Annonce
Udland

Corona slog det skæve tårn ud af kurs - nu genåbner det

Alessia Pierdomenico/Reuters
Søndag morgen kunne de første turister kravle op i det skæve tårn i Pisa måneder efter, pandemi lukkede det.
Annonce

Det skæve tårn i Pisa er søndag genåbnet for turister, efter det i tre måneder har måttet holde lukket under den voldsomme coronakrise i Italien, rapporterer BBC.

Den første til at springe op ad de 280 trin til toppen af tårnet var 10-årige Mathilde og hendes far, Roberto, fortæller nyhedsbureauet Ansa.

Men alt er ikke helt som før.

Kun 15 mennesker ad gangen må bevæge sig op i det skæve tårn. Det skal ses i forhold til, at det verdensberømte monument hvert år tiltrækker fem millioner mennesker.

Turister har pligt til at bruge mundbind inde i tårnet, og de udstyres med en elektronisk dims, som giver lyd fra sig, hvis nogen kommer tættere end en meter på en anden person.

Den øverste ansvarlige for tårnets drift, Pierfrancesco Pacini, kalder dagen en ny start.

- Vores budget vil blive ramt af store tab, men vi har ønsket at sende et signal om tillid og håb, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bagsiden

Pletskud, der taler for sig selv

Annonce