Annonce
Fyn

Dårlige betalere på Fyn: Store lån og manglende del i opsving kan koste ældre dyrt

Arkivfoto: Jan Sluimer/Colourbox.
Ældres manglende mulighed for at polstre sig til fremtidige kriser kan være en del af forklaringen på store gældsposter.
Annonce

Fyn: Selvom livets store gældsposter som for eksempel huslån og billån alt andet lige burde blive mindre med tiden, oplever flere fynboer, at deres gæld blot vokser. På halvandet år er antallet af midaldrende og ældre, der bliver registreret som dårlige betalere i RKI, steget i Middelfart, Assens og Nordfyns Kommuner.

I Assens stod 487 borgere mellem 51 og 80 år i RKI i januar 2019, og i juli 2020 var tallet vokset til 543. I Middelfart var antallet af dårlige betalere i aldersgruppen øget med 28, og i Nordfyns Kommune var stigningen på 18.

I næsten alle fynske kommuner ligger de tungeste gældsposter hos borgere over 60 år, og RKI's tal viser, at en nogle ældre kæmper med at afdrage på store gældsposter, der blot ser ud til at vokse. I Nordfyns Kommune er den gennemsnitlige gæld for de RKI-registrede 61-70-årige øget fra 130.942 kroner i 2019 til nu 143.653 kroner. Blandt de 71-80-årige er gælden vokset endnu mere - fra 138.343 kroner til 226.369 kroner.


I den ældre generation er det oftest et stort lån, som får det hele til at ramle - det kan være et billån eller et huslån, hvor man skal begynde at betale tilbage.

Bo Rasmussen, nordisk salgsdirektør i Experian


- Jeg tror ikke, der er nogen enkel forklaring, men der er nogle ting, som spiller ind. Der kan være taget nogle lån inden finanskrisen, som der skal betales af på, og så ændrer livssituationer sig, og det kan gøre det svært for dem. I den ældre generation er det oftest et stort lån, som får det hele til at ramle - det kan være et billån eller et huslån, hvor man skal begynde at betale tilbage, siger Bo Rasmussen, nordisk salgsdirektør hos Experian.

Annonce

Får ikke del i opsving

- Ældre kan også blive skilt, deres partner kan dø - der kan ske flere ting, som ændrer på indkomsten. Det kan også skyldes de investeringer, der er gjort på et tidspunkt; huset kan være faldet i værdi, og de kan ikke indfri deres gæld. Og så står man med store poster, som gør det rigtig svært i den alder, siger Bo Rasmussen.

- Og så har mange, der ikke er gået på pension, jo del i et opsving, der er i samfundsøkonomien. Men det opsving er der mange ældre, der ikke får del i, fordi de er på en pension. Derfor høster de ikke frugterne af, at det går godt i samfundet, og når kriserne så kommer, har man ikke kunnet polstre sig på samme måde, som for eksempel en person i 40'erne kan have gjort.

- Så kan du sige, at de måske heller ikke er lige så påvirket af en krise, men de, der så bliver påvirket, bliver det uden at have haft nogen mulighed for at gøre noget, siger Bo Rasmussen.

Hvorfor en gruppe af ældre i Nordfyns Kommune sidder med gældsposter, som er markant højere end i andre fynske kommuner, kan RKI ikke give en forklaring på.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce