Annonce
Ærø

Coronaen er kommet til Ærø: Mindst en person er testet positiv for covid-19

Coronavirussen er nu officielt kommet til Ærø. Mindst en er testet positiv. Ærø Kommune håber snart at kunne teste lokalt. Foto: REUTERS/Dado Ruvic
Kommunen arbejder hårdt for at få testudstyr til øen. Det mener en professor i klinisk mikrobiologi er en god idé.
Annonce

Opdateret mandag 16.12 med svar fra OUH

Ærø: Mindst en person på Ærø er testet positiv med covid-19.

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens kort over smitteramte i Danmark. Indtil fredag var der ingen på Ærø, der var testet positiv med covid-19 - i hvert fald ikke ifølge Sundhedsstyrelsens kort - men lørdag kunne man se på kortet, at mindst en person på Ærø er blevet testet positiv.

Kimma Vingaard Thomsen, der er kultur- og socialdirektør i Ærø Kommune, bekræfter, at der er covid-19 på Ærø.

- Det er ikke en, som vi har noget at gøre med i kommunen, men jeg har hørt, at der er ét tilfælde med covid-19 på Ærø, siger hun.

Som det er i dag, kan man ikke blive testet for coronavirus på Ærø. Det nærmeste sygehus, som tester for coronavirus, er Odense Universitetshospital (OUH). Ærø Kommune arbejder nu på at få testudstyr på Ærø, så smitten kan inddæmmes, og så øboerne ikke skal rejse så langt for at blive testet.

- Vi vil presse på for at få testudstyr til Ærø. Det vil vi gøre i alle de fora, vi har adgang til. Det vil sige i sundhedsberedskabet og i krisestyringsgruppen. Men det er OUH, der har bolden, og det er op til dem at beslutte, om der skal laves test på Ærø, og hvordan det skal foregå, siger Kimma Vingaard Thomsen.

Borgmester Ole Wej Petersen (S) bekræfter, at kommunen arbejder på at få testudstyr til Ærø.

- Vi er løbende i kontakt med OUH og Region Syddanmark om det. Lige nu er der mangel på testudstyr, men når det problem er løst, vil jeg regne med, at vi får testudstyr til Ærø. Jeg vil blive skuffet, hvis det ikke sker, siger borgmesteren.

Annonce

Der skal være testudstyr på Ærø

https://faa.dk/artikel/ouh-%C3%A5bner-testklinik-p%C3%A5-%C3%A6r%C3%B8-sygehus-snart-kan-du-blive-testet-for-covid-19-p%C3%A5-%C3%A6r%C3%B8Hans Jørn Kolmos er professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet, og han mener, at der bør være prøvetagningsmateriale til test for corona på Ærø.

- Det er fornuftigt at kunne blive testet på Ærø, og det er jeg også sikker på, at regionen vil få arrangeret. Der skal etableres et sted - for eksempel på Ærø Sygehus - hvor man kan blive podet, og derefter skal testene sendes til OUH. Det samme gør man jo, når man tester for for eksempel blærebetændelse eller lungebetændelse. Der poder man og sender prøverne ind til undersøgelse på OUH, forklarer Hans Jørn Kolmos, der råder ærøboerne til at være yderst umage med at følge Sundhedsstyrelsens fem råd til at forhindre smittespredning.

- Man skal især huske at holde afstand, vaske hænder og rengøre ting, man rører ved i omgivelserne. Det er det helt afgørende, hvis vi skal sænke tempoet for smittespredning, siger han.

Annonce

Mangel på testudstyr

Der har i den senere tid været mangel på testudstyr i Danmark. Fredag meldte Region Syddanmark ud, at man ikke længere kunne teste regionens sundhedspersonale for coronavirus på grund af manglende udstyr.

Men nu ser det ud til, at der er nyt testudstyr på vej til landet.

"Sundheds- og ældreministeren har sammen Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut og Lægemiddelstyrelsen besluttet at sikre gennemførelsen af en mere offensiv teststrategi for COVID-19 i Danmark. Det sker på baggrund af WHO’s anbefalinger, og dem følger vi naturligvis," udtaler Kurt Espersen, koncerndirektør i Region Syddanmark, i en pressemeddelelse fra Region Syddanmark.

Fra OUH lyder det, at man nu snart kan blive testet for coronavirus på Ærø Sygehus.

- Vi håber, at vi kan have en klinik klar i løbet af i morgen (tirsdag den 24. marts, red.). Klinikken bliver indrettet på en stue på Ærø Sygehus, siger Kim Brixen, der er lægelig direktør på OUH.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg For abonnenter

Budgetforlig: Politikere ruller ældrebesparelser tilbage og sender millioner til børnene

Annonce