Annonce
Svendborg

Dage med Brecht sætter håb på dagsordenen i Svendborg

Carsten Volder, filialdirektør i Nordea Bank, overrakte donationen til Peter Michaelsen. Brecht Hus i Rantzausminde, hvor Brecht og familie opholdt sig i landflygtighed fra 1933-39, dannede baggrund for overrækkelsen. Privatfoto
Nordea Fonden har netop bakket kulturfestivalen om Brecht op med et sponsorat. De første billetter til arrangementerne er sat til salg.

Svendborg: Planlægningen af Brechtfestival 2020 er ved at være på plads, og forleden fik økonomien fik et velkomment tilskud i form af et tilskud på 25.000 kroner fra Nordea Fonden.

- Vi tillader os, at opfatte sponsoratet fra Nordea Fonden, som en anerkendelse af vores indsats for at skabe en skarpt profileret festival, der giver inspiration til nytænkning. Vores ambition er at Festivalen bliver en markant begivenhed, der vækker nysgerrighed, interesse og eftertænksomhed, lyder det i en pressemeddelelse fra Peter Michaelsen, formand for Foreningen Dage med Brecht i Svendborg.

Programmet for festivalen, som finder sted 16.-23. februar, er på trapperne. Temaet bliver "Håb", og man kan allerede nu købe billetter til flere af arrangementerne via festivalens hjemmeside.

Annonce

Foredrag og teater

Det gælder blandt andet cabaretten "Svendborg – Babylon – Berlin", hvor kunstnere vil dele ud af deres vid, passion og kunnen og skabe et lyspunkt i en mørk tid. Det gamle Svendborg Teater lægger passende rammer til.

Eller man kan vælge et foredrag med Claus Christoffersen, b.a. i filosofi og oldtidskundskab, som arrangeres i samarbejde med Folkeuniversitetet i Svendborg. Claus Christoffersen er en forrygende fortæller og formidler, der er i stand til at holde sit publikum fanget, så man glemmer tid og sted.

Eller man kan nyde gæstespillet fra Berliner Ensemblet, der kommer med forestillingen "Bokseren Samuel Körners liv", som tager udgangspunkt i Brechts fascination af boksning. Forestillingen har fået fine anmeldelser i Berlin./exp

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Sydfyn skal selv puste indhold i byggeboomet

Engang sagde man, at folk flyttede til Sydfyn for at redde verden. Det var første bølge af tilflyttere, der i 70'erne kom for - som det blev sagt - at redde verden. Så kom anden bølge af tilflyttere lige omkring årtusindskiftet, og de kom - sagde man - for at redde sig selv og familien. Hvad der nu er grund til, at især flere københavnere flytter hertil igen, skal vi lade være usagt, men faktum er, at de kommer og på den måde måske kan være med til at skabe fornyet liv i vores område. I denne uge har vi her i avisen sat fokus på det historiske byggeboom, der er i gang på Sydfyn. Det magiske tal 1151 har fundet vej til manges læber denne uge, og det med god grund: 1151 nye boliger vil efter planen skyde op på Sydfyn fremover, og bliver det realiseret, så er det jo intet mindre end ny historieskrivning med afgørende betydning for området her. Nuvel, i dag kan vi så også fortælle, at det ikke er alle, der tror på, at boligprojekterne er realistiske. Måske er de endda alt for optimistiske i forhold til de fremskrevne befolkningsprognoser. Sådan lyder det i hvert fald fra direktøren for Boligøkonomisk Videncenter. Det er bestemt værd at lytte til - ligesom ordene fra en af investorerne bag byggeboomet. Direktør i Guldfeldt Tømrer-Murer og Hans Jørgensen og Søn, Claus Larsen, sagde netop til avisen i mandags, at det meste af byggeboomet måske skyldes tilfældigheder. De to markante vurderinger af byggeboomet fra to eksperter på området må gerne give os lidt at tænke over, for hvad kan det sige os her på Sydfyn? Det kan sige os, at vi selv skal lægge en mængde energi i at få tingene til at ske, helt som der nu er planlagt med. Altså: For at de 1151 boliger kan blive realiseret, så skal vi gøre et ekstra stykke arbejde for at få folk til rent faktisk at flytte hertil og flytte ind i de boliger. Og her kan det være smart lige at se på, hvordan vi hidtil er lykkedes med at tale os selv, hinanden og vores område op. Selvom det ikke er velset at henlede opmærksomheden på noget, vi kunne være bedre til, så er det måske netop værd at gøre her midt i vores arbejde med at finde champagneflaskerne frem. Det er super, at der bygges. Det er super, at det nu også er investorer uden for vores område, der har lyst til at investere her - og det er super, at københavnerne kommer. Men vi skal selv gøre arbejdet med at få bolden endeligt i mål. Altså få byggeboomet ændret til at bosætningsboom. Vi har en veludviklet evne til at ville vende tingene et par ekstra gange, finde nogle fluer i suppen eller slet og ret tale tingene lidt ned her på Sydfyn. Hvad vi måske også har kunnet se i DI's erhvervsanalyse, hvor vi igen røg ned af listen i år. Så kære Sydfyn: Tro nu på det. Gå nu med ind og vær med til at realisere planerne. Også selvom det kræver, at vi slår nogle befolkningsprognoser, der ikke helt forudser samme gode udvikling. Men folk gider godt vores natur og byliv. Men de gider ikke sure, bagudstræbende mennesker, der ikke har ideer til fremtiden og kort sagt er gået i stå i frustration over, at fortiden ikke kommer igen. Vi har en stor chance for at puste et ordentligt indhold i det, der lige nu er et byggeboom. Og ærlig talt: Skulle vi ikke gribe den?

Faaborg-Midtfyn

En afreven fingerspids, leg med pukkelhvaler og gudesmuk natur: Lisbeths jordomsejling endte i Dyreborg

Annonce