Annonce
Fyn

Cityforeningen byder på skattejagt i julen: Det er næsten det eneste, der ikke er forbudt i år

Det går nok ikke at få besøg af julemanden i år, for det vil med garanti samle flere end 10 mennesker. Arkivfoto: Morten Melhede
- Vi må ikke arrangere musik i gaden, og vi må ikke lave køtilbud, for det samler mennesker. Der er så meget, vi ikke må i år, sukker formand for Kerteminde Cityforening Jonas Nielsen.

Kerteminde: - Vi vil så gerne gøre noget for at lokke borgerne til at gøre deres juleindkøb lokalt, men stort set alt, hvad vi kan komme i tanker om, er forbudt, sukker Jonas Nielsen, formand for Kerteminde Cityforening.

Der var år, hvor vi samledes i tusindevis på og omkring Torvet for at høre, hvem der var de heldige vindere i Kerteminde Cityforenings "juleshopper".

Det er i disse coronatider en aldeles skræmmende tanke.

Annonce

- Vi kan ikke engang arrangere lidt julemusik i gaderne eller få besøg af julemanden for det vil få folk til at stimle sammen i grupper på mere end 10 personer, og det samme gælder for køtilbud, beklager han.


Vi har prioriteret at få hængt julepynten op i gaderne, og så kan vi kun appellere til folk om at nyde den julestemning, det skaber.

Jonas Nielsen, formand for Kerteminde Cityforening


Formanden kan på fingrene, hvad man må og ikke må, for så sent som i sidste uge var han til Team-møde med politiet - for tredje gang siden foråret - for at blive opdateret på gældende regler.

- Vi har prioriteret at få hængt julepynten op i gaderne, og så kan vi kun appellere til folk om at nyde den julestemning, det skaber. Og så skal man huske på, at Cityforeningen betaler for julepynten i gaderne. Så uden cityforening ingen julepynt og uden kunder ingen cityforening, siger Jonas Nielsen.

- Vi krydser alle sammen fingre for en god julehandel, for maskepåbuddet har været lidt hårdt ved os. Nu har vi brug for, at folk kommer ud og handler i butikkerne, og vi føler, at vi er rustet til at give dem en god og coronasikker oplevelse.

Skattejagt

Da nu så meget ikke kan lade sig gøre, har cityforeningen til denne jul opfundet en skattejagt, og den er 100 procent coronasikker, for man behøver ikke at gå ind i en butik for at deltage.

- Vores skattejagt starter den 29. november, og der er 26 butikker, der deltager, fortæller Pernille Poulsen, Kerteminde Cityforening.

Skattejagten går i al sin enkelhed ud på, at man henter et kort ved pølsevognen. På det kort skal man skrive de bogstaver, man finder i butikkernes vinduer og danne en sætning med dem. Det udfyldte kort afleverer man i kurven ved pølsevognen senest den 14. december, og så krydser man fingre.

I dagene den 18., 19. og 20. december udtrækkes der i alt 30 vindere, der hver får et gavekort på 400 kroner til brug i cityforeningens medlemsbutikker.

Vinderne bliver offentliggjort på cityforeningens hjemmeside, på deres facebookprofil og ved pølsevognen.

Annonce
Ærø For abonnenter

Succes i Borgnæs: Skurvogn omdannet til cafe

Danmark

Mandagens coronatal: 785 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Stor manøvre i sydfynsk bilbranche: C.A. Larsen overtager Citroën og Opel

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Kristian vil have lovlige gaderæs: - Det er en sport, der bør ligestilles med fodbold og håndbold

Ærø

Sidste chance: Eneste vaccinested på Ærø lukker

Svendborg

Sort Audi stjålet i Hesselager: Politiet har en mistænkt i kikkerten

Debat For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Coronasplittelsen må ikke slå rødder

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Navne

Rynkeby Foods henter erfaren salgsdirektør

Ærø For abonnenter

20 timer i røg og damp: Michael måtte bore sig vej ind i boksen, da håndtaget faldt af

Sport

Mens du sov: Danmark får ny medalje og Norge satte verdensrekord

Svendborg

Narkosalg, afpresning og vold: To svendborgensere fængslet

Erhverv For abonnenter

Brugsforening standser blødning med omstridt butikslukning: - Det var mit lille barn

Ærø

Gratis færger alle dage med Ærøfærgerne

Annonce