Annonce
Danmark

Dansk minister tager grønlandsk kollega med til USA

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Arktis og Grønland er på dagsorden, når Jeppe Kofod rejser til USA. Derfor tager han grønlandsk kollega med.

På sit første officielle besøg til USA tager udenrigsminister Jeppe Kofod (S) sin grønlandske kollega, udenrigsminister Ane Lone Bagger fra partiet Siumut, med.

De skal mødes med den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, i Washington onsdag formiddag lokal tid.

- USA er vor tætteste udenrigs- og sikkerhedspolitiske allierede. Det er vigtigt at fastholde USA som en engageret international partner og styrke vores samarbejde, når det kommer til de udfordringer, verden står overfor, siger Jeppe Kofod.

Det er første gang, at et medlem af Naalakkersuisut deltager i et tiltrædelsesbesøg med en dansk udenrigsminister.

Det er uvist, hvad der konkret skal drøftes om Arktis og Grønland. Foruden de to emner er andre ting på bordet som Syrien og atomaftalen med Iran, som USA har meldt sig ud af.

- Vi er hinandens tætteste partnere, men vi ser også forskelligt på Iran og atomaftalen, hvor vi ser et fælles mål om at forhindre Iran i at få atomvåben.

- Vi skal også være åbne om de ting, vi ser forskelligt på, siger Jeppe Kofod om USA.

I sensommeren aflyste den amerikanske præsident, Donald Trump, et besøg til Danmark, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) gjorde det klart, at Grønland er sit eget og i øvrigt ikke til salg.

Den amerikanske præsident er dog velkommen i Danmark ifølge Kofod.

- Den amerikanske præsident er altid velkommen til at besøge Danmark, det gælder også Donald Trump, siger Jeppe Kofod.

Amerikanerne har planer om at øge deres repræsentation i Grønland fra en til syv medarbejdere i 2020.

Generelt nyder Grønland stor opmærksomhed fra USA i øjeblikket. Senest var en større amerikansk delegation på besøg i hovedstaden Nuuk i slutningen af oktober.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Navne

En funktionel lidelse var ved at få Matilde til at opgive gymnasiet: - Men de sagde, at jeg ikke måtte sigte for lavt

Annonce