Modstand: Det er sket før. Første gang var det med ordene Me Too (også mig, red.). De fældede en amerikansk filmmand - og med tiden flere til. I Danmark var vi dog ret ligeglade, for det der sexchikane finder vi os jo ikke i, som Shu-bi-dua sang, og derfor findes det vel ikke her.
Men vi skulle blive klogere.
Siden var det X-Factor-værten Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla, der vakte røre i andedammen. Kvinder i Danmark stillede sig nu pludselig frem og fortalte deres historier. Politikere trådte tilbage, og folk blev fyret.
Tidligere i år blev et kvindemord i London startskuddet til, at sætningen "Text me when you get home" (skriv til mig, når du er hjemme, red.) blev delt vidt og bredt på internettet af kvinder og mænd over hele verden.
I mandags blev en ny bevægelse sparket i gang i ligestillingens navn. Den første store danske bevægelse i rækken, der blev startet på det sociale medie Twitter. Det medie, der også har ladt både #MeToo og #TextMeWhenYouGetHome sprede sig. Denne gang var det under hashtagget #DaJegSagdeFra.
Hundredevis af kvinder har de seneste dage fortalt deres historier om, hvad der skete, da de sagde fra. Og det var netop viden om, at de historier eksisterer, der fik den første kvinde til at tage skridtet og lade verden vide, hvad der skete, da hun sagde fra.
Kirstine Holst fra Fredericia var den første. Hun skrev:
"#dajegsagdefra fik jeg taget halsgreb og blev voldtaget."
Og så rullede bølgen.
De gør modstand
Til daglig arbejder Kirstine Holst med kommunikation, imens hun studerer på deltid. Ved siden af er hun dog også optaget af et andet virke. Hun er forkvinde for organisationen Voldtægtsofres Vilkår, og det arbejde har kun endnu tydeligere vist hende, at der er noget galt i Danmark.
Mandag blev det bare for meget.
- Jeg skrev det i frustration over at se en ongoing (igangværende, red.) debat, som ligesom blussede op igen om, at kvinder skal blive bedre til at sige fra og gøre modstand for at forhindre overgreb. Jeg har jo selv en erfaring med, at det ikke virker, og det ved jeg, at andre kvinder også har. Jeg ved gennem mit arbejde i Voldtægtsofres Vilkår, at kvinder som regel siger fra på den ene eller anden måde. Men når det enten bliver ignoreret eller eskalerer situationen, bliver man passiv, siger hun til Avisen Danmark.
Det, der i første omgang havde sat gang i debatten om kvinders modtand eller ej, når mænd forsøger at begå overgreb mod dem, var anklagerne fra en række kvinder mod den konservative folketingspolitiker Naser Khader.
En af anklagerne gik på voldtægt, hvor kvinden selv fortæller, at hun forholdt sig passivt. Det fik nogle til tasterne for at råbe op om, at vi skal sørge for at opdrage vores piger til at gøre modstand i sådanne situationer.
Kirstine Holst, forkvinde i Voldtægtsofres VilkårDet, at kvinder skal sige fra, og at det er ofrene, der skal afværge overgrebene, er en nødløsning på et stort samfundsproblem, vi har - det er ikke nogen løsning.
Den nye bevægelse på Twitter taler imod. Kvindernes historier fortæller nemlig om, hvor galt det kan gå, når man siger fra og gør modstand. For det kan potentielt forværre situationen. Men det er ikke det eneste, der er et problem.
- Det, at kvinder skal sige fra, og at det er ofrene, der skal afværge overgrebene, er en nødløsning på et stort samfundsproblem, vi har - det er ikke nogen løsning, siger Kirstine Holst.
Problemets rod
Går man selv forbi Twitter og tjekker hashtagget ud, kan man bruge timevis på at læse den ene voldsomme historie efter den anden. Kirstine Holst synes også selv, at de er frygtelige, når hun læser dem - men hun vidste godt, at de fandtes.
- Jeg synes, de er meget modige. Jeg er meget stolt af de her kvinder. Men det kommer ikke som nogen overraskelse for mig, at de er derude, og det er nok dét, der er den store forskel på mig og de, der mener, at kvinder bare skal lære gode teknikker til at sige fra, siger hun.
Selv havde hun brug for at modreagere. Hun havde hørt lidt for ofte, at mænd har fortalt kvinder, hvad de skal gøre og ikke skal gøre i en overgrebssituation. Men håbet for, hvilken forskel bevægelsen kan gøre, er ikke kun at lukke munden på de, der siger sådan.
Bevægelser på Twitter
Det er langt fra første gang, en bevægelse starter på Twitter - og det var da heller ikke et tilfældigt valg for Kirstine Holst, at det var der, hun forsøgte at skabe opmærksomhed om emnet i første omgang:
- Twitter er et rigtig godt medie til, at du som almindelig borger kan sætte en dagsorden, og det virker. Det er et godt medie på den måde, at de historier, der bliver fortalt, er meget korte og konkrete, fordi man ikke kan bruge flere tegn, end man kan. Det betyder, at flere også kommer til orde, siger hun til Avisen Danmark.
Men selvom mange kan komme til orde om det samme emne på én gang, har Twitter den mindre gode side - i hvert fald i Danmark - at det kun er et fåtal af borgerne, der bruger det sociale medie.
Ifølge tal fra 2017 er det kun 350.000 danskere, der har en profil på mediet - til sammenligning har Facebook omkring 3,8 millioner danske brugere - og kun seks procent af danskere over 12 år bruger Twitter dagligt.
Til gengæld er Twitter flittigt brugt af folk i den danske mediebranche, og blandt andet derfor kan bevægelser derfra hurtigt slå igennem i den virkelige verden alligevel.
Hun savner en omfattende gerningsmandsundersøgelse, som kan pege på, hvordan man kan lave et bedre forebyggelsesarbejde for at undgå, at nogle ender som voldsmænd.
- For mig er det vigtigt, at den her debat lander et sted, hvor vi ikke længere bruger nødløsninger og lappeløsninger i forhold til at løse et samfundsproblem, der hedder vold mod kvinder, men at vi begynder at finde løsninger, som beskæftiger sig med de mennesker, der udøver vold. Det er i høj grad på tide, og derfor håber jeg også, at der er politikere, der følger med, for det er jo dem, der skal sætte en politisk dagsorden for det her, siger Kirstine Holst.