Annonce
Fyn

Corona holder ikke efterårsferie: 430 nye bekræftede smittetilfælde torsdag

Antallet af bekræftede smittetilfælde har været svingende i løbet af uge 42. Foto: Kristina V. Skjoldborg
Torsdag er der lidt færre nye tilfælde end døgnet før.
Annonce

Fyn: I denne uge nyder mange danskere efterårsferien, men coronavirussen tager ikke en slapper.

Det kunne man ellers godt have troet, efter der i tirsdags kun var 290 nye bekræftede smittetilfælde. Men torsdag er det tal på 430, hvilket dog er 62 lavere end onsdag.

På Fyn er der ikke den store udvikling i tallene. Målt på antal smittede den seneste uge per 100.000 indbyggere, kaldet incidens, står det værst til i Ærø Kommune. Her er incidensen 67, men da der bor 5.964 mennesker på Ærø, svarer det kun til fire smittetilfælde.

Den næsthøjeste incidens finder man i Kerteminde Kommune, hvor den er 51. Det svarer til 12 smittetilfælde, hvilket er en lille stigning fra dagen før, hvor der havde været 10 tilfælde den forgangne uge.

I Odense Kommune giver 89 tilfælde en incidens på 44, hvilket er en smule højere end dagen før. Odense har dog efterhånden holdt sig temmelig stabilt med en incidens i 40'erne i nogle uger.

Faaborg-Midtfyn-, Svendborg- og Nyborg Kommune ligger alle på sundhedsmyndighedernes bekymringsliste, da de har incidenser over 20. De har incidenser på henholdsvis 31, 36 og 22.

Middelfart-, Nordfyns- og Assens Kommune har incidenser på 18, 14 og fem. Langeland er coronafri.

Annonce

104 er indlagt

Med dagens smittetal har der nu på i alt været over 34.000 smittetilfælde med corona siden 27. januar i Danmark. På landsplan er det Nord- og Midtjylland samt Hovedstadsområdet, der er hårdest ramt.

Torsdag er 19 personer blevet indlagt. Samme antal er dog blevet udskrevet, og derfor er antallet af indlagte 104, som altså er uændret det seneste døgn. Af de 104 ligger 17 på intensiv, og 12 af dem ligger i respirator.

Onsdag til torsdag har to personer med corona mistet livet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Nu lukker håndbolden i 1. division også ned

Annonce