Annonce
Svendborg

Danmarks eneste: Marilyn Anne er en sejlende folkeskole

Banjen er en sejlende skolestue - samt opholdsrum, køjerum og spisesal. Her har lærer Jeppe Arlund, Tåsinge, gang i en lektion matematik. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Hvert skoleår kommer den Marstal-byggede tremastskonnert Danmark rundt med 12-16 elever om bord. Søsiden sejlede med den 100-årige fra Svendborg til Ærøskøbing.

DET SYDFYNSKE ØHAV Da Søsiden tidligere på ugen sejlede med Marilyn Anne fra Svendborg til Ærøskøbing manøvrerede skipper Toke Aagard i velkendt farvand.

Selvom den tremastede skonnert er hjemskrevet i Struer, har den tætte bånd til Det Sydfynske Øhav. Hun er bygget i Marstal, de fleste besætningsmedlemmer er fra Svendborg-området, og den vinterdokker altid hos Ring-Andersen på Frederiksøen. Dertil kommer, at Øhavet også hvert år er med i sejlplanen. I år deltager den også for første gang i mange år i kapsejladsen Fyn Rundt med anløb i bl. a. Marstal og finale i Faaborg.

I flåden af velpassede danske sejlskibe indtager Marilyn Anne en særlig status. Skonnerten er Danmarks eneste sejlende kommuneskole. I mere end 30 år har den været ejet af Struer, Holstebro og Herning og udfylder et særligt behov i de tre kommuners skolevæsener.

Annonce
Bakstørnen i kabyssen hører med til pligterne på elevernes dæks-dage. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.

Gang i dæk og banje

Med vinden i stævnen og maskinen kørende står vi vest ud af Svendborgsund. Foruden skipper tæller den maritime besætning hans afløser, styrmand Anders Keller, Svendborg og matros Jonas Probst Kirkeby, Thurø.

På dækket knokler de halve af de i alt 12 elever med klassiske sejlskibs-discipliner som spuling og rengøring. Et par stykker har gang i bakstørnen i kabyssen. Under dæk sidder resten af eleverne ved banjens borde bøjet over bøger og bærbare computere. Her får de matematik-undervisning af den sejlende skoles eneste lærer, den Ollerup-uddannede Jeppe Arlund, Tåsinge.

Samlet favner eleverne trinene 8.-10. klasse. Hver anden dag i skoleugen er eleverne i tørn på dæk, i master og i kabys. På de øvrige dage får de undervisning i engelsk, dansk og matematik. Under vinter-oplæg i Struer tilbydes også tysk.

Lang sejlskibserfaring

- Missionen med dette skib er eleverne, fastslår Toke Aagaard.

Han er uddannet kystskipper i Marstal og har en lang, praktisk erfaring som sømand om bord på bl. a. sejlskibe som Havet, Halmø, Fylla, Madonna (i dag Zar) og Eye of The Wind. Toke Aagaard sejlede på Marilyn Anne 2001-2005 og vendte tilbage som skipper fra 2015.

- Vores elever er de praktisk begavede og - måske - de bogligt svage. De kan være godt kørende i folkeskolen både bogligt og socialt, men nogle af dem har måske bare brug for at se noget andet og at få noget luft. Måske er der uro i hjemmet. Deres baggrunde spænder vidt, siger Toke Aagaard.

-

Skuring af trædækket er en klassisk sejlskibsdisciplin, som er lagt i hændrene på dækholdet. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.

- Kort og kontant

At det pædagogiske værktøj er et sejlende skib, er ikke tilfældigt:

- Det vi gør for de unge her relaterer sig til, at vi er på et skib. Til søs er mange ting meget nærværende og håndgribelige. Samarbejde er også vigtigt. Når man sætter et sejl, skal man være fire-seks mand i gang. De skal lære at arbejde sammen. Ellers går det ikke. De lærer også at hjælpe hinanden og at bede om hjælp. Et plus er også, at vi er flere voksne pr. elev. Det skaber den vigtige nærhed - endda i døgndrift, siger Toke Aagaard.

Pædagogikken om bord er, hvad skipper kalder skoleskibsstilen:

- Vi er meget kontante. Hvis vi synes, at en af de unge har gjort noget dumt, får han eller hun det at vide. Helt kort og med et glimt i øjet, lyder det fra Toke Aagaard.

Skipper Toke Aagaards kahyt under agterdækket på Marilyn Anne er holdt i fornem stil med rødt plys og blanklakeret mahogni. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.

- Vi lærer og oplever

Eneste pige om bord er Mette Emmely Kristiansen fra Herning. Hun har sejlet med i et år og er ved at afslutte sin 10. klasse-eksamen:

- For mig er det er en god oplevelse at være her. Ikke fordi jeg var skoletræt. Jeg ville bare gerne ud og prøve noget andet. Noget af det fedeste er også, at vi kommer ud og ser og oplever en masse og samtidig lærer noget. Jeg kan også godt lide, at vi veksler mellem bøgerne og det praktiske, siger Mette Emmely Kristiansen, der efter ferien skal uddanne sig på frisørskole.

Marilyn Annes banje fungerer som både køjerum, skolestue, messe og opholdsrum. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Et godt kompromis styrker kampen for cykelsti

De bløde trafikanter har lidt barske kår, hvis de vil tage cykelturen fra Ollerup til Svendborg - eller den modsatte vej. Derfor er det både glædeligt og forløsende, at der er ved at forme sig et fællesskab og en fælles front, som kæmper for en cykelsti, der kan gelejde cyklisterne sikkert rundt om Hvidkilde Gods. Den ene løsning har ikke nødvendigvis været bedre end den anden, men økonomien i forslagene har set forskellig ud. Nærmere bestemt har der tegnet sig et billede af, at den sydlige løsning koster halvt så meget som den nu fravalgte model. Og netop kroner-og-ører-spørgsmålet kan få afgørende betydning for, om projektet lader sig realisere. Der er jo et endnu et pænt stykke til målstregen. Vigtigt er det dog, at det nu er lykkedes at samle de vigtigste interessenter, og at de nu arbejder i helt samme retning. Målet har jo hele tiden været det samme, det er blot vejen - helt bogstaveligt - dertil, der har været forskellig. Betydningen af, at der nu er samlet en fælles front i projektet, er stor. Den lokale uenighed ville nemlig let kunne vise sig at være den største forhindring. I stedet kan der nu med langt større vægt arbejdes videre med at få overbevist de mennesker, der sidder på pengekassen, om, at det er en fremragende idé at etablere en cykelsti syd om søen ved Hvidkilde. Det vil muligvis give lidt udfordringer, når regningen skal betales, fordi staten med den ønskede placering ikke entydigt skal dække udgifterne, og Svendborg Kommune er jo ikke just ved muffen. Men måske kan der laves en fornuftig handel mellem stat og kommunen, så det hele kan gå op i en højere enhed. Det kompromis, der er indgået, har naturligvis krævet, at de involverede har været klar til at bøje sig lidt mod hinanden, og at de har bilagt striden. Det er nu sket. Tydeligst har gruppen, der plæderede for en cykelsti helt tæt på godset, bøjet sig, men det skal ikke ses som et tegn på svaghed. Reelt er den stærkeste vel egentlig den, der bøjer sig mest. Det er nemlig her viljen til at nå i mål vises allertydeligst. Så kan det sagtens være, at tilfredsheden ikke er helt i top hele vejen rundt undervejs i processen, men sådan er det jo nogen gange, når kompromisser skal findes. Nu er det første delmål lykkeligvis nået, og målet er stadig intakt. Og nu kan der sendes et entydigt signal til Vejdirektoratet med en vished om, at opbakningen til projektet ikke undermineres af interne uenigheder om, hvor cykelstien skal placeres.

Annonce