Annonce
Fyn

Corona rammer højtiden og tusindvis af fynboer: Store julearrangementer i Odense bliver aflyst på stribe

Den traditionsrige juletræstænding blev allerede aflyst i sidste uge. Og nu bliver julemarkedet i Odense også aflyst. Arkivfoto: Michael Bager
En række af de største og mest traditionelle arrangementer i Odense i forbindelse med julehøjtiden kan ikke afvikles på grund af corona-reglerne. Juletræstændingen på Flakhaven er aflyst, det traditionsrige julebageri i Tarup Center er aflyst, og nu må de nye folk bag årets store julemarked i Odense også trække stikket.
Annonce

Odense: Med coronavirus og stigende smittetal må der hverken være trængsel eller alarm, når julen skal fejres, og det fører allerede nu til en række aflysninger af nogle af de største julearrangementer i Odense.

Den traditionelle juletræstænding på Flakhaven i Odense blev allerede aflyst i sidste uge, Møntergården oplyste tirsdag, at de ikke kunne være en del af julemarkedet og senere på dagen meddelte folkene bag det store julemarked i Odense, at julemarkedet som sådan var aflyst.

H.C. Andersen Julemarked på og omkring Sortebrødre Torv skulle for første gang være afviklet under navnet Eventyrligt Julemarked og med en privat arrangør.

Men det bliver altså ikke til noget i år, fortæller arrangøren Tine Gudrun Petersen.

- Vi er desværre nødt til at aflyse. Corona og forsamlingsforbuddet gør det selvfølgelig umuligt at gennemføre et Eventyrligt Julemarked, selvom vi længe havde håbet på, at myndighederne havde fundet en løsning, så større udendørs arrangementer kunne gennemføres forsvarligt, siger Tine Gudrun Petersen, der nu i stedet er gået i gang med planlægningen af næste års julemarked.


Alle må udvise samfundssind, og vi tager covid-19 meget alvorligt, men kultur- og eventbranchen trænger så meget til, at der kommer gang i hjulene igen.

Tine Gudrun Petersen, arrangør af Eventyrligt Julemarked


- Vi er gået i gang med at kontakte vores aktører for at høre, om de har lyst til at være med næste år i stedet, og vi er også allerede i gang med at booke stader til næste år, og vi er mega glade for, at der er så stor interesse for julemarkedet.

Annonce

Hårdt ramt branche

Udover at stå i spidsen for Eventyrligt Julemarked er Tine Gudrun Petersen også direktør hos SPIS! Odense Food Festival, som blev afviklet i starten af september med et program, der også var påvirket af coronavirus.

Med et forbud mod forsamlinger på mere end 10 personer ville det være svært at afvikle julemarkedet i Odense. Arrangørerne arbejder nu videre med næste års julemarked. Arkivfoto: Nils Svalebøg

- Alle må udvise samfundssind, og vi tager covid-19 meget alvorligt, men kultur- og eventbranchen trænger så meget til, at der kommer gang i hjulene igen. Det håber vi, at der snart gør, og så glæder vi os fantastisk meget til at vende tilbage i 2021 med et stort og eventyrligt julemarked i Odense, siger hun.

Annonce

Julebagning i ny form

Det store julemarked er langt fra det eneste julearrangement, som bliver ramt af coronareglerne og forsamlingsforbuddet. Rykker man lidt længere mod nordvest, rammer coronareglerne en anden populær juletradition for mange børnefamilier.

”Det store julebageri” skulle være afviklet for 27. år på Store Torv i Tarup Center, men det har man også måttet aflyse, fortæller centerchef Kim Lynbech.

- Det stod sådan set klart for os, før reglerne blev strammet, at vi ikke kunne gennemføre julebageriet, som vi plejer, siger Kim Lynbech, der dog peger på, at man fortsat vil forsøge at gøre det let at bage sammen.

I stedet for at bage på centertorvet vil man således kunne købe et kagekit og tage med sig hjem.

- Så vi flytter bageriet hjem til folks egne huler. Det håber vi meget på, at folk vil deltage i, siger Kim Lynbech.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Danmark slider sig i VM-semfinalen i vild gyser

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

De lovede, det ikke ville ske: Birgit bliver blændet væk fra sin terrasse af solvarmepark

Annonce