Annonce
Svendborg

Covid-afsnit på Svendborg Sygehus: Der er stadig plads til flere coronapatienter

Mette Worsøe er ledende overlæge på Svendborg Sygehus og står i spidsen for sygehusets covidafsnit, der tog imod de første patienter 11. januar. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Siden covid-19 afsnittet åbnede på Svendborg Sygehus har der været patienter indlagt. I øjeblikket er der fem sengepladser, og pladserne er ikke fuldt besat, men der er flere pladser i Odense og muligheden for at udvide ved behov i Svendborg.

Svendborg: Siden 11. januar har Svendborg Sygehus haft et afsnit øremærket til patienter ramt af covid-19. Behovet har også været der lige fra åbningsdagen, hvor de første borgere blev indlagt.

Det fortæller ledende overlæge for medicinsk afdeling på Svendborg Sygehus, Mette Worsøe.

- Jeg kan bekræfte, at vi har patienter indlagt på covid-19 afsnittet i Svendborg, og det har vi faktisk haft fra den første dag. Egentlig oplyser vi det normalt kun, når vi har mere end fem indlagte. Vi har åbnet til fem pladser og har ikke nået det tal endnu, siger Mette Worsøe.


Jeg kan bekræfte, at vi har patienter indlagt på covid-19 afsnittet i Svendborg, og det har vi faktisk haft fra den første dag. Egentlig oplyser vi det normalt kun, når vi har mere end fem indlagte. Vi har åbnet til fem pladser og har ikke nået det tal endnu.

Mette Worsøe


Fem pladser lyder måske ikke af alverden. Her skal man dog huske, at de fem pladser på Svendborg Sygehus er en del af den samlede plan for Odense Universitetshospitals håndtering af eskalering, som Svendborg Sygehus er en del af.

- Det er, som det skal være, og foreløbig er der intet behov for at udvide afsnittet i Svendborg. Så længe der er ledige sengepladser i Odense, er der jo ikke nogen grund til at åbne flere pladser i Svendborg.

- Skulle det blive nødvendigt, er afsnittet i Svendborg også indrettet sådan, at der kan være op til 15 indlagte patienter. Men man fylder op på allerede oprettede sengepladser først, og efterfølgende åbner vi pladserne trinvis efter behov, forklarer Mette Worsøe.

Selvom der i skrivende stund ikke er fyldt op på Svendborg Sygehus, er det ikke umuligt at en sydfynbo vil blive indlagt i Odense frem for i Svendborg. Det vurderer man fra sag til sag, forklarer hun.

- Det er en individuel vurdering ved hver enkelt patient. Skal patienten ind her i Svendborg, eller skal vedkommende måske snarere til Odense.

Det er jo klart, hvis vi pludselig står med fem indlagte her, og der kommer en sjette, så vil det kræve nogle flere sygepleje ressourcer her, så når der er plads og personale til det i Odense, skal der være fyldt der, før vi udvider, fortæller Mette Worsøe.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg For abonnenter

Venstre-forslag: Opret et Borgerklimaråd i Svendborg, som kan deltage i planlægningen af større energiprojekter

Navne

Dengang: Vielse af lensbaronens datter

Langeland

Bilist ville ikke standse for politiet: Var påvirket, kørte på stjålne nummerplader og havde intet kørekort

Annonce