Annonce
Fyn

Cykelfolket er stædigt: DM i cykling bliver holdt under anderledes forhold

Landstræner Anders Lund holder tale i forbindelse med præsentation af DM-ruten i cykling i Middelfart. Foto: Jakob Ebbekær
DM i landevejscykling bliver som planlagt afholdt den 23. august, uanset hvad forsamlingsrestriktionerne måtte være til den tid. Men der vil blive taget forholdsregler, siger formanden for Cykling Odense, Claus Rasmussen.
Annonce

CYKLING: Fortsat stigende smittetal og tvivl om hvor mange personer det er tilladt at samle den 23. august, bekymrer ikke Cykling Odense, der fortsat regner med at afvikle DM i cykling i Middelfart.

Dog kommer alt ikke til at foregå som normalt. Man regner med at lukke målområdet af, og på podiet skal der bæres mundbind, ligesom alle ryttere skal testes for corona umiddelbart inden løbet.

- Det kan godt være, at vi ikke lige havde regnet med det med mundbind, men det er praktik, så det kommer ikke til at blive noget problem, siger formanden for Cykling Odense, Claus Rasmussen.

- Hvis ikke vi kan afvikle DM, så er der ikke noget sport, der kan afvikles mere, siger han og henviser til afviklingen af Superligakampe hvor flere tusinde tilskuere er mødt op på stadioner rundt omkring i landet.

Annonce

Vil undgå større forsamlinger

Den yderst rutinerede Claus Rasmussen - der har deltaget i OL og utallige store mesterskaber - fortæller, at man har planer om have en bil til at køre rundt langs den 11 kilometer lange rute, for at sikre at folk ikke står for tæt.


Det kan godt være, at vi ikke lige havde regnet med det med mundbind, men det er praktik, så det kommer ikke til at blive noget problem

Claus Rasmussen, formand Cykling Odense


- Vi har ikke myndighed til at lave om på, om der står 500 mennesker på et sted, men vi kan opfordre folk til at sprede sig. Og det vil vi selvfølgelig gøre.

Oprindeligt skulle DM være kørt i Give, men på grund af corona-epidemien er den event udskudt til 2021, og Middelfart er således arrangør for årets DM.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce