Annonce
Fyn

Coronaen er under kontrol: Ingen nye restriktioner for Odense

Sundheds- og Ældreminister Magnus Heunicke (S), da Sundheds- og Ældreministeriet fortalte om den aktuelle coronasituation på et pressemøde tirsdag. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Coronasitutionen i Odense er nu er så stabil, at der ikke indføres flere restriktioner. Det er modsat situationen i 17 kommuner i Hovedstadsområdet.
Annonce

Odense: Der kommer ikke nye coronarestriktioner for Odense i denne omgang.

Det fortæller Magnus Heunicke på et pressemøde tirsdag.

- I Odense er det helt aktuelle billede, at smittekurven ser ud til at være knækket, siger Magnus Heunicke på pressemødet.

Det betyder, at selvom man nu er ved at indføre flere restriktioner for 17 kommuner i Hovedstadsområdet, ikke laver flere restriktioner for Odense.

Konkret har der været 11 nye smittetilfælde i Odense det seneste døgn. Det seneste smittetal fra Statens Serum Institut er 41,1.

Forsamlingsforbuddet på 50 personer og en lukketid ved midnat for restauranter, barer, caféer og så videre gælder stadig i Odense frem til 23. september.

Annonce

Restriktionerne for hovedstaden

De restriktioner, som Odense altså ikke rammes af, sættes i værk for at mindske smitten blandt unge mellem 20 og 29 år, som aktuelt står for en store del af smitten.

Dermed kommer der yderligere begrænsning på lukketider for nattelivet. I Hovedstadsområdet skal de nu lukke klokken 22. I resten af landet må de steder have åbent til klokken 02.

De samme steder skal der i Hovedstadsområdet bæres mundbind eller visir, så længe man ikke sidder ned. Kravet gælder både ansatte og gæster, og der gælder de samme undtagelser som i den offentlige transport.

Serveringstederne skal også til at skilte med, hvor mange mennesker de har plads til.

Sundhedsministeriet opfordrer også til, at folk tager restriktionerne til sig i privaten, så private fester også slutter klokken 22.

Derudover må der kun fysisk være 500 tilskuere til Superliga-kampe.

Annonce

Sendte studerende hjem

Udbruddet i Odense ramte især unge studerende, og som respons sendte Region Syddanmark mobile teststationer ud til uddannelsesstederne, og erhvervsskolen UCL sendte over 1.000 studerende hjem.

Afgrænsningen er en del af forklaringen på, hvorfor Odense har vendt udviklingen. Det mener professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet, Hans Jørn Kolmos.

- Udbruddet i Odense har været centreret omkring uddannelsesinstitutioner, og dem er der interveneret ret håndfast over for. I København er det mere kompliceret. Udbruddene er sket hos en række forskellige indvandrermiljøer og aktører, som ikke nødvendigvis kan føres tilbage til enkelte uddannelsesinstitutioner, forklarede han til avisen mandag.

De 17 hovedstadskommuner fik flere smittede samtidig med Odense, men de har altså ikke formået at knække kurven.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn For abonnenter

Helten fra "Miraklet i Madrid" er stadig en cirkushest - efter at have været rundt i både Hannover, Kaiserslautern og senest Aarup

CORONAVIRUS

Live: Hosteklinikker skal aflaste børnelæger med coronaprøver

Annonce