Annonce
Svendborg

Dagens overraskelse: Pludselig kom Georg Stage til Bonavista-fest

Georg Stage ankom til Bonavista-fest i Marstal kl 17 - som dagens store overraskelse. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Skoleskibet sejlede udenfor den officielle plan fra Svendborg til Marstal.

I sin tale fra dækket på den næsten-nybyggede Bonavista gav Marstal Søfartsmuseums leder Erik Kroman et kraftigt vink med en mast: - Senere på dagen får vi et besøg af en sort fuldrigger, et skoleskib …

Det stod der ikke noget om i programmet for lørdagens store Bonavista-fest i Marstal.

Et par timer senere var den sorte fuldrigger synlig indadgående i Marstals Søndre Løb.

Præcis kl. 17 kunne Georg Stage gøre fast ved kajen ud for byens gamle havnekontor, hvor mange mennesker bød den nyrenoverede fuldrigger velkommen.

I havnen havde Georg Stage foruden Bonavista selskab af gæster som veterancoasteren Caroline S af Svendborg samt skonnerterne Fionia af Nyborg og Aron af Svendborg. Marilyn Anne af Struer havde også meldt sin ankomst, men måtte blive ved Frederiksøen i Svendborg med maskinproblem.

Georg Stage sejlede fra Svendborg lørdag kl. 10 og forlader Marstal søndag med kurs mod Helsingør. Her skal eleverne agere statister i en øvelse om bord på færgerne til Helsingborg - før togtet fortsætter til Christiansø.

Annonce
Georg Stages gummibåd måtte en tur i vandet i Marstal for at agere "bovpropel". Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Annonce
Forsiden netop nu
GOG

Trøjeskifte - og nu holder GOG øje med ham

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: En god investering i fremtiden

Rundt omkring i kommunerne bliver sidste hånd lagt på det kommendes års budget, og det kan være lidt en jungle at navigere rundt i, hvis man vil forsøge at finde hoved og hale i alle tallene. I det hele taget kan det der med økonomi hurtigt blive noget, som er svært at overskue og gennemskue. Det behøver ikke engang at være et kommunalt budget, det handler om. Det kan også være den helt private økonomi. Især hvis man står på helt uden forudsætninger for at kunne skabe sig et overblik over, hvordan pengene bruges klogest og hvilken type penge, man helst skal holde sig helt fra. Derfor er det et godt initiativ, der er sat gang i Svendborg Kommune. Et samarbejde mellem kommunen, handelsskolen i Svendborg og et pengeinstitut, skal hjælpe nogle af kommunens ældste skoleelever til at forstå, hvordan en privatøkonomi egentlig er skruet sammen, hvordan et budget fungerer og ikke mindst hvilke lån, det bare en skidt idé at røre ved. Det har i nogle år været meget nemt at låne penge, men jo nemmere det er, desto dyrere er lånet også ofte, og det kan jo være nemt at lade sig friste. Forhåbentlig ved de fleste efterhånden, at kviklån bare er en sløj idé at kaste sig over, men det skader absolut ikke, at de nye generationer får forklaret, hvad der skidt, og hvad der er kanel, af en person, der er næsten jævnaldrende med dem selv. Sandsynligheden for, at der bliver hørt grundigt efter er formentlig større end, hvis det er et menneske på deres forældres alder, der står med en løftet pegefinger. Den slags er der nok af i deres liv, og skal det virkelig trænge ind, er det vigtigt at undervisningen i privatøkonomi foregår i øjenhøjde. Sandsynligheden for, at informationerne sidder fast, øges markant. Umiddelbart bliver det da også godt modtaget. De elever Fyns Amts Avis har talt med om projektet har taget godt imod undervisningen. Så præsenteres det rigtigt, er sandsynligheden for en god modtagelse af budskabet også stor. Og så kan det være, at vi oplever bare lidt færre mennesker, der havner i en gældsspiral, hvor dårlig økonomi og deraf følgende kviklån er dagens ret. Derfor fortjener de involverede parter i undervisningsprojektet stor ros. Det er - meget apropos - en god investering i fremtiden.

Annonce