Annonce
Svendborg

Dampere forbandt Øhavet - ingen af dem er bevaret sejlende

Det nærmeste Det Sydfynske Øhav kommer på en bevaret damper fra den lokale trafik er skroget af Sydfyenskes Svendborgsund på stablen ved Det Gamle Værft i Ærøskøbing. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Selvom Det Sydfynske Øhav havde Danmarks sidste damper i daglig rutefart, er det trods forsøg foreløbig ikke lykkedes at få gang i en sejlende damper.
DET SYDFYNSKE ØHAV For 100 år siden gjorde kulforhandlerne gode forretninger med rederierne omkring Det Sydfynske Øhav. Drivkraften i den sejlende samfærdsel var kul. Med vajende sorte røgfaner forbandt de kulfyrede dampere på kryds og tværs Ærø, Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge, Lolland, Sjælland, Kiel plus alle småøerne. Den sidste damper bygget til trafik i Øhavet var Sydfyenske Dampskibsselskabs Mjølner leveret fra Svendborg Værft i 1930. Mjølner, der var bygget som bilfærge, nåede også at blive Danmarks sidste dampskib i fast rutefart. Mjølner stoppede på ruten Lohals-Korsør i sommeren 1970. Derefter blev den solgt til Italien. Mjølner fik legende-status i Øhavets færgefart. Det samme gjorde den små tyve år ældre Agnete, der for Sydfyenske betjente et hav af ruter frem til 1965. Selvom Det Sydfynske Øhav således var tæt trafikeret af dampere, er ingen af dem bevaret sejlende i dag. Entusiaster forsøgte ellers at sikre Agnete til bevaring, men det glippede. Efter tre års oplægning i Svendborg fik skærebrændere i Nakskov det sidste ord i 1968.
Annonce
Sydfyenskes bilfærge-damper Mjølner bygget i Svendborg i 1930 nåede på lohals-Korsør at blive Danmarks sidste dampdrevne skib i fast, helårlig rutefart. Bilerne kørte til og fra borde gennem porten ved fordækket. Foto fra Rudkøbing Byhistoriske Arkiv.

En rest på Ærø

Eneste rest af en damper med sydfynsk historie er skroget af Svendborgsund på stabel hos Det Gamle Værft i Ærøskøbing. Svendborgsund blev bygget til Sydfyenske i 1907 og sejlede bl. a. Svendborg-Rudkøbing i 11 år, inden den dampede af til Norge.

Nu er Svendborgsund tilbage ved Øhavet, og Det Gamle Værft forsøger at rejse mindst 50 mio kr. De ønskede fondsmidler skal føre damperen tilbage til udgaven efter forlængelsen hos Ring-Andersens stålskibsværft i 1911. Hvis det lykkes, kan Øhavet få en attraktion a la Flensborgs Alexandra.

Kun tre danske bevaret sejlende

Et af Danmarks kun tre dampskibe bevaret sejlende er passagerbåden Skjelskør bygget på Ring-Andersens stålskibsværft i Svendborg i 1914. Skjelskør sejler turistfart med base i Frederiksund og kan også opleves til weekendens Dampf Rundum i Flensborg.

Danmarks to øvrige sejlende, dampdrevne fartøjer er den isbrydende bugserbåd Bjørn fra Helsingør og hjuldamperen Hjejlen på Silkeborgsøerne - verdens ældste med original dampmaskine.

Hjuldamperen Hjejlen på Silkeborgsøerne er verdens ældste dampdrevne fartøj sejlende med den originale maskine. Hjejlen blev bygget på B&W i 1861. Hjejlen er et af Danmarks tre dampdrevne, sejlende fartøjer., Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: Biblioteksbarakker en skamstøtte

I denne uge fejrer Svendborg Bibliotek 50-års fødselsdag for sit musikbibliotek, Fyns første da det blev påbegyndt i november 1969 af den da netop tiltrådte nye leder af biblioteket, Holger Ginsbo. Ginsbo overtog et biblioteksmæssigt fallitbo, som få år før var blevet nedlagt af statens bibliotekstilsyn som centralbibliotek grundet for få bibliotekarer og for dårlig økonomi, så der var nok for den nye leder at tage fat på, hvorfor etableringen af et musikbibliotek var en ambitiøs satsning. Den blev modtaget med kyshånd af brugerne, der stod i en lang kø foran biblioteket , da de første LP'er skulle udlånes. Holger Ginsbo fik på få år rettet den synkende biblioteksskude op og oplevede en firdobling af det samlede udlån af bøger og grammofonplader i løbet af sine første 10 år som leder. I samme periode arbejdede han lige så kraftigt på at få de helt utilstrækkelige lokaleforhold forbedret, hvor de tre barakker var en nødtørftig kortvarig nødløsning, indtil en planlagt sammenbygning med den nuværende musikskole skulle realiseres og sikre biblioteket en flerdobling af publikumsarealet, i lighed med hvad der samtidig skete i andre byer på Svendborgs størrelse. Siden er der som bekendt intet sket. De tre barakker står 50 år efter som en skamstøtte over kommunens behandling af sin væsentligste kulturinstitution, oven i købet en kommune der bryster sig af og kalder sig en kulturkommune. Svendborg Kommune er formentlig den kommune i landet, der har ofret færrest kroner på sit hovedbibliotek de sidste 100 år. Hovedbygningen fra 1937 blev betalt inklusive budgetoverskridelser af den da netop afgåede borgmester Lacoppidan-Petersen, og efterfølgende har udgiften været tre styk barakker og to nærliggende huse. ”Cittaslow” i en hver forstand .

Annonce