Annonce
Langeland

Corona fremskynder initiativ for enlige: Telefonstjerne er nu i gang

Koordinator for Ældre Sagen på Langeland Bodil Skriver er klar til at tage imod tilmeldinger til den nye telefonstjerne. Arkivfoto: Martin Ytting Rask
Ældre Sagen og Røde Kors på Langeland starter telefonstjerne op allerede nu.

LANGELAND: Mens de fleste foreninger lukker ned for aktiviteterne, skruer andre op.

På grund af corona-pandemien, der tvinger mange til at blive hjemme og dermed lægger en dæmper på social kontakt, ser Ældre Sagen på Langeland sit snit til at sætte gang i nogle af foreningens aktiviteter,

- Det blev oprindeligt meldt ud, at vi stopper alle aktiviteter, men det gør vi altså ikke, konstaterer Bodil Skriver, der er koordinator i Ældre Sagen på Langeland.

Besøgstjenesten kører forsat – de sociale besøg er blot erstattet af telefonisk kontakt. Men foreningen har samtidig sat skub i planlægningen af en ny telefonstjerne. Den typiske bruger af telefonstjernen er en borger, som bor alene, der ikke har dagligt besøg af hjemmeplejen - en som ikke har et netværk, der ligger mærke til, om man er oppe.

- Vi havde telefonstjernen på beddingen, men nu har vi lavet en modificeret model. Og den kører – den er startet på Sydlangeland, og nu starter den også i Rudkøbing, siger hun.

Man er meget velkommen til at kontakte foreningen, hvis man synes, man mangler lidt daglig kontakt. Foreningen er nemlig i den heldige situation, at der er rigeligt med frivillige.

- Jeg tror, vi har et par af 20 lige nu. Det fortæller lidt om, at man tager ansvar, og det er vi selvfølgelig rigtig glade for. Så lige nu har vi rigtig mange, som gerne vil ringe – men de vil selvfølgelig gerne have nogen at ringe til, siger Bodil Skriver.

Hun er overbevist om, at der er et behov for en telefonstjerne lige nu.

- Det kan være rart at have den her livline – at der er nogen, som ringer hver morgen og sikrer, at man er kommet op og er på fode.

Man er velkommen til at melde sig til telefonstjernen, uanset hvor man bor på Langeland. Man kan kontakte Bodil Skriver på telefon 22365799 eller til Lone Stenberg på telefon 20728776. /anst

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ærø

Ærø får en helt ny uddannelse: Marstal Navigationsskole åbner en færgeføreruddannelse i efteråret

Annonce