Annonce
Indland

I dag mødes Viborg-biskop med pave Frans: - Det er stort

Fredag skal den danske biskop Henrik Stubkjær sammen med en mindre delegation til møde med pave Frans. Viborg-biskoppen er formand for det humanitære arbejde i Det Lutherske Verdensforbund, og det er i den anledning, han skal deltage i mødet. Ud over mødet skal delegationen blandt andet også deltage i en middag. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Viborg-biskop Henrik Stubkjær skal fredag mødes med pave Frans. Han håber på fælles pres for coronavacciner.

En protestantisk dansk biskop på besøg hos paven i Vatikanet.

Det er en begivenhed, der hører til sjældenhederne. Men fredag bliver det til virkelighed for Henrik Stubkjær, der er biskop i Viborg Stift og formand for det humanitære arbejde i Det Lutherske Verdensforbund (LVF).

Sammen med en mindre delegation skal Henrik Stubkjær fredag til møde med pave Frans.

Annonce

Her vil han blandt andet gerne tale med paven om at forbedre forholdene for verdens fattige.

Og i særdeleshed om, hvordan den katolske kirke og den protestantiske kirke kan presse på for at sikre coronavacciner til verdens fattige.

- Det her møde er en anledning til at få sat fokus på nogle ting, der er vigtige, om kirkens rolle i forhold til verdens fattige. Derfor forventer jeg, at vi skal tale om, hvilken rolle kirken skal have i sådan en post-coronatid.

- Blandt andet mener jeg, der er brug for, at kirken taler for at sikre vacciners tilgængelighed for de folk, som måske ikke har de muligheder, vi andre har, siger Viborg-biskoppen. Han deltager i egenskab af sit formandskab i LVF.

Henrik Stubkjær mener, at det også er kirkens rolle at tale om coronavacciner til verdens fattige, og han håber, et møde i Rom kan være med til at rykke noget.

- Kirkens budskab er et håbsbudskab. Et håb til handling ude i de lokale kirker. Især til verdens fattige om, at de ikke bliver glemt.

- Derfor skal det her ikke bare være et møde i Rom. Men et møde, der trækker tråde ud til folk og bliver en opmuntring om, at det her er en naturlig opgave, kirken tager på sig og arbejder med, siger han.

Anledningen til besøget er 500-året for, at Martin Luther, der senere grundlagde protestantismen, i 1521 blev smidt ud af den katolske kirke.

Ved Rigsdagen i Worms blev Luther bedt om at tilbagekalde alle sin tanker og skrifter. Det ville han ikke. Derfor gjorde kirken ham fredløs.

Han blev fordømt, fordi hans kritik af den kirkelige afladspraksis var et direkte angreb på pavens autoritet.

Det har også stor personlig betydning for Henrik Stubkjær, at han skal til møde med paven.

- Det er en helt særlig mulighed at få. Det sker ikke så tit, så det er stort. Jeg har meget dyb respekt for vores nuværende pave.

- Jeg synes, han er en stor personlighed og bringer håb til mange af verdens fattigste, siger Henrik Stubkjær.

Det er første gang, han møder pave Frans. Stubkjær mødte hans forgænger pave Benedikt 16. for år tilbage under et besøg i Sverige.

/ritzau/

Fredag taler Radio4 Morgen med Henrik Stubkjær om mødet med paven. Du kan høre interviewet herunder:

Mandag talte de i Radio4 Morgen med Tim Jensen, der er religionsforsker ved SDU. Han fortalte at samarbejdet mellem den lutherske og katolske kirke er noget udsædvaneligt, og at dette møde var mere politisk aktivt end man er vant til herhjemme. Lyt med her.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Efter branden: Hovedbygning på Bjørnemose Gods bliver genopført for 30 millioner kroner - og ejernes humør er i top

Danmark

Søndagens coronatal: 893 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Navne For abonnenter

Hospice-leder går på pension: - Man skal turde at tale om døden

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Kæresteparret Elin og Jann har købt Faaborg-Midtfyns billigste hus: - Tanken er, at vi skal blive gamle i huset

Søsiden

Erna er født grøn, men navnet fik hun først i pensionsalderen

Debat For abonnenter

Ærø har brug for de unge fra eksilet

Ærø For abonnenter

20 timer i røg og damp: Michael måtte bore sig vej ind i boksen, da håndtaget faldt af

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Indland

Gravide og ammende kan nu vaccineres imod corona

Svendborg

Farvel og tak, 5700 Summer: Stor billedserie fra de sidste koncerter

Sport

Dette gik du glip af i nat: Dansk kajakhåb stryger sikkert i semifinalen ved OL

Langeland For abonnenter

- På et tidspunkt kommer franskmændene og køber jord i Danmark: Langelandsk vin lever i bedste velgående Tranekær

Erhverv For abonnenter

Nyt fra Svendborgs erhvervsliv: Værtshus havde plus i første regnskab, mens bagerbutikken satte penge til

Sport

OB fik vist sin grænse: Der var den kølige klasse til forskel

Annonce