Annonce
Underholdning

Claus Riis Østergaard: - Publikum er ikke bare en fjerde væg

Claus Riis Østergaard havde sin første rolle på Odense Teater i "De tre musketerer" i 1997. Siden har han haft store tv-roller, men har altid holdt fast i skuespillet i Odense. Foto: Michael Bager
Claus Riis Østergaard skifter mellem at stå på Odense Teaters scener og spille forskellige roller på tv. Der er mange forskelle mellem de to former for skuespil, mener han.

Brødtekst

Annonce

Prøveforløbet

- Som regel har man ikke særlig lang forberedelsestid til tv eller film. Til "Norskov" og "Fred til lands" havde jeg et halvt år, men ofte har man kun 10 eller 20 dage. Man bliver som regel hyret ret kort tid, inden produktionen går i gang. Men sådan er det ikke med teater. Der har man otte ugers prøveforløb.

Medbestemmelsen

- I de otte ugers prøveforløb kan man analysere sammen med sine medspillere. Man har kun få medspillere, som man øver med i seks timer om dagen, og man er sammen med instruktøren og diskuterer og sletter og lægger til. På en tv-serie eller en film bliver man kastet ind i en kæmpe produktion, hvor man bare får et manuskript i hånden. Det er dyrt at lave, så man har ikke tid til at småsnakke på samme måde.

Teknikken

- Der er mange store tekniske forskelle. På tv og film er man hele tiden nødt til at være meget opmærksom på, hvad man gør i forhold til lyd, lys og vinkler. Du skal tit stå på en plet et bestemt sted og kigge en vej, selvom ham, du spiller med, måske i virkeligheden sidder et andet sted. Det er meget mere teknisk, mens man på teateret kan tillade sig, selvom der er et arrangement, at gå ind og kaste det lidt op i luften. Vælte lidt rundt på scenen og få det til at virke.

Forberedelsen

- Hele forberedelsen til at spille hver aften er anderledes. På teateret er der for mig en time, inden det begynder at gå op i en spids, og så hedder det værsgo. Der er nogle hak, som i virkeligheden nogle gange er lidt hårdere end teater, fordi man når at falde meget ned i pauserne mellem optagelserne, man sidder og slapper af, og så skal man pludselig i gang igen. Det er mere drænende. På teateret er der en mere naturlig opbygning.

Publikummet

- Man kan få en kæmpe energi fra publikum. Man kan mærke dem hele tiden - også, når de er helt stille. Deres tilstedevær er lige så vigtigt, som tilstedeværet oppe på scenen. Nogle gange kan jeg gå ud efter en forestilling og tænke, at det nærmest var en religiøs oplevelse. Den energi mærker jeg jo ikke foran et kamera. Det er meget få forestillinger, hvor man kan sige, at publikum bare er den fjerde væg.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
GOG

Cheftræner om GOG-nedturen: Mit ansvar

Annonce