Annonce
Svendborg

Christy er Sydfyns ridende buskytte

Christy Sassenberg har skudt med bue og pil fra hesteryg i et års tid. Tiden sammen med hesten Janosch er livsnødvendig afkobling for hende, når hendes tanker tager for mange omdrejninger og hvirvler rundt, forklarer hun. Foto: Katrine Becher Damkjær
Første gang, verden så en ridende bueskytte, var i jernalderen. I dag er det en sport. En lille en af slagsen med cirka 40 medlemmer i Danmark. Christy Sassenberg er den sydfynske ridende bueskytte. For hende er arbejdet med buen og hesten livsnødvendig terapi til en krop og et sind, der har fået flere knubs end de flestes.

Svendborg: Kombinationen af at skyde med en bue fra ryggen af en hest i fart er en ældgammel krigskunst. Farten og præcisionen har uden tvivl skabt frygt blandt fjenderne til de store rytterfolk i blandt andet Mongoliet, Japan, Tyrkiet og Ungarn, hvor krigskunsten for hundreder af år siden var udbredt.

Første gang verden så en ridende bueskytte var i jernalderen, men siden tog andre våben over, og i dag er bueskydning fra hesteryg en sport.

For den sydfynske, ridende bueskytte Christy Sassenberg er den dog mere end det. Det intuitive i at betjene buen fra ryggen af den 23-år gamle Janosch er livsvigtigt for hende.

- Janosch er min terapeut. Han tvinger mig ned i kroppen og levner ikke plads til alle mine tanker i mit hoved, siger hun og fortæller i korte vendinger en livshistorie, der indebærer skavanker i kroppen såvel som PTSD og andre fysiske og mentale dårligdomme, som i årevis har tynget hende.

Annonce

Christy Sassenberg

Christy Sassenberg er 47 år gammel og født og opvokset i nærheden af Köln i Tyskland.

Som 30-årig flyttede hun til Ærø, hvor hendes bror bor, efter han flyttede med deres mor til Danmark, da Christy Sassenberg var barn, og i 2006 flyttede hun fra Ærø til Svendborg.

Hun er uddannet blomsterdekoratør, men står i øjeblikket uden for arbejdsmarkedet efter flere års sygdom og en PTSD-lidelse, som hun kæmper med.

Hun har skudt med bue og pil fra hesteryg i et års tid og er medlem af den to år gamle forening Horse Bach Archery Denmark, der i øjeblikket tæller 40 medlemmer.

Hvis man er interesseret i at se mere, kan man se bueskytter fra hesteryg på Det Fynske Dyrskue 14.-16. juni.

Intuitiv præcision

Janosch småtripper lidt under Christy Sassenberg, der lægger en pil på buen. Nok er han en ældre herre på 23 somre, men han ved godt, hvad der skal ske. Nu skal han arbejde.

For Christy Sassenberg har indvilget i at vise, hvad hun kan.

Så slipper hun tøjlerne, klemmer let med benene om Janosch, der springer i galop.

Og lige der på en markvej i Egense flyver den første pil mod sit mål og slår ind i tavlen med et "svup". Derpå lægger hun - stadig i galop - endnu en pil på buen. Hun spænder den og slipper strengen i én glidende bevægelse og "svup", endnu en pil finder sit mål fra ryggen af den galloperende hest.

Der er smil i Christy Sassenbergs øjne.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: Kan vi holde klimamomentum?

Byrådet har sat rammerne for en visionær Klima- og Energipolitik og for en progressiv bæredygtighedsstrategi, som vil blive besluttet i byrådet i februar. Men har byrådet styrken og viljen til at holde momentum, når de store politikker og strategier skal føres ud i livet? Svaret er helt selvfølgeligt: Det er vores pligt! Med den massive opbakning der er blandt unge på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner, og med det stigende pres der ligger fra en bred befolkning, der nu mærker konsekvenserne af vores levevis gennem de sidste 50 år, hvor sommeren bliver stadig varmere, vinden stadig stærkere og vandet meget voldsommere. Målene for en grøn omstilling er sat og skærpet i 2018. Vi skal som kommunal virksomhed i 2030 være dækket med 100 procent vedvarende Energi og allerede i 2025 være dækket med 75 procent. Det er en voldsom opgave, som vi endnu ikke har alle løsninger til at nå. Men politisk har vi sat en retning, som betyder, at vi har løftet os fra at være passive tilskuere til en katastrofal udvikling, til en handlingsorienteret kommune, som tager ansvar. Men også her vil den progressive del af beslutningstagere og befolkning møde modstand og skepsis. Der vil komme anslag mod dele af de mange løsninger, der skal til for at nå målene. Vi har set det, hver gang der skal rejses vindmøller, solcelleanlæg eller et biogasanlæg, og vi vil mærke det, når vi skal til at omlægge til mere et økologisk grønt køkken i institutioner. Vi vil opleve det i svære budgetforhandlinger, når der skal skaffes flere penge til at udskifte kommunens bilpark til elbiler, og det bliver rigtig svært, når vi skal finde et flertal i byrådet til at nedlægge vores kraftvarmeværk. Men det er den vej vi skal. Vi vil blive berørt af en grønne omstilling. Det vil få konsekvenser for vores levevis, men det er den vej, vi skal gå. Men det er ikke alene kommunen, der har en opgave der skal løses. Det er hjemme hos den enkelte borger, der skal energirenoveres, og forbrugsvaner skal ændres. Det er i landbruget, produktionen skal omlægges, og jordarealer skal tages ud af driften. Det er i erhvervene, der skal findes nye veje i en grøn omstilling. Det gode er, at rigtig mange initiativer allerede er sat i værk, men vi skal op i et helt andet gear for at nå de mål, vi har sat. Nationalt har regeringen - med dens støttepartier - taget et kvantespring med den nye klimalov, og vi har i Svendborg Byråd skabt bred enighed om de politikker, der skal til for at nå de satte mål. Nu skal det vise sig om byrådet magter opgaven.

Annonce