Annonce
Faaborg-Midtfyn

Corona-smittet borger i Faaborg-Midtfyn død

En borger, som har været tilknyttet hjemmeplejen i Faaborg-MIdtfyn, er i weekenden afgået ved døden. Arkivfoto
En borger i Faaborg-Midtfyns hjemmepleje er død på OUH i Svendborg, efter vedkommende for to uger siden blev indlagt for corona. Den første medarbejder i hjemmeplejen er desuden testet positiv, melder Faaborg-Midtfyn Kommune.

Faaborg-Midtfyn: For to uger siden blev den første borger i Faaborg-Midtfyn Kommunes hjemmepleje indlagt for corona. I løbet af weekenden er borgeren afgået ved døden.

- Det gik desværre ikke, som vi havde håbet, fortæller velfærdsdirektør i Faaborg-Midtfyn Siggi Kristoffersen.

- Jeg havde selvfølgelig håbet, at jeg kunne sige, at nu var den første borger vendt hjem, siger han.

Den nu afdøde borger var egentlig erklæret rask for corona og skulle have været udskrevet fra OUH i Svendborg allerede mandag i sidste uge. Siden stødte andre komplikationer imidlertid til, og udskrivelsen blev udskudt flere gange.

- Vi har fået at vide fra OUH Svendborg, at corona-forløbet egentlig er gået fint. Så man kan sige, at det her er en af de borgere, som ikke dør af corona, men med corona.

- Hvis man dør indenfor 60 dage efter, man har haft corona, så bliver man talt med i statistikken, forklarer Siggi Kristoffersen, der ikke har et samlet overblik over, hvor mange borgere i Faaborg-Midtfyn der er indlagt med corona.

Annonce
Siggi Kristoffersen fortæller, at den første medarbejder i kommunen nu er testet positiv, men at op til 45 medarbejdere er sendt hjem med mistanke om smitte. Foto: Faaborg-Midtfyn Kommune

Medarbejder smittet

Samtidig er den første medarbejder i hjemmeplejen testet positiv for coronavirus og sendt hjem i isolation.

Efter sundhedsmyndighederne har skiftet test-strategi, bliver dele af personalet nemlig nu testet for corona.

Det sker i de enkelte tilfælde efter aftale med den nærmeste leder og efterfølgende efter aftale med egen læge, hvorefter medarbejderen sendes på OUH.

- Det er en lidt lang proces. Men det er for at sikre, at der er test nok til patienterne på hospitalerne. Efterhånden som testkapaciteten bliver større, så vil der også være flere og flere af vores medarbejdere, som bliver testet, siger Siggi Kristoffersen.

Sundhedspersonalet i Faaborg-Midtfyn sendes i dag allerede hjem ved mistanke om coronasmitte. Mandag var 36 sendt hjem med mistanke om corona. I midten af sidste uge, da antallet var på sit højeste, gjaldt det 45 medarbejdere. Kun en lille del af personalet er rent faktisk blevet testet.

- Vi går ind af døren med den formodning, at enten vi eller borgeren er smittet, og tager på den måde vores forholdsregler, siger velfærdsdirektøren.

- Testresultatet betyder egentlig mest for, hvornår medarbejderen kan vende tilbage igen, lyder det fra Siggi Kristoffersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ærø For abonnenter

Mistillid, illoyalt og ufortjent: Fond opsiger samarbejde om solcellepark med forening, den selv har stiftet

Annonce