Annonce
Faaborg-Midtfyn

Dang holder af den danske jul

Dang glæder sig hvert år til at pynte op til jul i hendes restaurant. Foto: Bent Warncke
Når Dang Hansen holder jul med sin thailandske familie i Bangkok, laver hun ribbensteg med rødkål og brun sovs.
Annonce

Faaborg: Til hverdag serverer hun thailandsk tomyam-suppe med tigerrejer og andebryst i rød karry for sine danske gæster i restauranten Dang ved Brønden.

Men når det er jul, som Dang (65) hvert år fejrer sammen med sin familie i Bangkok, så disker hun op med noget så eksotisk som ribbensteg, kartofler og brun sovs.

- Og der skal selvfølgelig også være rødkål til. Jeg er nødt til at tage rødkålen med fra Danmark, for det er ikke nemt at få fat i i Thailand, fortæller hun.

Midt i december lukker hun Dang ved Brønden ned og tager på ferie i seks-syv uger til hjemlandet. Og her nyder især Dangs børnebørn godt af, at hun har tilbragt så mange år i Danmark.

- I Thailand giver man normalt ikke gaver til jul, men jeg køber julegaver til mine børnebørn. Men kun til dem. De voksne må nøjes med den gode mad, siger hun.

I den thailandske udgave af buddhisme, som Dang - eller Dangduen som hun jo faktisk hedder - er vokset op med, foregår den store årlige fest 13. april, hvor det thailandske nytår, Songkran, fejres over tre dage. Butikkerne lukker, familierne samles, og så udvikler Songkran sig ellers til verdens største vandkamp, hvor thailændere sprøjter vand på hinanden på alle tænkelige måder som et symbol på renselse.

Men Dang, der har boet i Danmark siden 1992, pjasker ikke med vand længere. Hun har fået så meget danskhed ind i blodet, at hun går let hen over hjemlandets traditioner, mens den danske kristne jul bliver fejret.

Så hvert år midt i oktober finder hun kassen med julepynt frem fra loftet, og så bliver der ellers pyntet op i restauranten med hjerter, engle og farvede glaskugler.

- Jeg elsker jul, og jeg elsker at pynte op restauranten. Det skaber sådan en hyggelig stemning, fortæller hun.

Annonce
Annonce
Sport

GOG: Storsejr med panderynker

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Lokal redekoordinator om død havørne-familie: - Det er så meningsløst

Svendborg

Forening frygter forgiftning: Tre døde havørne fundet på Tåsinge

Svendborg For abonnenter

Fire døde havørne på Tåsinge: Mulige forgiftninger undrer eksperter

Annonce