Annonce
Fyn

Corona kan være på vej tilbage: Mindst 35 nye smittede på Fyn på to uger

Region Syddanmark havde i slutningen af juni en testbil holdende ved domkirken i Odense. Det er netop Odense, der tegner sig for de fleste nye smittede de seneste uger, hvor 24 odenseanere er blevet bekræftet covid-19-positive.  Foto: Christian Nordholt
De seneste uger har budt på flere nye smittede, efter corona-virussen tilsyneladende har fået fat i befolkningen igen. Også på Fyn stiger antallet af nye smittede hurtigere end hidtil.
Annonce

Corona-smitten kan være ved at accelerere på Fyn. Mindst 35 fynboer har fået konstateret covid-19 de seneste to uger, viser de nyeste tal fra Statens Serum Institut.

På landsplan er antallet af personer med bekræftet covid-19 steget fra 124 nye smittede i uge 27 til 494 nye i uge 31. Og man skal nu tilbage til starten af maj for at finde højere smittetal på en uge. Tendensen ser ud til at fortsætte med hele 112 smittede mandag.

De 35 smittede på Fyn skal ses i lyset af, at der i de første to uger af juli blot var fem nye smittede, mens der i hele juni var omkring 30 nye bekræftede tilfælde af covid-19. Det præcise tal kendes ikke, fordi Ærø og Langeland fortsat kun er kategoriseret som færre end 10 tilfælde.

En lægepraksis i Dalum advarede forleden, fordi der på to uger var fem lokale borgere, der blev testet positive. Ingen af dem var dog mødt op hos den pågældende lægeklinik, men var blevet henvist fra læger der.

Hovedparten af de 35 nye smittede er da også fra Odense. Det gælder 24, mens fem personer i Svendborg og tre i Nyborg har fået at vide, at de havde covid-19.

Annonce

Fyn ikke hårdt ramt

Samlet set ligger Fyn dog fortsat lavt i antallet af smittede i forhold til andre landsdele. Med 109 pr. 100.000 borgere er det kun Sydjylland og Nordjylland, hvor en mindre del af befolkningen er konstateret smittede.

I alt 545 fynboer har eller har haft covid-19. Det skal holdes op imod, at der nu er testet knap 87.000 på Fyn, Ærø og Langeland - det svarer til omkring 17 procent af fynboerne.

Flest smittede i forhold til indbyggertallet har der været i Svendborg med 156 pr. 100.000, efterfulgt af Nyborg med 137 og Odense med 132 pr. 100.000. Svendborg og Odense tegner sig tilsammen for cirka 55.000 af de testede personer.

Zoomer man lidt ud, har der været 1.143 positive test i Region Syddanmark, mens 260 personer har været indlagt med covid-19. I alt 35 personer, der var smittet, har mistet livet. Det er uvist, om covid-19 var dødsårsagen.

På landsplan er der 616 døde, og efter 1,1 million testede personer er der påvist covid-19 hos 13.883 danskere. 2.693 har været indlagt på landets hospitaler.

I skrivende stund er 24 personer indlagt, heraf 3 på intensiv afdeling. Der er dog ingen indlagte i Region Syddanmark.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Silverrudder 2020 varede længere end normalt på grund af vindforhold

Svendborg

Video: Budgetforlig i Svendborg sender millioner til ældre, børn og teater på Frederiksøen

Danmark For abonnenter

Professionel fodboldspiller slipper for karantæne efter konkursdrama: Boligforeninger snydt for millioner

Annonce