Annonce
Navne

Dødsfald: Færing faldt til blandt typografer

Arkivfoto
Annonce

Nekrolog: Forhenværende typograf på Jydske Avistryk Ansy Selma Larsen, tidligere Kolding og Ærø, er død på Fænøsund Plejecenter i Middelfart, 80 år.

Ansy Selma Larsen var født på Færøerne og var som ung i huset på Færøerne. Senere rejste hun til Island, hvor hun arbejdede indtil begyndelsen af 1960'ene. Her flyttede hun til Søby på Ærø, hvor hun var blevet gift med kaptajn Bent Willemoes.

Efter en årrække flyttede parret til Frederikshavn, hvor Ansy Larsen tog typografuddannelsen. Hun mistede sin mand i 1998.

På et tidspunkt flyttede ægteparret til Fredericia, hvor Ansy Larsen var ansat ved Jydske Avistryk. Her forblev hun tilknyttet, indtil hun gik på efterløn.

Ansy Larsen var meget optaget af det fællesskab, der var mellem typograferne. Hun deltog aktiv i arrangementer hos Jydske Seniorers. Og gennem årene havde hun været på mange rejser sammen med sine pensionerede kolleger fra avisen. Hun var også glad for et spil kort sammen med gode venner.

Ansy Larsen blev imidlertid ramt af demens og havde de seneste år opholdt sig på Fænøsund Plejecenter i Middelfart.

Hun efterlader sønnerne Jan og Leif, som bor henholdsvis på Færøerne og i Skærbæk. Hertil syv børnebørn og et oldebarn. /gam

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce