Annonce
Fyn

Dømt ude: Lynfrosten næppe tilbage på giftig liste

Region Syddanmark har mange giftgrunde, der skal gøres noget ved. Lynfrosten i Nyborg er ikke en af dem. Arkivfoto: Hung Tien Vu
Forsøg på at få Lynfrosten tilbage på regionens liste med forurenede grunde, der skal gøres noget ved, ser ikke ud til at lykkes.
Annonce

Nyborg: Det vakte opsigt, da Region Syddanmark sidste år fjernede Lynfrosten i Nyborg fra listen med giftgrunde, der skal gøres noget ved.

Grunden røg ud af regionens "offentlig indsats"-liste efter nye undersøgelser i det område på Storebæltsvej, hvor der er planer om at etablere et centerområde med butikker.

De nye undersøgelser viste ikke tegn på, at forureningen truer overfladevandet i Storebælt.

Da der heller ikke er særlige grundvandsinteresser i området, valgte regionen at fjerne Lynfrosten fra listen.

Og forsøg på at få beslutningen taget op til fornyet overvejelse ser ikke ud til at lykkes.

Annonce

SF: Stærkt kritisabelt

Region Syddanmark har i forbindelse med udarbejdelsen af en plan for undersøgelser og oprensninger på forurenede grund i 2020 fået to henvendelser fra Nyborg om Lynfrosten.

Den ene har SF Nyborg som afsender.

Partiet finder det "stærkt kritisabelt, at regionen har udtaget lokaliteten af den offentlige indsats".

SF Nyborg opfordrer samtidig Region Syddanmark til at "tage initiativ til en tilbundsgående undersøgelse af forureningen, før der tages beslutning om udtagning af offentlig indsats".

Den anden henvendelse kommer fra en unavngivet borger i Nyborg, som mener, Lynfrost-grunden skal renses op, før planer om at etablere et centerområde med butikker på stedet realiseres.

Borgeren oplyser ifølge Region Syddanmarks afdeling Vand og Jord, at "det stinker af phenoler fra kloakkerne på grunden efter regn, på fodboldbanerne samt fra pumpestationen, der fører udsivningen fra afværgedrænet ud mod rensningsanlægget".

Annonce

Intet comeback

Henvendelserne fra Nyborg får imidlertid ikke regionens afdeling Vand og Jord til at foreslå et comeback til Lynfrosten på listen med giftgrunde, der er omfattet af en offentlig indsats.

I er forslag til høringssvar fastslår afdelingen således, at regionen efter de nye undersøgelser på grunden har "foretaget egne beregninger for at sikre robustheden af afgørelsen".

Der er blandt andet regnet på, hvad der ville ske, hvis alle bygningerne på Lynfrosten blev fjernet eller grundvandet i området stiger med én meter.

Og i alle tilfælde viser beregningerne, at "risikovurderingen er robust".

Regionens embedsmænd fastslår i øvrigt også, at regionen med den nuværende lovgivning ikke har mulighed for at kræve en oprensning på Lynfrosten i Nyborg.

Politikerne i Region Syddanmarks miljøudvalg skal drøfte sagen på et møde på onsdag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce