Annonce
Sport

Cykeltjek fik sportsdirektør i det røde felt og ekskluderet

Kenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix
Merijn Zeeman blev torsdag smidt ud af Tour de France, efter at Primoz Roglics cykel angiveligt blev skadet.
Annonce

Tour de France har været én stor succeshistorie for cykelholdet Jumbo-Visma, som det meste af vejen mod Paris har vist overlegen kørsel og er i besiddelse af den gule førertrøje, som sidder på Primoz Roglic.

Men torsdag kom der lidt malurt i bægeret, da holdets sportsdirektør Merijn Zeeman blev smidt ud af det franske etapeløb.

Årsagen var ifølge løbsjuryen, at han overfusede og fornærmede en ansat hos Den Internationale Cykelunion (UCI) efter 17. etape.

Jumbo-Visma skriver på sin hjemmeside, at Zeeman var til stede, da Roglics cykel blev undersøgt efter etapen, og ifølge holdet tog cyklen skade af episoden.

- Jeg blev vred, da kommissæren afmonterede kranksættet fra Primoz' cykel. Vi går ind for en retfærdig sport, hvilket inkluderer sådanne undersøgelser, men det skal ske på en hensigtsmæssig måde.

- Alligevel skulle jeg have bevaret fatningen og henvendt mig til UCI-kommissæren på en mere respektfuld måde, siger han til holdets hjemmeside.

Ifølge holdet må Zeeman blive sammen med Jumbo-Visma i den resterende del af årets Tour de France, men han må ikke arbejde i løbsområderne.

Der resterer tre etaper af Tour de France. Fredag kører rytterne 19. etape, som består af 166,5 kilometer fra Bourg-en-Bresse til Champagnole.

/ritzau/

Zeemans citater på Jumbo-Vismas hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Rabbits vinder drama i overtiden

Langeland

Pyromanerne på rådhuset

Danmark For abonnenter

Rasmus Paludan har fundet nyt hul i lovgivningen: Sætter 200 kroner på højkant til underskrivere af vælgererklæringer

Danmark

Politisk flertal vil forhindre betaling for vælgererklæringer

Annonce