing, Jan Fritz Hansen.

Af Jan Fritz Hansen, leder af Færgesekretariatet i Ærøskøbing.

NYTÅRSKIK PÅ DET BLÅ DANMARK

2021 har været et både spændende og udfordrende år for den danske indenrigs-færgefart. Covid har medført mange regler og tiltag, som man har skullet håndtere for at sikre en så smittefri sejlads som muligt. Det har vores overfarter løst på fortrinlig vis.

Samtidig har der atter været billigbilletter og sommerpakker, som har medført betydelige stigninger i færgernes passagertal. Det har overfarterne også helt overordnet løst, selvom der fra tid til anden er opstået enkelte flaskehalse.

Ikke mindst i de sydfynske farvande har der igen været etableret særlige tilbud om ø-hop, så turisterne ikke blot kunne komme fra fastlandet og ud på øerne, men at man også har kunnet sejle på tværs mellem øerne. Et koncept som nu er afprøvet i en turist-sammenhæng, men som måske også på sigt kunne overvejes som yderligere en måde at betjene de sydfynske øer. Andre regioner i Danmark overvejer i øjeblikket om man kan lære og udvikle en lignende færgeservice baseret på de sydfynske erfaringer.

Den danske færgesektor er aldrende og langt hovedparten af ø-færgerne er i dag mere end 20 år gamle. Det kræver en stadig større vedligeholdelsesindsats og har desværre også medført en række nedbrud, hvor sejladserne enten er blevet forsinkede eller har måttet aflyses i kortere eller længere perioder. Ofte har det vist sig vanskeligt hurtigt at skaffe reservedele til de stadig ældre færger.

Jan Fritz Hansen, leder af Færgesekretariatet i Ærøskøbing. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

En hjørnesten i denne optimeringsudvikling er etableringen af den nye færgenavigatøruddannelse på Marstal Navigationsskole ...

Jan Fritz Hansen, leder af Færgesekretariatet i Ærøskøbing


Behovet for en modernisering af den indenrigs færgesektor har sammen med stadig stigende grønne ambitioner gjort det nødvendigt at se nærmere på optimeringsmulighederne. Et særligt innovationsudbud har sikret, at Færgesekretariatets medlemmer nu kan indgå i en udvikling af såkaldte standardfærger. Ikke sådan at de alle er ens, men opbygget over samme modulære koncept.

Dette vil muliggøre en fælles tilgang til bygning af nye færger, herunder stordriftsfordele og erfaringsudveksling ikke mindst ved udvikling af ny grøn teknologi. Vi vil komme til at se flere el-færger, men også andre klima-og miljøvenlige løsninger. Samtidig kan vi ved at stå sammen sikre bedre service- og garantiforhold samt øge forsyningssikkerheden ved også at have mulighed for at opbygge mindre reservedelslagre for kritiske komponenter mv.

En hjørnesten i denne optimeringsudvikling er etableringen af den nye færgenavigatøruddannelse på Marstal Navigationsskole, hvor de første hold nu er igennem med fokus på netop sikker færgedrift og god kundebetjening.

De grønne færgepuljer, hvor staten kan bidrage med 25 procent af de nødvendige investeringer i nye grønne færger har medvirket til interessen for at forny den danske færgeflåde. Således har halvdelen af Færgesekretariatets medlemskommuner, herunder i det sydfynske Svendborg, Ærø, Faaborg/Midtfyn samt også Assens - med udgangspunkt i standardfærgekonceptet - lagt billet ind her i første runde. Disse grønne ansøgninger er imødekommet - og håbet er, at der også suppleres med yderligere statsmidler i den kommende periode, så færgerne kan bidrage til ikke mindst klimamålet om at reducere udledningerne med 70 procent inden 2030.

-----

SØSIDEN-FAKTA: Færgesekretariatet med kontor på havnen i Ærøskøbing har til formål at fremme et løbende kommunalt samarbejde om drift på færgeområdet og at tilbyde faglig ekspertise samt sparring. 18 kommuner er medlem, deriblandt de fire sydfynske øhavskommuner.

Annonce
Svendborg For abonnenter

Efter ni år uden fast fødselslæge: Fødeafdelingen i Svendborg scorer sig en rockstjerne af en læge med en klar mission

Danmark

Mandagens coronatal: Ny smitterekord

Annonce
Annonce
Annonce
Navne For abonnenter

Ene mand på toppen: Simon Sophus Nielsen står på mål for en omdiskuteret industri

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Bentes gravpynt forsvinder på mystisk vis fra hendes mands gravsted: Men der er en god forklaring

Langeland

Klumme: Høj hastighed kompenserer ikke for forkert retning

Svendborg

Ingen nye LED-skærme i denne omgang: Politikere vil have formuleret regler for lysreklamer i det offentlige rum

Dall: Derfor kommer Løkkes nye parti i Folketinget

Sport For abonnenter

Danskerklubben Brentford kan også have et kommercielt motiv - London-klubben har flere motiver til at hente Christian Eriksen

Danmark

Alene i julen? Sådan passer du på humøret juleaften

Faaborg-Midtfyn

45 efterskoleelever smittet, og ski-tur udsat: - Det er et lille Wuhan her hos os

Dronningens smykkeskrin fortæller sin helt egen historie: Blandt platin, rubiner og brillanter ligger der pludselig et par plastic-øreringe fra Matas

Ærø For abonnenter

Mens landsholdet kæmper om medaljer, savner de håndboldspillere i Marstal: - Det er lidt demotiverende

Langeland For abonnenter

Se video: Langeland går mod strømmen, og fjernvarmekunder undgår prisbomber - nogle får endda en lavere regning i 2022

Debat For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Stærkt med nye film- og skatteuddannelser i Svendborg

Annonce