Da jeg mødte Dronning Margrethe: Seks fynboer om deres helt særlige forhold til regenten

Erling Porsmose, museumsdirektør Østfyns Museer:

Fra regentparrets besøg i Kerteminde for næsten 22 år siden husker Erland Porsmose en speciel detalje.

- Vi havde inviteret dronningen med ud at sejle på Rylen, Johannes Larsens og Achton Friis’ gamle ekspeditionsskib, som vi havde sat i stand, fortæller han.

Det lille skib på 30 fod blev gjort klar til regentparret på rigtig kongelig manér med en rød løber. Det, som Erland Porsmose særligt husker, er tidspunktet, da dronningen rækker hånden ned i sin taske.

- Man vidste jo godt dengang, at dronningen røg cigaretter, så der var en galant medpassager, som straks tog lighteren frem og sagde: ”Nu skal give dronningen ild.”

- Hvortil dronning Margrethe sagde: ”Nej tak, jeg skal ikke have ild på min gajol,” fortæller Erland Porsmose med et grin.

Folkemusikeren Harald Haugaard og hans hustru, sangerinden Helene Blum:

- Helene og jeg var med til kunstnerbal i 2016. Det var en ualmindelig festlig aften, hvor vi blev beværtet med mad, drikke, dans og musik. Jeg er ikke den store royalist, men det var fantastisk at opleve, hvor god kongehuset er til at holde fester.

- Fra vi trådte ind på Christiansborg, var alt så veltilrettelagt, at vi lod os rive med af stemningen og slappede af. Da Helene og jeg kom, blev der sat en lyserød seddel på vores invitation som tegn på, at dronningen ville møde os senere på aftenen.

- Da tiden var inde, prikkede hofmarskallen eller ceremonimesteren mig på skulderen og førte os hen i en fjern ende af salen, hvor dronningen sad og røg. På det tidspunkt var vi allerede lidt overrislede. Samtalen gik ubesværet om musik, og dronningen var især interesseret i hvilke folkesange, vi spillede.

Og det var ikke slut med det.

- Det, jeg husker aftenen bedst for, er, at den brogede flok gæster nød festen så meget, at vi blev ved med at danse, længe efter dronningen og den kongelige familie havde forladt Riddersalen. Til sidst blev vi næsten smidt ud.

Johs. Nørregaard Frandsen, professor emeritus i litteratur og kultur ved SDU og fhv. leder af H.C. Andersen Centret.

- I 2006 fik jeg som den anden modtager nogensinde Syddansk Universitets pris for forskningsformidling. Prisen blev overrakt af rektor Jens Oddershede ved universitetets årsmøde, hvor dronningen var gæst. Jeg havde mistet stemmen og kunne ikke frembringe en lyd, så jeg burde nok være blevet hjemme, men jeg ville ikke være bekendt af melde afbud.

- Da Jens Oddershede bad mig om at konversere dronningen, lød jeg som en skruk krage. Så jeg undskyldte overfor dronningen, at jeg havde tabt stemmen, og hun svarede med en kort latter: ”Det er sandelig uheldigt at have mistet stemmen, når man netop har fået en formidlingspris”.

Mange kender Karin Sørensen, formand for internatet Husdyrenes Vel i Ringe, som dyrenes ven. Men de færreste ved nok, at hun faktisk har været med til at sy to kjoler til dronning Margrethe.

Hun er uddannet syerske på Jørgen Benders systue, som er kendt for at lave kjoler til kongefamilien. 65-årige Karin Sørensen har således været med til at sy dronningens gule brokadekjole, der første gang blev båret i 70’erne og siden blev syet om, nu med tilhørende gul jakke med mink-kant. Karin Sørensen var også med til at sy en grøn velourkjole til dronningen.

Karin Sørensen er selv glødende royalist og tropper gerne op i Faaborg eller Nyborg, når Kongeskibet lægger til kaj.

- Kongehuset er helt specielt for Danmark. Nogen synes, de er højtravende, men jeg synes, de er fantastiske. Jeg står også op under nytårstalen.

At hun selv har syet nogle af dronningens kjoler, tager Karin Sørensen dog ikke så højtideligt.

- Det var bare et stykke arbejde, og nu er det en sjov historie. Dronningen skal jo have tøj ligesom alle andre, siger hun.

Torben Grøngaard Jeppesen, daværende chef for Odense Bys Museer.

- I 2014 var jeg med, da dronningen var på statsbesøg i Kina. Museet havde lavet en udstilling om H.C. Andersen på Museum for Women and Children i Beijing, og dronningen og fru Xi Jinping var til stede ved åbningen. Tidligere på året havde vi bedt dronningen skrive forordet til antologien ”H.C. Andersen i Kina”, som vi udgav sammen med professor Sun Jian fra Shanghai.

- Men forordet havde ladet vente på sig, og da vi var ved at være i en seriøs tidsklemme, måtte jeg rykke dronningen for hendes bidrag. Da jeg hilste på dronningen ved udstillingen i Beijing, takkede jeg hende samtidig for forordet, og hun svarede prompte: ”Ja, det skulle jo gå så vældig hurtigt” – efterfulgt af sin karakteristiske, korte latter. Dronningen havde bestemt ikke glemt den forudgående proces.

Dronningen har besøgt Assens tre gange i henholdsvis 1972, 1990 og 2003 – ved de to sidstnævnte hed borgmesteren Hans Ole Hansen, som her fortæller:

- I 2003 havde vi bygget nyt rådhus, og det er jo lidt stort, at man som borgmester når at få to besøg af dronningen,  Vi havde da håbet, at hun ville sige ja til at komme og indvie det, men hun havde jo også været i der 1990, så det var i princippet kort tid siden, men det var hun heldigvis meget interesseret i.

- Da hun skulle indvie rådhuset, skulle der starte et lille springvand, når hun klippede snoren. Men det virkede ikke til at begynde med. En tilkaldt tekniker pillede lidt ved det, og så virkede det. Hvorefter det kom fra prinsen, at "den nok havde problemer med prostataen."